Det er faktisk et kæmpe skridt for mig, bare det at have sendt ansøgningen til Kvinderudenfilter.dk, hvis du har læst mit første indlæg, vil du vide hvorfor. Men derfor er jeg også bare pisse stolt af mig selv, for at være ærlig.
Det er også helt okay at være stolt af sig selv, når man overskrider nogle grænser og rykker sig personligt. Det at jeg rent faktisk har fået min egen blog, hvor jeg skal dele mine tanker og virkelig åbne mig op, er helt vildt grænseoverskridende for mig. Men det er også bare noget jeg kan føle inde i mig selv, er det helt rigtige. Specielt nu hvor den er blevet offentliggjort og jeg rigtig skal igang!
Selvom det er den fedeste følelse, er det også helt vildt skræmmende for mig! – og det har taget mig meget lang tid at tage skridtet. Men det er ofte de ting der er mest skræmmende for os at springe ud i, der udvikler os mest – og det er personligt en af de ting jeg synes livet handler om, at man skal udvikle sig og lære, både af de gode og mindre gode oplevelser.
Så selvom nogle ting kan være enormt angst-provokerende, skal man gøre det alligevel, hvis man inderst inde kan mærke at man har hjertet med i det. – for følelsen når man har taget det første svære skridt, er det hele værd. Det kan jeg virkelig skrive under på nu! Også selvom man ikke er perfekt til det fra start af. For bare det at man tror på sig selv, og man tør gå efter det man drømmer om, så er man et skridt tættere på at blive den person man gerne vil være. Og har vi ikke alle et billede inde i hovedet af, hvordan vi i virkeligheden godt kunne tænke os at være? Både igennem vores egne øjne, men også igennem andres? Det har jeg i hvert fald.
Hele vores liv har vi skulle udvikle os, både fysisk og mentalt, og tænk hvor mange gange vi igennem vores barndom har fejlet. Når vi ikke kunne spise med en ske, uden at der var mad over det hele. Da vi ikke kunne binde vores egne snørebånd og en masse andre ting. Alt er noget vi har lært ved at blive ved og ved og ved, og dengang var jeg ikke bange for at prøve igen, selvom det ikke gik godt første gang. Som barn gav man aldrig op. Og ens barndom er et tydeligt bevis på, at man kun bliver bedre til noget, ved at blive ved med at øve sig og prøve en gang mere.
Jeg ved faktisk ikke hvornår den der mentalitet er dukket op med, at man skal være god til noget man aldrig har prøvet før, helt fra start, ellers duer man bare ikke til det og så har man ikke lyst til at prøve igen – for det kunne man ikke finde ud af. For på et eller andet tidspunkt i livet dukker den op, er min oplevelse. Den mentalitet har siden jeg var teenager haft taget på mig, og den er blandt andet også en af grundende til at jeg er så dårlig til at springe ud i noget nyt.
”Tænk hvis jeg ikke kan finde ud af det”, dukker troligt op i mit hoved hver gang, men jeg kan bare ikke forvente at jeg er god til noget, jeg netop aldrig har prøvet før. Selvom det er det jeg forventer. Dét skal jeg lige huske på næste gang. Og også denne gang. For hvem siger, udover mig selv og mine dumme tanker (som jo for tiden spiller mig et puds, grundet min depression), at jeg overhovedet vil være dårlig til at blogge og dele mine tanker, når jeg aldrig har prøvet det før? – tænk hvis jeg faktisk er god til det. Man kan nemlig heller aldrig finde ud af hvad man netop er god til, hvis man ikke prøver. Selvfølgelig kan man ALTID blive bedre, til alting. Jeg er sikker på jeg nok også allerede efter mine første indlæg, kan blive klogere på hvad jeg kan gøre bedre fremover. Men jeg skal lade være med at være så hård ved mig selv, og vide at det er okay at jeg klapper mig selv på skulderen engang imellem.
Så hvis du fornyelig har opnået noget, som du personligt selv er stolt af – så giv lige dig selv et klap på skulderen, og så bare nyd den følelse i fulde drag – det er nemlig helt okay!
