Tak til mændene i mit liv.

Jeg har været udsat for lidt af hvert i mit kærlighedsliv igennem årene. Jeg har faktisk ikke været særlig heldig med mine valg af mænd i fortiden. Og det her skriver jeg uden at jeg ønsker at fornærme nogle af dem.

Men vi var bare ikke et ‘match i heaven’. Det er ikke lykkedes mig at finde min soulmate – for hvis det havde lykkedes mig, så var vi vel sammen den dag idag.

Der skal kemi til af helt særlig kaliber som jeg ser det – hvis man skal kunne hænge sammen i mange år. Her ser jeg to mennesker stå på hver sin side af en kurv, med et fast greb om håndtaget på én og samme kurv – en kurv fyldt med en kæmpe portion forståelse, accept, respekt og rummelighed og tonsvis af kærlighed. 

Vi som mennesker udvikler os jo helt naturligt som årene går – og ikke altid i samme retning. Det sker også for 2 mennesker som lever i et kærlighedforhold. Min tanke er, at det kun kan lykkes at hænge sammen mange år, hvis man har denne kurv med sig hele vejen. 

For mit vedkommende er det så sikkert som det er sagt (skrevet), at jeg aldrig var kommet hertil idag, hvis ikke at jeg havde sluppet de mænd jeg havde. De forhold jeg var i. Ingen af dem, havde givet plads til den udvikling som jeg har været i.
Og jeg elsker hvor jeg er idag. 

De har hver især haft en masse dejligt i sig – de har bestemt givet mig noget, allesammen. (Det lød som virkelig mange, men er det egentlig ikke) 
Hvis vi tager det ‘dårlige’ fra – Så har de givet mig erfaring, viden, kærlighed og sex. Og tak for det!
Og tak fordi I gav slip.

Når det går galt – og når vi får knust vores hjerte, udløser det nogle reaktioner.
Nogle mister troen på kærlighed generelt, nogle (fra det kvindelige synspunkt) mister troen på mænd – andre er ikke bange for at åbne sig igen.

Jeg har som skrevet, været lidt af hvert igennem. Den utro, den respektløse, den psykisk ustabile, den usikre, den aggressive- jeg kunne blive ved.
Men jeg har faktisk aldrig været bange for at åbne mig igen. Jeg har trods min fortid et par gange, alligevel bare kastet mig ud i nyt med åbne arme. Og det har jeg tænkt lidt over, her på det sidste.
Hvordan kan det egentlig være?

Svaret er, at jeg har utrolig gode mænd i mit liv.

Gode mænd, som gør at jeg kan holde troen på at de stadig findes derude. De gode mænd altså.

Så TAK til mændene i mit liv. 
Tak til mine gode kammerater – og tak til mændene i min familie. Til Jer som jeg ved er der for mig – når jeg har brug for Jer.
Tak for de mange komplimenter I har givet mig kompromisløst igennem årene. 
Tak for jeres indsigt i mænds tanker – tak fordi at i ikke skruer ned for jargonen, bare fordi at jeg er der. 
Tak fordi I aldrig har været bange for at vise jeres fejl – tak fordi I viser mig ‘hele manden’.
Tak for jeres (k)ærlighed og tak fordi I lader mig være en del af jeres liv.