Hvordan undgår man at lade sig smitte med dårligt humør?

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at jeg ikke har svaret. Det er en af de ting som jeg selv kæmper med. Jeg har før skrevet omkring det med at føle meget. I indlægget føler du hvad Andre føler? – skriver jeg at det både er en god ting og en svær ting. I det her indlæg vil jeg komme ind på hvorfor, at det kan være svært at føle meget – og samtidig dele lidt fra mit eget parforhold og samliv.

Det kan være svært fordi at man mærker så meget hele tiden. Andres dårlige humør kan sætte sig i en som en tung dyne der holder en nede. De mennesker som man er tættest på, er naturligvis dem der kan påvirke en allermest. Hjemme hos mig kan det være en udfordring fordi, at jeg er kærester med Mr. A som udtrykker sig meget – uden egentlig at tænke over det. Mr. A er ikke ligefrem typen der selv sætter en masse ord på, men jeg er slet ikke i tvivl, hvis han er irriteret over noget. Han kan prøve og skjule det alt det han vil, for en gang imellem er det jo faktisk det bedste, men jeg kan Altid mærke det! (Så for mig er det ikke nødvendigvis det bedste.)
… STOP HOLDT tænker du nok. Hvordan kan det være det bedste? Man skal da tale om tingene og kunne sige hvis man er irriteret. Og det er fuldstændig korrekt – selvfølgelig skal man kunne det. Men det er faktisk en super fin ting at evne, at holde noget for sig selv en gang imellem – indtil man lige får tænkt over om det nu også er fair, det man har gang i.
Vi kender det alle sammen, vi er sgu bare ikke altid helt fair. En af udfordringerne som vi så støder på herhjemme er, at det ikke er altid, han får lov til lige at gå med det selv – fordi at det jo stråler ud af ham på lang afstand. Så jeg kan ikke altid se bort fra det eller slippe det. Sådan en som mig mærker det super tydeligt nemlig. Og jeg øver mig virkelig i ikke altid at skulle tale om alting, men det kan være svært, især hvis det har nået at sætte sig i mig. For så kan jeg ganske enkelt ikke være i mig selv, hvis ikke jeg får det ud.

Når Mr. A bliver i dårlig humør er det som regel ganske kortvarigt. Faktisk vil han jo nok ikke engang kalde det ’i dårlig humør’ fordi at det for ham, er en bagatel. Han blev bare lige irriteret, og så er han hurtigt ovre det igen. Men når hans dårlige humør at smitte af på mig, så sidder jeg i saksen. Jeg kommer nemlig ikke bare lige over det på et splitsekund og kan tale om noget andet lige efter (jeg øver mig dog på det). For lige dér, er jeg sur indeni, lige dér bebrejder jeg ham, at han påvirkede mig fra at gå fra godt humør til dårligt humør.

Jeg kan få lyst til at sige til ham, at han fanme må lade være med alt den surhed. ’Hvis du skal være sur så vil jeg hellere have du går igen, for jeg er ikke i stand til at sortere det eller dig fra idag.’ Det lykkes mig nu jævnligt, at bevare mit gode humør og ikke lade det gå mig på, men det kræver enorm meget af mig.

Jeg vil godt lige slå fast, at jeg ikke synes, at det er forkert af Mr. A at blive sur og være i dårlig humør. Det er heller ikke forkert af mig at blive irriteret og påvirket af det. Det er alt sammen naturlige rektioner og følelser, men det kan være virkelig drænende for en som mig, fordi jeg er ikke så godt kan slippe det og fordi jeg mærker alt hele tiden, hvor han nemmere kan slippe det.

Der sidder sikkert nogen lige nu og tænker ’Er det ikke bare mænd og kvinder’, men jeg hader at køre alle over én kam, og jeg vil vove at påstå, at uanset om man er mand eller kvinde kan man have det som både Mr. A og jeg.

Ydermere skal det heller ikke lyde som om at Mr. A bare er i dårligt humør hele tiden, for det er bestemt ikke sådan det er. Jer der følger med, og har et indblik i vores liv og hverdag ved, det ikke forholder sig sådan.
Men der skal uden tvivl mindre til, før han bliver irriteret, end der skal for mit vedkommende, og som sagt udtrykker han sig meget uden selv at være klar over det, hvilket mange mennesker gør. Med det mener jeg, at den mindste smule irritation eller surhed ses og mærkes på 100 km afstand, også selvom, de forsøger at skjule det. Det kan være høje sukkelyde, små som store udbrud, men også kropssproget kan sige meget.
Jeg havde en chef engang, som også udtrykte sig meget – som surstrålede* – og det påvirkede mig også mega meget.

Jeg er nemlig ikke typen der lader mig gå på eller bliver irriteret over småting. Jeg vælger mine kampe med omhu. Jeg er generelt livsglad og håbløs (tids)optimist – og derfor kan det være svært når nogen f.eks. får små ting til at fylde meget.


Så hvordan undgår man balladen. Hvordan undgår man at lade sig smitte med dårligt humør?
Hvis man har det som jeg har det – så undgår man det aldrig helt. Men jeg vil altid mene, at man kommer super langt med at være bevidst om sig selv og andre(-s motiver).
Kommunikation – og så tænker jeg at man ret hurtige skal blive enige om, at være fælles om at stå for den gode stemning i hjemmet (i parforholdet), sådan at optimisten i huset ikke føler at den del hviler udelukkende på ham/hende.


Status hos os lige nu:
Jeg arbejder på, at lade Mr. A tænke tingene igennem, inden jeg bare bestemmer for os begge, at der er noget som vi skal tale om, og omvendt arbejder han på, at være lidt mere opmærksom på hvordan han påvirker mig og de mennesker omkring ham, og så sætte ord på når nødvendigt.

* Groft sagt – En surstråler kan være en mental listetyv, der dræner omgivelserne for energi ved sin blotte tilstedeværelse i rummet – helt uden at sige et ord. En der med sit kropssprog sender de samme negative signaler. Citat: Peter H.Jensen, Coach/ Socialrådgiver/ Nonverbal & Kropssprogs Hotspotter