Nå for søren!
Så blev det sgu tid til et indlæg om vores parforhold – og endnu dybere endnu, om vores skænderier. Velkommen indenfor i et uperfekt parforhold med daglige diskussioner og skænderier hen ad vejen.
Så hvad skændes vi egentlig mest om herhjemme?
#1 Økonomi
J. og jeg har vidt forskellige meninger om økonomien, herunder hvordan pengene skal bruges herhjemme. Åh, jeg kan mærke det bliver godt det her. Jeg selv, kan rigtig godt lide at shoppe – nogen vil nok kalde mig shopaholic, imens J. hader at købe ting til sig selv, MEDMINDRE det er i kategorien slik, chips, kage eller andet sødt til ganen.
Han er lidt af et slikøre!
Derudover er jeg mega pessimist af sind, men af en eller anden forunderlig grund, som kun vor herre må vide hvorfor, er jeg super positiv omkring vores økonomi. Læs for positiv. Jeg er af den overbevisning, at man sagtens kan leve som royale, og stadig kunne spare masser af penge op og samtidig også donere penge til folk med mere behov for dem.
Den overbevisning hænger heller ikke helt sammen.
#2 Fordeling af huslige pligter
Ak ja. Den evige diskussion om, hvem der sidst tømte opvaskemaskinen, hvem der sidst hang tøj op eller hvem der sidst støvsugede. Et enkelt svar på alle spørgsmålene, er som regel mig.
#3 Kønsroller
Tilføjelse til #2. Jeg er så godt gift med én, der ville ønske han levede i 50’erne, fordi han så ikke skulle høre på alt mit brok over at lave de fleste af de huslige pligter.
Kan I se hvor den bærer hen?
#4 Sex og intimitet
Uden at gå for meget i detaljer her, så har vi forskellige behov og nogle gange kan der godt gå et stykke tid (læs længe) før vi ligesom passer den del af parforholdet. Dét udløser selv sagt også en del diskussioner.
#5 Raserianfald
Åh, et helt punkt kun til mig – det skulle jeg da ikke have gjort, tak!
Jeg er en sprængfarlig cocktail af dynamit, drysset med lidt chilipulver, smedet sammen med en atombombe, som hvert øjeblik af dagen kan springe. Puha, jeg får helt ondt af J. Mine mange raserianfald kan godt give anledning til mange heftige skænderier, om absolut ingenting nogle gange.
#6 Forskelle i personlige holdninger
Et ganske normalt punkt her, tror jeg. Politik, parforhold, venner, religion mv. er alle nogle emner, vi kan debattere ret heftigt. I bund og grund fordi vi er meget uenige.
Har I nogle ting, der ofte går igen under skænderier?
Kærligst Tatjana
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Dette indlæg har 5 kommentarer
Ihhh dejligt du skrev idag gik bølgerne herhjemme højt MOR & DATTER tog atter en tur , og NU blev jeg FANDME GAL 😡
1. Uopdraget barn har aldrig kendt mage !!
2 snotforkælet barn !!
Men en ting jeg ikke er !!
Jeg er ikke en af hendes venner hun taler til , for første gang længe kunne jeg ha sendt hendes kærste med toget hjem , hun behandlede mig som lort !!
Ingen respekt !!jeg hader når jeg skal trækkes rundt i manegen og bare skal lytte og gøre alt hvad de ønsker !
Det stopper lige her , lover dig skønne , mine børn skal fanden fisme have respekt når de bor under mit tag og har pligter som en på 4 år kan varetage 🙄
Og når det så er sagt , ville mine børn falde om hvis de levede da jeg var i deres alder !!
Snot forkælet unger , nu skal der nye boller på suppen ellers så FLYTTER JEG 😬
Så ville helvede bryde løs ingen til at varte dem op som vi gør idag
Hilsner
En kørling MOR !!
Fy for den da !!
Arh nu kom jeg af med galde😡 tak for dit indlæg !!❤️
Ja børneopdragelse og økonomi 😂 slet ikke som før men nogen gange. Ps jeg hader at shoppe som i hader. Jeg elsker dog at handle ind , alene vel og mærke, for M smider altid ting i vognen som irritere mig helt vildt 😚 og det er mig der laver maden.
Amen jeg laver en del to og der kommer opdragelse og barn også på for puha det kan starte mange skænderier, MM 😅❤️
Hvordan kan man hade at shoppe, ja jeg spørger bare? 😂 Men kan godt følge dig i at handle uden mand!
Jeg har bare ikke utålmodighed til det 😂😂 og jeg keder mig, hvis andre skal prøve tøj. Jeg vil glæde mig til den nr 2. Og ja ik 😂😂
Åh Mette! ❤️
Hvor er det irriterende at bølgerne er gået så højt hos dig i dag! Er det blevet bedre?
Der skal være respekt og det er bare sådan – basta. Børn og opdragelse er bare et emne helt for sig selv 🙈
Du får en kæmpe krammer ❤️