Av mit moderhjerte.. Oliver og jeg havde meget alene tid førhen. Jeg kunne bl.a. hente ham tidligt i hverdagene fordi at jeg var selvstændig, og fordi at jeg selv bestemte. Nårh ja, og så var vi jo alene ham og jeg i næsten 6 år før jeg mødte Mr. A.
For nyligt tog jeg mig et job for stabilitetens skyld. Og ikke et hvilket som helst job. Men et job som kræver en del af mig, en del af min tid. Det gør at Mr. A faktisk henter ham de fleste dage fra SFO. Jeg afleverer ham hver dag – men jeg henter ham næsten kun om torsdagen (om torsdagen arbejder Mr. A altid sent). Den dag går jeg tidligere fra job, for at kunne nå det.
Det er jo ikke fordi at det er unormalt for en familie, i en hverdag – at den ene bringer og den anden henter. Men nu er det jo sådan, at vi er en “sammenbragt familie”. Og eftersom at Olli og jeg har været alene længe – så er det selvfølgelig en lidt større omstilling for ham.
Lørdag morgen kom han ind og puttede hos mig i sengen. Mr. A var kørt afsted efter morgenmad og vi kom til at snakke, Olli og jeg..
“Jeg savner dig mor… jeg synes ikke at vi har nok tid….”, sagde han imens tårerne pressede sig på. Av.. AV mit moderhjerte. For jeg vil jo gerne være en masse mere sammen med ham – men det som det giver mig, os – at jeg har et fast job osv. – vil jeg også gerne give. Det er en nødvendighed.
Han blev ked af det og vi lå længe og snakkede og krammede..
Det er normalt for børn i perioder, at savne ekstra. At være ’mor-syg’, ’far-syg’ osv.
Men det rammer mig bare ekstra hårdt, fordi at jeg godt ved – at hele omstillingen for ham, har været stor. Og jeg vil naturligvis ikke have at han er ked af det.
Jeg ved ikke noget værre.
I går aftes skulle jeg putte ham, og han knugede sig ind til mig. ”Jeg elsker dig bare så meget mor”, lød ordene fra mit lille ynglings menneske.
Jeg kan mærke at han er super følsom for tiden. Og jeg ved at Mr. A gør hans aller bedste for at han skal have det godt. Men han er selvfølgelig ikke mig. Og pt. er min samvittighed godt nok tynget.
Min og Olivers aftale er blevet, at vi skal være endnu bedre til at være sammen, når vi er sammen. Væk med telefoner m.m., helt. Jeg startede i går aftes med at lave hans madpakke – sådan at min tid her til morgen ikke skulle gå med det. Udover det, stod jeg endnu tidligere op – for at gøre mig selv 100% klar, inkl. hans morgenmad, således at jeg KUN skulle sidde og putte med ham, inden vi skulle ud af døren.
Det var en skøn måde at starte dagen på..
Jeg ved at det nok skal blive bedre – men hold nu op det er svært. Især med tanke på, at han snart rejser til Costa Rica med hans far, i næsten en hel måned..
Læs også: December måned uden mit barn
Men vi klarer den selvfølgelig, det gør vi altid.
