Velkommen indenfor

Velkommen indenfor i mit lille blogunivers. Mit navn er Jeannette og jeg er en 42-årig kvinde som er opvokset på Lolland, men som startede mit voksenliv på Amager, hvor jeg boede i 9 år inden jeg flyttede til Odense, hvor jeg nu har boet i over 14 år.

Jeg bor i en skøn lejlighed i udkanten af Odense sammen med min søn Mathias på 13 år. Jeg blev skilt fra hans far i 2007 og han døde desværre for ½ år siden, så jeg er mor på fuldtid med alt hvad det indebærer.

Til hverdag arbejder jeg som sekretær i uddannelsesverdenen, løber på motionsbasis, elsker at indrette og hygge i hjemmet, kan li’ at læse bøger, være kreativ og hygge sammen med min søn, venner og familie. Derudover holder jeg af at rejse når der er tid og råd til det, og så følger jeg rigtig meget med i min søns sport. Han spiller både håndbold og fodbold og drømmer om at blive til noget indenfor sin håndboldens verden.

Jeg har altid være glad for at skrive og gør nu alvor af at dele ud af min hverdag, mit liv og min historie. Jeg vil tage jer med indenfor i både min fortid og min nutid og glæder mig til at dele det med jer, da jeg har en masse på hjerte, både fra fortiden, men også fra nutiden. Jeg vil blandt andet skrive om, hvordan det er at være mor til en teenagedreng på fuld tid, hvordan er livet som singlemor i 40’erne og om det mon nogensinde kan lykkedes at finde kærligheden igen? Og så selvfølgelig alt det der ligger indimellem.

Jeg vil gøre mit bedste for, at det ikke bliver kedeligt og jeg håber, at I har lyst til at læse med.

//Nette

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar