Kære Dagbog
Sidste oplevelse med Dr. Love var ikke nem at ryste af mig. Jeg svor ellers, at jeg var FÆRDIG med at date! – Men som en såret kattekilling, slikkede jeg mine sår, og sneg mig til at spille et lille spil tinder, imens jeg ‘ømmede’ mig. Behøvede jo ikke LIKE nogen??!
Som profilerne rullede over skærmen, blev jeg alligevel fristet til at like lidt hist og her. Det førte de næste par dage til 3 match, jeg vil beskrive her, min tvivlsomme fornøjelse af her.
1. Date blev til en meget uskyldig gåtur, i mit eget lokal område, en fredag eftermiddag. SUPER OVERFLADISK, ALLE forholdsregler var overholdt. Dét havde jeg brug for! Fyren var fuldstændig neutral, faktisk FOR neutral, det var lige før det støvede når han talte! Det blev en ualmindelig kort tur rundt byen, jeg var ved at visne at kedsomhed!
Hjemme igen skrev jeg til ham, at han var en sød fyr, men at jeg ikke synes, at vi var det rette match, da vi var meget forskellige som typer. Bla. virkede han meget forsigtig ( og umoden, men det sagde jeg selvfølgelig ikke) og så var vi to bare meget forskellige steder i livet. Jeg ønskede for ham, at han kunne finde sig en sød pige og stifte familie med, og ønskede ham ellers al det bedste!
Så skal jeg da ellers lige love for at der kom en skidebalde retur. Hvor han bla. skrev: “Hvem, der havde sagt, at han ønskede at stifte familie?! Og så kunne han altså sagtens være sprælsk og festlig?!!”
Nå nå tænkte jeg, godt ord igen, vi fester tydeligvis ikke på samme måde!
Nå, tilbage til Tinder, nu med lidt mere mod, sådan en kikset type skulle da ikke slå mig ud af kurs! Hurtigt var der et nyt match. Det viste sig at være endnu en ‘ung’-type, men alligevel var det bare noget andet. Her var en god kemi fra start. En evighedsstuderende med masser af humor og selv ironi. Hans job indebar, at han var meget på farten og ofte ville være væk i flere uger i streg, men dét afskrækkede mig slet ikke. Vi ringede sammen og udvekslede lange og indimellem flirtende sms. Vi brugte tiden så godt som muligt på at lære hinanden at kende, når nu vi ikke kunne ses før 3-4 uger senere, når han kom hjem. Stemningen var god og forventningerne var høje. Det var med stor begejstring jeg så frem til vores første møde.
Dagen kom endelig. Planerne var mange, men blev igen og igen nedgraderet fra de vildeste ideer til en simpel gå tur, et offentligt sted, en søndag eftermiddag. Ret ordinært.
Det var tydeligvis store ‘date-dag’, dér på det offentlige sted. Flere enlige stod ligesom jeg selv og ventede på at blive samlet op. Siger ikke de var singler alle sammen, meeen… men der tegnede sig et billed. En kvinde blev hentet af en anden kvinde med en hund. En mand blev mødt af en kvinde, tydeligvis deres første møde; Det der akavet øjeblik, hvor den ene gir hånd og den anden vil kramme. En fyr kom direkte mod mig, men han fortrød og skiftede heldigvis retning, ikke min type, og i øvrigt ikke min date! Og endelig blev det så min tur, min date dukkede op, kun lidt forsinket. Han lignede sig selv, så langt så godt! Men det føltes også lidt som at være det sidste barn i børnehaven, der bare ventede på at blive hentet.
Glæden var ikke til at skjule. Vi var begge meget begejstret for ENDELIG at mødes. – men efter 30 min slentretur frem og tilbage, døde kemien fuldstændig. Som om alt var sagt eller fortalt. Pinlig tavshed blev afløst af underlige små kommentarer og stemningen blev meget akavet. Pludselig hørte jeg mig selv tale ekstremt meget om den fede røde hankat der hjemme, alle andre emner synes udtømt! Jeg fik afsluttet daten med et: “Nå! Jeg må hellere komme hjem af…”
Vi aftalte at tales ved. Inden jeg var nået helt hjem havde jeg modtaget en besked om, hvor fantastisk det havde været og hvor hyggeligt han havde haft det. Noget overrasket spurgte jeg tilbage om han var seriøs? Det undrede mig meget, at vi havde SÅ forskellige opfattelser af den samme date. Jeg undskyldte, at jeg havde kedet ham med al min katte-snak, men dét synes han bare var super hyggeligt. Jeg var desværre ikke enig. Jeg synes det havde været to lange timer, og der var ikke stemning for en 2. Date fra min side. Den besked fik han så.
Og sørme, bare lige for at toppe kagen af elendige dates! Så var den 3. og sidste date i denne omgang, så også den ultimativt dyreste 1. date jeg nogen sinde har været på! Jeg matchede en super flot og sød fyr, tilsyneladende med styr på sit liv, og alt var godt! Bedte højt til Guderne om at det måtte være min sidste 1. date for evigt! – Det blev det med garanti også, men ikke af den romantiske årsag man kunne ha’ håbet!
Daten, der skrev få korte beskeder, hvor der ofte gik både dage og uger i mellem, fangede mig ikke rigtigt. – Men åbenbart nok til, at jeg alligevel pludselig så mig selv, køre ind for at besøge ham.
Først blev daten udskudt en times tid, fordi han lige skulle spise aftensmad med sin mor, altså i stedet for at spise med mig, men fair nok. På vej derind blev jeg gjort opmærksom på, at han ikke kunne byde på noget, da han ikke havde haft ‘tid’ til at handle ind, desværre. Jeg greb en to liters cola med i farten, men kunne også godt mærke irritationen stige, mens engagementet faldt drastisk! Hva’ er det for noget? JEG kommer til ham! Jeg skal lige vente en time, imens han spiser med Moar? Og så skal jeg gudhjælpemig også sørge for, egen forplejning?! Vi taler om en fuldvoksen mand på over 40 år?! Nå! – Men det havde jeg nu nok overlevet, hvis det ikke var fordi det også kostede mig en P Bøde på 800kr ?! – Fordi han var for lidt gentleman til at udfylde en p-tilladelse, og give mig til at lægge i bilen! Han startede derimod daten med at spørge om, hvor længe jeg forventede at blive? Om to timer var nok? Jeg lovede mig selv, højt og helligt at to timer var rigeligt! Desværre havde jeg fejlberegnet 17 min, og fik derfor en bøde!
Dates min bare R Ø V!
Kære Dagbog, Status: STADIG SINGLE!
