Det er faktisk realiteten i år. Så godt som. Han skal rejse med hans far til Costa Rica fra slut november, og så får jeg ham hjem 2 dage før juleaften. Det bliver mega hårdt.
December måned for mig, har altid været den hyggeligste måned på hele året. Jeg elsker julen og det at julehygge. Men det er jo også fordi at jeg har en vigtig årsag til at julehygge – nemlig min dreng.
Alt ryger i år, næsten – sådan føler jeg det. Julesokken på hans dør, grøden til nisserne (ikke at vi rigtig tror på det, og alligevel – tanken er så hyggelig), at pynte juletræ sammen, vores tradition med at julehygge hos min mor lige op til første december, hvor vi bl.a. laver juledekorationer. Vores ture hvor vi enten går ud, eller kører ud og ser de steder hvor folk er gået helt amok med julepynt – vores alt for store mængder risengrød osv. Puh, jeg bliver virkelig så trist ved tanken.
Han er jo primært grunden til at jeg pynter op. Min december måned, min julemåned – har de sidste 9 år jo inkluderet det bedste jeg ved, nemlig Olli.
Jeg under ham det. En tur til Costa Rica i næsten en måned – wauw! Dovendyr som hænger ned fra træerne, skildpadder som lægger æg på stranden, smuk natur og helt fantastiske vandfald. Også farlige dyr, som jeg da ærligt må indrømme bekymrer mig lidt. Men jeg ved jo godt, at de naturligvis har styr på det – hans far og hans forlovede, moren til Ollis lillebror som jo også skal med. Ollis farmor rejser også med, og det er bl.a. for at Olli kan komme hjem inden juleaften, da de andre fortsætter ferien yderligere en måned.
Fraværet er godkendt af skolen, og Ollis far påtager sig ansvaret for at Olli følger med i bøgerne som han skal imens de er afsted, så han ikke går glip af noget.
Jeg tror at vi bliver nød til at starte julehyggen tidligere i år, så jeg lige når at julehygge med ham – og så han får lidt af december, inden han skal ned til varmen. Godt at jeg har et kunstigt juletræ, så kan det godt tåle at ryge op en uge for tidlig. Jeg laver nok også en lille pakkekalender til ham, som han kan få med i kufferten.
Jeg ved at jeg får en krise over det lige pludselig. Det lyder måske skørt, men december måned uden mit barn, er bare ikke december på samme måde. Jeg har desuden aldrig undværet ham så længe før. Selvfølgelig skal det nok gå – det ved jeg jo godt. Jeg har jo Mr. A og dyrene.
Men det er nok ikke det sidste i hører fra mig, omkring julen, mit savn – og mere til.
Tak fordi du læste med,
