Jeg er sgu gået hen og blevet lidt af en bangebuks! Mie-fehår er en dominerende lille dame – og jeg kan ikke læse hende!
Det er faktisk en generel ting for mig. At ting (situationer) som jeg ikke har kontrol over – eller kan læse, kan gøre mig utilpas. Jeg bryder mig slet ikke om det. Den her trang til kontrol vil jeg forsøge at komme ind på i et andet indlæg.
Men tilbage til Mie-fehår. Vores søde lille kanin pige – med tyndt fehår, som ser så sød og blød ud. Hende er jeg blevet bange for! Og det dur bare ikke – for så kan hun mærke det på mig – og det er jeg slet ikke tryg ved!
Sagen er den, at jeg hele mit liv har haft katte og hunde. Dem er jeg 100% tryg ved – jeg kan læse dem, jeg er hverken bange for de bider eller noget som helst
Men den lille pelsede langørede klump, hun gør mig skide forskrækket! Hun jumper sådan mod os, og brummer.
Ikke hele tiden naturligvis – men tit!
Jeg ved, at det kan være noget hormonelt for hendes vedkommende – og derfor tager vi hende nu til dyrlægen på fredag – og får hende neutraliseret!
Så for kaninen! Den er go’ nok..
De kloge har fundet ud af, at Især for hun-kaniner – kan det i dén grad minimere sygdom, og tilmed stabilisere hormon niveauet – sådan at hun igen bliver blid og mild.
Vi håber meget at det hjælper – og så må jeg have en kanin-hvisker hjem, som lige kan forklare mig hendes sprog og signaler – sådan at jeg ikke skal frygte hende mere. Sikke tosset det lyder…
Men Mie-fehår har altså overtaget hytten nu – and we want it BACK!
Wish us luck!
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted
Følsom mor, følsomt barn
Man bringer dem til verden, og man svor at gøre det bedste man overhovedet kan for, at de
Dette indlæg har 2 kommentarer
Sender masser af held og lykke og jeg er sikker på at hendes dårlige teenagehumør nok skal vende – så hun ikke har de der divanykker og hun igen bliver en sød og nusseagtig kanin <3
Ellers må hun på ferie hjemme hos mig, så skal vores kaninmor sætte hende lidt på plads 😉 <3
En neutraliserings skal helt sikkert nok hjælp. Vi har altid haft han kaniner som har været SÅ tamme og løbet frit i hjemme.
En enkelt gang har vi haft en hun, hun startede blid og mild og jo ældre hun blev jo mere “sur” blev hun og knurrede/brummede af os og kunne finde på at bide. Vi valgt at give hende væk da vi var blevet lidt bange for hende. Men læste først senere omkring at det evt kunne have hjulpet at neutralisere hende.
Krydser finger for at det hjælper