Ting man ikke siger efter en ufrivillig abort

Som en kvinde der selv har gennemgået 4 ufrivillige aborter, oplever jeg desværre en berøringsangst ved emnet, som ofte udløser uheldige talemåder fra folk omkring én. Velmenende ord som reelt ingen onde intentioner har, men desværre tolkes anderledes hos modtageren – ergo den der ufrivilligt har mistet en, to eller måske flere gange. 

Derfor har jeg givet mig selv tilladelse til at lave en lille guide til, hvilke sætninger der er passende i disse situationer og dermed også dem der ikke er. 

Velmenende sætninger du ofte høre efter en ufrivillig abort:

“Op på hesten igen”
“Det fejlede helt sikkert noget”
“Så er det bare i gang igen”
“Det er naturens egen måde at fjerne det syge”
“Du skal nok blive gravid en dag”
“Det er naturens gang”
“Du nåede jo ikke at komme så langt”
“Hvor var det godt at det selv kom ud”
“Du er jo ikke så gammel, heldigvis”
“Det var slet ikke et barn endnu”
“Bare tænk på det som endnu en menstruation”
“Så behøver du ikke stresse over det”
“Sammen bliver I stærkere”

Ovennævnte sætninger er alle fine sætninger i alle andre givne situationer end en ufrivillig abort. Falder du på cyklen for 17. gang som barn, er det ok at sige op på hesten igen, det skal nok komme en dag.

Ikke til en der står med en sorg større end noget andet på det givne tidspunkt. 

Måske fejlede fosteret noget, måske var det naturens gang og måske føler du ikke at det var et barn endnu, men faktum er, at ingen ved det og ingen er ejermand over andres følelser, meninger eller holdninger til disse spørgsmål. 

Derfor vil jeg også lade mig demonstrere sætninger, som er helt i orden at sige til en der lige har aborteret ufrivilligt: 

“Jeg er her for dig”
“Du er ikke alene”
“Hvordan har du det?”
“Det skal nok blive bedre”
“Det er en proces og du skal nok komme igennem den”

Læg mærke til måden disse sætninger er formuleret på. De indbyder til samtale uden velmente holdninger – med fokus på personen i sorg, som allerede føler skam og ensomhed.

En velment tanke fra mig til dig.