Forandring fryder

uge-16-tatjana-haabefuld-pessimist-kvinderudenfilter-blog
Picture of Tatjana

Tatjana

Jeg er netop gået ind i uge 17 af min graviditet og nyder den… i fulde drag. Dog har jeg glædeligt gået og ventet på, at der skulle begynde at ske nogle forandringer, rent kropsligt, men uden held – eller vent – jo enkelte forandringer.

Kagetop eller babybule
Netop som jeg gik ind i uge 16, syntes jeg at bukserne begyndte at stramme om aftenen. Jeg kunne dog ikke se den store forskel, udover jeg var mere oppustet, men tænkte ikke længere over det. Som aftenerne skred frem og jeg nu var større hver aften, begyndte jeg at tænke om det nu måske kunne være en lille babybule der havde meldt sig og ikke bare tarme fulde af gasser – og minsandten om ikke det var!

Jeg har nu officielt fået mig en lille babybule, som om morgenen minder mest om en aften med for meget kage, men i løbet af dagen (efterhånden som jeg får lidt mad i mavsen) forvandler sig til en regulær bule. Det er så skønt at vide, at derinde bagved, inde bag bulen, der ligger vores lille bebs og hygger.

Hjertelyd hjemme i sengen
Uge 16 skulle også vise sig at være ugen, hvor en række andre forandringer skulle ske – hjertelyd. Efter at have erhvervet mig sådan en smart baby doppler til at finde hjertelyd med, har jeg fra omkring uge 12, forsøgt at finde det lille hjerte en gang i ugen. Det har ikke kunnet lade sig gøre før jeg ramte 16+3. Kort tid efter jeg havde smurt maven ind i babyolie og placeret min doppler, fandt jeg den dejligste lyd i verden – babys hjerte. Hold nu op, hvor er det hyggeligt at ligge og lytte til og Jakob var især fornøjet over de meget hurtige slag.

Første jordemoderkonsultation
Til slut bød den forrige uge også på min allerførste jordemoderkonsultation. Det er især noget jeg har set frem til længe, og jeg er så heldig at være kommet i den famøse ”kendte jordemoderordning”. Ganske enkelt betyder det, at jeg bliver tilkoblet et team af 3 jordemødre, så der er større sandsynlighed for at få en jordemoder man kender til fødslen. Konsultationen med min første jordemoder var virkelig god og hun er så sød en kvinde. Hun forstår at gøre noget så trist som ufrivillig abort til et mere positivt emne, samtidig med at hun viser omsorg og støtte. Jeg er så tilfreds indtil videre og ser allerede frem til de næste mange gange jeg skal afsted.

Alt i alt nyder jeg min graviditet og det den byder på og venter nu bare spændt på at mærke liv for første gang. Jeg kan slet ikke vente til at mærke de små bobler og spark, der ligger mig i vente indenfor de næste par uger.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Tatjana

Følg mig meget gerne på

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Tatjana

Tatjana

Mit navn er Tatjana Kristensen, jeg er 34 år og bor til dagligt sammen med træmanden Jakob i vores evige renoveringsprojekt på landet og er mor til 2 – en mellemstor og en mini tornado.

Tatjanabreitenstein er en personlig blog om livet som mor, kvinde i 30’erne og masser af hverdagsliv, med alt hvad det indebærer af skønne oplevelser, madeventyr, svære tanker og kreative indslag – selvfølgelig krydret med en god portion humor og masser af ærlighed.

Velkommen til, smid stængerne op og føl dig hjemme i mit univers.

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg