Jeg havde en fornemmelse. Godt nok har jeg kun lige smidt p-pillerne tidligere denne måned – men jeg synes at jeg havde SÅ ondt ved ægløsning – at jeg tænkte, at den måtte have været kæmpe! Ægløsningen altså.
Jeg havde allerede lyst til at teste igår aftes – men jeg havde ingen teste liggende. Så her til morgen på vej på job, kørte jeg lige forbi Netto og købte en dobbelt pakke med teste.
Jeg kunne slet ikke vente med at teste – og se om min fornemmelse var rigtig. Og dér var de, 2 streger. Shit! Det var for crazy at sidde ude på toilettet, på jobbet – og skulle ind og sætte alle folk igang liiiiige om lidt. Og jeg havde det skidt denne dag. Mega hovedpine – lidt små kvalme – bare skidt tilpas.
Der gik tusinde ting igennem mit hovede, og jeg kunne slet ikke vente med at sige det til Mr. A. Men hvad nu hvis det forgår af sig selv? Sådan tænkte jeg flere gange… Jeg testede jo før min menstruation var udebleven. Og så tidligt i forløbet her aner man jo ingenting! (3+6)
Men selvfølgelig skulle han have det af vide.
Jeg kørte mod hans arbejde. Inden jeg gik ind til ham, tissede jeg lige på test nr. 2. Jeg skulle lige være sikker på at der stadig ville dukke 2 streger op – og det gjorde der. Jeg gik i Søstrene Grene og købte en lille æske. Jeg kom begge teste deri.
Jeg gik ind til Mr. A på hans kontor.
Jeg stod med kassen og sagde: “Skat, jeg ved godt, at du ikke ville have flere levende ting derhjemme…” og allerede her udbrød han “Åh nej!”. Mr. A siger nemlig tit – “ikke flere dyr herhjemme, tak”.
Jeg sagde “åben nu” – and he did!
Se lige her:
Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt og dejligt det føles, at få lige nøjagtig den reaktion. Jeg blev så rørt. Det bliver jeg stadig, når jeg ser den.
Og wauw.. sikke en rejse vi muligvis begiver os ud i nu..
Jeg fik ændret alle mine apps med status “gravid” – flere apps sagde “Tillykke” og med ér ændrede alt sig en smule……
Jeg glæder mig, og håber sådan at den bliver der.
Dette indlæg har 4 kommentarer
Åh, det er jo lige før jeg begynder at tude🥰🥰 hold nu kæft hvor det bar en rørende video, og i fortjener så meget at i skal havde den her lækre lille blob🥰🥰🥰
Tusind tak – det er SÅ sødt af dig>! Vi er også glade :🥰🥰
Årh, sikke en fantastisk reaktion 😍 stort tillykke til jer begge ❤
Årh Tusind tak Søde Monique! 😍😍