Kære Voksen, har du glemt hvordan det var at være barn?

Hvor er der mange voksne, som ville have godt af at tælle til ti eller 100 hvis det er det som skal til – og tænke tilbage på hvordan det var at være barn. Og her tænker jeg ikke at man skal tænke på sin opvækst og omgivelser – men på de drømme vi selv havde som børn. Hvor simpel en tankegang vi havde, de små ting som vi såå gerne ville og som bare bragte lykke!

Jeg husker tydeligt hvordan jeg eeeelskede helt friskt toastbrød med nutella – og det måtte jeg naturligvis ikke få særlig meget af. Jeg købte mig til de madder, for en 5’er i ungdomsklubben.
Men jeg kan huske at jeg så frem til at jeg en dag heeelt selv måtte bestemme- så jeg kunne spise 100 af de madder, hvis det var det jeg ville!

Jeg husker da at noget af det bedste var, når man var ude og handle med mor, og hun fik lyst til den chokolade fra rittersport, med nougat – som var mørkeblå i pakken, at jeg fik et stykke omme på bagsædet – eller tre.
LYKKE! Simpelt ønske, simpel tanke – ikke? 

Jeg husker da at det var sjovere at drikke med sugerør, og gerne af vinglas – og spise pandekager til aftensmad.
At det var sjovt at løbe og lege med vennerne og ikke tænke over hvor højt vi grinte eller larmede. Vi havde det jo bare sjovt!

Tysser vi ikke nogle gange lidt for meget tænker I?

Og hvad med når det var ens fødselsdag?
Jeg gik tidligt i seng dagen før, så det kunne blive hurtigere morgen! Jeg glædede mig simpelthen ufatteligt meget til at de allesammen kom ind og ville synge fødselsdagssang for mig.
Og ja! Jeg glædede mig til gaverne! Jeg vidste godt, at gaverne ikke var det vigtigste, det havde mor fortalt mig (Idag som voksen er det jo 100% samvær og hygge fremfor gaver). Men som barn glæder man sig sgu bare til gaverne ofte! Og hva så?

Det samme gjaldt Juleaften – man glædede til gaverne! Det var ikke fordi at man ikke elskede at være sammen med familien, og den gode julemad – men alle de følelser kunne man nok bare ikke sætte ord på. Men gaverne – det var nemt! Og håndgribeligt.
Og ja – man tog måske ikke lige for heller, under juletræet – man tog den som var størst, eller tungest – den som så mest spændende ud!

Læs også: Uenighed om børneopdragelse

Kære voksne,

Skal vi konstant være SÅ rigtige hele tiden? Så “rigtige” ud fra vores “voksne erfaring”. Så strikse?
Må vi ikke – hvis vi har lært vores børn nogle gode værdier – ordentlige manerer m.v. Engang imellem sige FUCK DET og være lidt loose?!

-Idag må du godt larme mere end du plejer!
-Du må godt glæde dig til gaverne – jeg forstår dig og ved hvad du mener!
-Jo så lad os da hive de fine glas frem og drikke med sugerør!
-Du hoppede i sofaen – det må du ikke normalt og det ved du, men idag er det ok!
-Har du lyst til nutella madder og pandekager – idag må du godt, for det gør vi Så sjældent!
-I Netto… “Mor må jeg få den her chokoladebar?” – ja det må du faktisk godt idag. For han forstår godt et nej!

Jeg siger ikke at børn bare skal have lov til alt. Jeg siger, at hvis man ellers opdrager dem efter alle kunstens regler, hvis man lærer dem sunde og gode værdier – hvis de har lært hvad der er rigtigt og forkert – hvis de kender “husreglerne” – så synes jeg at man engang imellem skal sige Screw IT! Og fjolle, hygge – være skøre, spise usundt og hvad der ellers kunne være sjovt.

Man burde engang imellem være BARN! I det mindste, bør man huske hvordan det var! Tælle til 10, trække på smilebåndet og sige, nåh ja…..

Kan I følge mig? Er I enige?