Første indlæg gik så godt, så hvorfor ikke komme med flere grunde til at hade sit barn?
#1 – Mængden af vasketøj
Sådan et barn har en tendens til at svine sig selv ret meget til, hvilket også betyder virkelig meget vasketøj. Og er man heldig ligesom os, at have fået et barn der savler ualmindeligt meget, ja, så hedder det vask af hagesmække ret ofte – læs hver tredje dag minimum.
#2 – Manipulation
Er der noget L. er god til, så er det at manipulere. Lidt charme, gråd, søde smil eller blot et par be’ om, så er vi hurtigt gået fra nej til “ja, det skal du da”.
Åh altså!
#3 – Legetøjshelvedet
Jeg må da ikke være den eneste førstegangsforælder, der har overvurderet mængden af legetøj sådan et barn har brug for. Og når jeg skriver brug for, så er det nok nærmere, lyst til at eje fra moderens side.
Seriøst, ikke? Så har jeg købt så meget lort – til trods for at hun også har fået virkelig meget. Jeg siger ikke mit barn har to boldbassiner, men altså, det har hun.
#4 – Høflig udenfor hjemmets fire vægge
Én ting der kan få mit pis i kog, er måden, hvorpå børn ændre adfærd udenfor hjemmets fire vægge. Herhjemme kan Lilly sparke, slå, skrige, smide sig på gulvet (den kan også ske i supermarkeder) og faktisk bare gøre alt det hun ikke må.
MEN, når vi er i byen, på besøg hos familie eller venner, til fester mv., så er hun ih så sød. Der skal i hvert fald rigtig meget til for at hun skal ændre sig til det yngel, hun kan være herhjemme.
Hvad er det for noget?
#5 – Sygdomme
Jeg ved ikke, hvor mange gange siden august ’18, vi har været nedlagt med sygdom. Altså samme tidspunkt som hun startede i dagpleje. Tilfældigt?
Det tror jeg ikke.
Og når jeg skriver vi, så er det jo fordi vi andre her i hjemmet, læs mig, får alt hvad hun slæber hjem og dermed også skal ligge syg hver gang.
Kærligst Tatjana
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
Hvor blev mor af?
Mor er væk ligesom far er normalvis, men i dag leger vi omvendt land. Jeg har de sidste
Bananpandekager
Jeg er normalvis ikke til bananpandekager, da jeg ikke er den store bananspiser. Ja, jeg kan faktisk ikke
Putninger fra helvede
Ærligt, så går det skide godt her i huset med at hænge ud med den 2-årige bavian 24/7.
Kære krop, undskyld
Kære krop, undskyld. Undskyld for alle de gange jeg har tilsvinet dig. Undskyld for de gange jeg har
5 grunde til at jeg “hader” mit barn #5
Did you miss me? Eller i hvert fald mine grunde til at hade mit barn? Det er da
Dette indlæg har 2 kommentarer
Det lyder, som en helt almindelig småbørnsfamilie 💖 Vasketøj, legetøj og sygdom kan virke ganske uoverkommeligt 🌹
Når de bliver 3 år synes jeg sygdom plejer at fortage sig, heldigvis. De andre ting er jo nok længerevarende, men hey vi elsker vores små poder alligevel. Vores drenge er 17 og 20 år og gæt hvad😆 Der er stadig en del vasketøj 🤣🤣 Kram til dig
Åh det er godt at høre <3 TAK!
Man elsker dem jo heldigvis, ja.
Åh nej, det må du ikke sige 😀