Dicte’s shitty sunday

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Min datter Dicte er et dejligt lille væsen. 

Hende og jeg har mange skønne og sjove oplevelser sammen og hun er virkelig mit lys i mørket. Hun formår at give mig et smil på læben, selv når mit humør er allermest nede. Nogle gange så har jeg dog nogle oplevelser med hende, som jeg nok ville have været foruden, men som jeg alligevel godt kan grine af her bagefter. Især de der lorte og bræk stories, som bare hører mor-livet til.

F.eks. den søndag hvor dagen bød på en masse lort. Sådan bogstaveligt talt. Ja man skal ikke være sart, hvis man vil læse videre. Men en 3-årig som er i fuld gang med at blive blefri, det kan faktisk godt give nogle lidt mindre lækre episoder! Og denne søndag var bestemt ikke nogen undtagelse. Jeg vil nærmest påstå at det kulminerede den dag, med mindre lækre episoder!

Dicte var nået til det punkt i renlighedsprocessen, at hun kunne bruge potten og var enormt stolt og ville gerne det hele selv. En selvstændig pige, hvilket nok er meget passende til alderen. Vil selv, kan selv.

Men nogle gange så bliver man også bare lidt FOR selvstændig.

Men altså søndag formiddag startede meget godt med at hun tissede på sofaen. Det var sket nogle enkelte gange før og hvad Rodalon ikke kan gøre, altså, så det fixede jeg uden problemer. Ja det var i hvert fald ikke noget jeg himlede alt for meget over. Uheld kan jo altså ske for en lille 3-årig, som er ved at lære at være blefri og jeg havde jo prøvet det før med hendes storebror, som er 3 år ældre end Dicte.

Hen over middagstid, har hun så været udenfor at lege på vores ene terrasse. Det var sommer og vejret var rigtig godt. Perfekt til projekt blefri. Dicte kommer så løbende ind i huset til mig og råber begejstret;

– Mor, mor! Du skal med ud at se!

Jeg skynder mig at tage med hende ud på terrassen, som er den terrasse der ligger foran vores rækkehus. Ikke den terrasse vi har i vores lukkede baghave, nej da, men den terrasse som alle naboerne i rækkehuskvarteret har udsigt til.

Da vi kommer udenfor, er det næste som Dicte siger;

-Jeg har lavet en pølle, mor! Og jeg har IKKE lavet den i bleen!

Jeg svarer hende at det er da flot, men spørger hvorfor vi står udenfor og ikke på badeværelset?

-DER! Mor!

Dicte peger et bestemt sted på terrassen, og i første omgang kan jeg ikke se noget, men hun hiver mig tættere på. Og rigtig nok. Hun har lavet en pølle der på terrassen. Simpelthen trukket bleen ned  og flashet hendes lille numse til hele nabolaget og dumpet en pølle, midt på vores terrasse.

Jeg er lidt i tvivl om jeg skal rose hende for at have lavet den her pølle. Men hun skal jo heller ikke lære, at vi sådan laver pøller midt i det hele. Vi var trods alt ikke i Vietnam, hvor jeg i mine yngre dage har rejst rundt i og tydeligt husker at rendestenen ret ofte blev brugt som toilet af indbyggerne i byerne. Lækkert siger jeg bare!

Jeg vælger at sige til Dicte;

-Dicte, det er rigtig flot, at du ikke har lavet pøller i bleen. Men næste gang så bruger vi potten ikke?

Dicte ved ikke helt hvilket ansigt hun skal sætte på, fordi hun mærker nok at jeg ikke sådan er HELT begejstret, som forventet, men heller ikke sur. Men hun tager det pænt og vi bliver enige om at vi hellere må finde en lille pose, som vi kan samle pøllen op med. Det synes hun er ganske hyggeligt. Sådan at samle hendes pølle op på terrassen på en varm sommerdag…

Der går ikke mange timer, før vi har en ny lorte episode hjemme. Hendes storebror sidder på toilettet og laver stort og der ser Dicte muligheden for lidt hyggeligt samvær med ham og sætter sig på potten.  Jeg skynder mig selvfølgelig at stikke hovedet ind og rose hende for at hun denne gang, rent faktisk sidder på potten!

Jeg lader dem være lidt i fred og pusler med noget andet.

5 min senere hører jeg Rasmus råbe febrilsk!

-AAAAAADR MOOOAAAAR! KOM HERIND!! NU!!!

Jeg skynder mig på badeværelset og kan hermed konstatere at Dicte har hældt potten på hovedet og alt indholdet er røget ud på linoleumsgulvet, ved SIDEN af toilettet, hvor Rasmus sidder med et desperat ansigtsudtryk. Dicte har sat potten pænt tilbage hvor den oprindelig stod og står og ser liiidt flov ud. Dicte får ligeså stille sagt til mig;

-Jeg har lavet pøller OG tis, mor. I potten. Lige før altså.. Og så skulle jeg bare lige vise Rasmus det.

Og hun havde bestemt lavet pøller OG tis. Som i en ordentlig omgang. Lige der på gulvet, godt smattet ud pga. tisset. Lækkert!!

Lige i det øjeblik, bliver jeg ramt af den klamme lugt af urin og afføring. En god blanding af både lugten fra Rasmus’s afføring i toilettet og Dicte’s herlige mix på gulvet. Jeg er enorm sart hvad angår afføring og ikke mindst opkast. Puha, den værste er opkast. Men her var det da heldigvis ”kun” tis og lort. I én pærevælling. På gulvet. Fik jeg nævnt det?

Jeg får pludselig lyst til at vende mig om mod badeværelsets åbne dør og kalde; ”Skaaaaat, tager du dig lige af det her?” Men kommer så i tanke om at jeg stadig er alene mor. God damn it, altså!

Jeg må jo så selv i gang og får derfor tørret Dicte’s numse, vasket hendes hænder og sendt hende ud af rummet og ja Rasmus han blev ret hurtig færdig med sit foretagende og jeg fandt bestemt ingen hjælp hos ham. Lugten gav mig opkastfornemmelser og i mens jeg lavede mine yndige opkastlyde, prøvede jeg at tørre Dictes efterladenskaber op med et kæmpe lag toiletpapir. Det er ikke nemt at tørre op, når pøllerne er bløde og blandet pænt sammen med søen af tis. Ja jeg skal spare jer for flere detaljer. Får det selv helt skidt, bare ved at skrive om det!

Nå men, aftenen kom og det var puttetid for Dicte. Inden da havde hun fået børstet tænder, og også lavet en ordentlig dej i potten og hun ville absolut ikke have ble på den nat, men kun sove i underbukser. Jeg vurderede at det kunne hun sagtens, da hun jo umulig kunne lave mere stort end hun det hun allerede havde præsteret og hun var relativ god til at holde sig om natten.  Så nu var hun vel klar til en godnat historie i hendes seng og blive sendt i drømmeland. Troede jeg…

Efter godnat historien spørger hun om jeg vil ligge lidt hos hende i hendes seng. Det vil jeg gerne, men jeg vender mig med ryggen til hende, fordi har vi øjenkontakt, så kan hun ikke koncentrere sig om at skulle falde i søvn og ender med at pjatte eller snakke løs. Vi siger godnat og jeg synes egentlig det går meget godt med det putten. Fordi hun er da ret stille. Men så siger Dicte;

-Mor jeg skal lave pøller!

Jeg synes jo egentlig hun havde lavet nok pøller for den dag, så jeg vurderer at hendes kommentar er på samme niveau som f.eks. ” Mor, jeg er tørstig” og bare forsøger at trække tiden. Så jeg siger til hende, at det er noget pjat, fordi hun jo altså lige har lavet stort på potten, inden vi kom i seng.

Dicte bliver ret stille og jeg tænker, at hun må jo have accepteret det og nu er ved at falde i søvn. Fedt nok!

Der går måske et minut med stilhed. Så siger Dicte helt stille;

-Mor, der er en pølle i dit hår…

Det første jeg gør, er at spærre øjnene op, og råbe, SHIT!!

Samtidig med at jeg meget hurtig kommer op fra Dictes seng, panisk tjekker mit hår, finder intet, kigger på Dicte som ingen underbukser har på mere og derefter på den lille pølle, der så fint ligger midt på sengen. Pøllen må have ligget millimeter fra mit baghoved. Jeg prøver at tænke på mit næste træk. Jeg siger så, stille og roligt, til Dicte, at hun hellere må hoppe af sengen, fordi mor lige skal få pøllen smidt i toilettet og skiftet hendes lagen. Dicte gør hvad jeg beder hende om og skubber numsen frem to gange, indtil hun er nede fra sengen. Med det resultat, at der nu er to brede brune streger på lagenet! Mine opkastfornemmelser begynder at kunne mærkes igen. Lettere panisk får jeg gennet Dicte ud på badeværelset og under bruseren og skyllet hendes bagdel godt af. Derefter måtte hun pænt vente med at komme i seng, indtil jeg havde fået fjernet dagens sidste pølle og skiftet lagenet.

Der kom ro på derefter og Dicte faldt i søvn og vores lortedag var endelig overstået. What a shitty sunday!

Vi har heldigvis ikke haft lignende lorte episoder derefter. I dag er hun 3 ½ år og jeg oplever højst at blive tisset op af ryggen, når hun i løbet af natten har hoppet i min seng og puttet sig ind til mig. Men den kender de fleste forældre vist

Har du nogle sjove historier ala ovenstående? Så del endelig!

Dicte i sommeren 2018, hvor hun var godt igang med at lære at undvære bleen.

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Nette

    Eeeevvvv. fra en anden sart mor i forhold til opkast og lort. Jeg har HELDIGVIS ikke oplevet lignende med min søn. Til gengæld har jeg oplevet, at han, en nat,hvor han sov i min seng, og vi lå med hovederne ret tæt, ansigt til ansigt, pludselig kastedet op…i en stor fed stråle… LIGE UD I MIT HOVED og ud over lagen, hovedpude og dyne….. og ja jeg hader bræk, og kan ikk tørre bræk op uden selv at kaste op… så kan I selv gætte jer til resten… Jeg er lykkelig for at han nu er så stor, at bræk og lort hører fortiden til. Og skulle han kaste op, kan han heldigvis selv nå ud på toilettet eller fortæller på forhånd at han har brug for en spand.

  2. Mette

    Omg Nette😱😱😱😱🤮🤮🤮🤮🤮🤢🤢🤮🤮🤮

  3. 🤣🤣🤣forestillede mig det hele 🤣🤣🤣
    OMG sikke en stor omgang lort lille dicte kunne indholde i den lille krop 🙈

  4. Mette

    Ja, det er ufattelig ikke!?😂 Men hun er glad for mad, så der ryger også noget ned😂

Skriv et svar

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg