5 grunde til at jeg “hader” mit barn

Først og fremmest er jeg nok nødt til at sige tak fordi du læser et indlæg med så forfærdelig en overskrift.

Dernæst er jeg også nødt til at skrive, at alt herefter er skrevet med et smil på læben og en god portion humor, så er du morpolitiet, så hav det in mente. 

Godt. Med alt det formelle på plads, så lad mig komme til grunden til du sidder her – 5 grunde til at jeg “hader” mit barn. 

#1 – Minihåndens slag

Ja, du læste rigtigt. Mit lille yngel, og jeg skriver mit fordi hun helt afgjort har arvet dele af mit temperament – læs voldelige tendenser, er begyndt at slå. Ikke bare slå, men bitch slappe mig og KUN mig. 

Forestil jer en film med to kvinder, der på bedste vis, tæsker løs på hinanden med fuld gang i armtøjet – sådan er mit liv med L. – bare hvor det kun er hende der tæsker mor. Hun starter motoren og så kører de små arme ellers bare derudad med fuld smadder i moderens ansigt. Ja, faktisk alle kropsdele hun kan nå med de små t-rex arme.

#2 – Lortebleer

Den kvinde der nogensinde har udtalt, at bleskift er en fantastisk tid, man kan nyde med barnet, har tydeligvis ikke lugtet til mit barns lort. Undskyld mig, men der er sgu da ikke noget mere ulækkert end sådan en god portion sovs, der har lunet godt i bagdelen for dernæst at klistre sig til samtlige folder af den kvindelige (pigelige) anatomi. 

Der forhandles ret tit om bleskiftende herhjemme 😉

#3 – Mangel på søvn

Vidste du godt, at man som nybagt mor (ja, min mand sov altså det første år) mister 44 dages søvn sammenlagt – på det første år?! No wonder, jeg følte mig som udskidt æblegrød eller som andre måske udtrykker det, en zombie, det første år. 

Hold nu magle, det “hader” jeg især mit barn for. Tænk sig, at hun har frarøvet mig 44 dages søvn – det er altså over en måned hun skylder mig på søvnkontoen. Og jeg har det undelyme tænkt mig, at inkassere på den gæld en dag!

#4 – Bid i patten

Ligeså meget, jeg er fortaler for amning, ligeså meget hader jeg den del, der knytter sig til tandfrembrud og bid. Shit mand, hvor kan sådan et par minibisser da bare tage pusten fra én og derefter give den igen – lige i tide til at bruge den på tårer, skrig og hyperventilering over den forbandede smerte.

AV FOR KATTEN!

#5 – Raserianfald

Åh ja, apropos mit dejlige temperament (fik jeg nævnt, at jeg har gået til anger management?) Af alle de ting L. kunne arve fra mig – og tro mig, der er mange gode kvaliteter, så arver hun mit psykopatiske temperament.

Vi snakker ikke bare, hej jeg hedder Tatjana og skælder lidt ud engang imellem for dernæst at sige undskyld – nej du! Vi snakker hej, jeg hedder Tatjana og slår dig kraftedme (må jeg godt sige, som kræftpatient) ihjel, hvis ikke du fucking taler ordentlig og nå ja, nu blev jeg lige psykopat over 6 andre ting du gjorde for 5 år siden, så lad mig lige tromle dig helt flad over dem, nu jeg er i gang, ikke. 

Så vi hører masser af skrig, råben, vredesudbrud og oplever kast af diverse ting indenfor armslængde, slag på mor og nogle gange, hvis jeg er rigtig heldig, også bid. Alt dette fra den søde uskyldige pige, vi sammen har valgt at døbe Lilly.

“Hader” I også jeres børn for noget, så smid endelig en kommentar. 

Som altid et kæmpe kram eller i dagens anledning – en håndflad

-Tatjana