Mit fødselsbrev

Jeg skal snart føde, og jer der har fulgt med ved at det ikke ligefrem er noget som jeg ser frem til. Jeg ser frem til at møde min baby, men ikke til selve fødslen. Det begynder dog at føles lidt anderledes…

Jeg forsøger nemlig at bruge tiden her frem mod fødslen fornuftigt. Bl.a. ved at læse en masse om de muligheder der er for smertelindring, se videoer/mini kurser i fødselsforberedelse og blive klog på hvad det er kroppen skal igennem.

Men jeg har også skrevet et fødselsbrev, som et led i at føle mig bedre forberedt. Dette brev er skrevet til min jordmoder på Hvidovre hospital, hvor jeg skal føde. 

Planen er at jeg afleverer brevet idag, når jeg skal møde jordemoderen for kun 2., og måske sidste gang. Vi skal nemlig tale om fødslen, noget som jeg fremhævede sidst jeg så hende i uge 28, er meget vigtigt for mig.

Udover det, så kan jeg nærmest ikke vente til hendes “skøn”. Vi tog jo selv til en scanning i sidste uge, en scanning vi selv betalte – hvor vi fik skønnet lillemanden ud fra diverse mål til at veje knap 3 kg, hvilket er i den store ende. Jeg er meget spændt på, hvad en jordmoder som mærker på baby, kommer frem til af skøn.

Idag siger jeg hej til uge 37.

Fødselsbrev

Jeg har skrevet nogle tanker og ønsker ned i forhold til min kommende fødsel. Processen har været god ved mig kan jeg mærke. Det har gjort noget godt, at tænke over hvordan jeg gerne vil have forløbet skal være – vel vidende at udfaldet kan blive et helt andet. For på forunderlig vis, så giver det mig en følelse af kontrol. Det giver mig en følelse af at være oven på, og på sin vis, forberedt. For mig gør det på en måde den frygtede fødsel, mindre skræmmende.

Jeg ved naturligvis godt, at alt kan ske – ingen ved hvordan og hvornår kroppen siger til og fra og hvad der deraf kan ske. Men jeg ved, at hvis jeg har noget at skulle sige, så har jeg sagt det højt, ved at skrive det her – og dele det med dem som skal tage del i min fødsel. Derfor er dette ‘brev’ vigtigt for mig.

Jeg vil starte med de udfald som jeg ikke ønsker. Som kejsersnit, for det ville jeg være ked af. Jeg vil gerne føde vaginalt, det er vigtigt for mig. Det er også vigtigt for mig, at undgå epidural blokaden, selvom den virkelig hjalp mig sidst. Her vil jeg få brug for opmuntring samt støtte til ikke at tage imod den smertelindring. Jeg får brug for at nogen forsikrer mig om, at jeg kan uden. Min kæreste er enig og indforstået.

Jeg har valgt at jeg gerne vil føde på hospitalet. Det er en enorm tryghed for mig, at vide, at hvis noget skulle ske, så er der nogen der med det samme kan træde ind og hjælpe mig og baby, hvis dette bliver nødvendigt. Jo mindre sandsynlighed for fare, jo bedre – og det er det som hospitalet er for mig.
Jeg kunne godt tænke mig at komme ind på jeres sansestue. Jeg tror på at mere “hjemlige” omgivelser vil gøre, at det vil føles mere ‘afslappende’ for mig. 

Som smertelindrende ønsker jeg at komme i et kar med varmt vand. Jeg ønsker dog ikke at føde i vandet. Jeg vil denne gang forsøge at stå op og arbejde med veerne, når tiden nærmer sig. Evt. med nogle varmeklude på lænden.

Jeg vil gerne have skudt nogle billeder under processen – det er min kæreste også indforstået med. Dog ikke af baby udgangen.

Jo mere information fra jordemoderen, jo bedre. Jeg vil gerne vide hvad i vurderer, hvad i gør og hvorfor, det giver mig tryghed at kunne følge med i det hele. Igen, så er det nok en kontrol ting for mit vedkommende.

Fra min kæreste får jeg brug for 100% støtte, hvilket jeg ved at han nok skal give mig. Lidt massage på lænden og trykken på mine fødder undervejs. Kærlige kys på panden, og at han bare er i det sammen med mig. Jeg vil meget gerne have, at han skyder lidt billeder – som beskrevet ovenfor.

Når baby er ude, skal han op og ligge hos mig. Min kæreste ønsker at klippe navlestrengen.
Vi vil gerne se moderkagen, men ønsker ikke at få den med hjem.

Overordnet set, er mit største ønske for denne fødsel, at jeg kan være i smerten – bedre end det lykkedes mig første gang. At jeg har mere kontrol over min krop, end første gang. Og naturligvis at baby og jeg kommer sikkert ud på den anden side.

Tak.

Og tak fordi, du læste med.