Den første sommerferie – Alene

Mine egne veje..

Så langt tilbage som jeg kan huske, har jeg nydt at kunne trække mig væk og være i min egen lille fantasiverden. Som barn har jeg sagtens kunne lege selv, samtidig med at jeg også var meget socialt anlagt. Jeg voksede op på en gård. Min far var landmand og havde 35 jersey køer. Vi havde også en masse kvadratmeter land og en lille skov bag ved havde vi også. Det var fantastisk at vokse op sådan et sted, når man var et eventyrlystent barn som jeg. Jeg gik mine egne veje og der var masser af spændende steder jeg kunne udforske.

At gå på eventyr, er stadig en stor del af mig. At have alenetid, er blevet til et nødvendigt behov. Et behov, som har vist sig mere og mere tydeligt med årene. Får jeg ikke min alenetid, bliver jeg rastløs, utålmodig, irritabel og mister mig selv til sidst. Når jeg er alene, mærker jeg mig selv og hviler bedre i mig selv. Behovet for alenetid bliver for de fleste noget større når man bliver forældre. Man får nemlig ekstra svært ved at give sig selv alenetid. Jeg tænker vi alle har brug for alenetid på et eller andet tidspunkt

Ambivert

Jeg har flere gange hørt om begreberne ekstrovert og introvert som en klog C. G. Jung engang har brugt som betegnelse for personers indstilling til verdenen. Jeg synes jo egentlig jeg er begge ting. Så hørte jeg om begrebet ambivert. Det betyder åbenbart, at man indhenter energi både som introvert og som ekstrovert. Se nu begyndte det at give mening. Jeg får energi af at være sammen med andre, men jeg henter også energi ved at være alene. Og i mange år, havde jeg dyrket den ekstroverte del af mig og skubbet den introverte del af mig selv til side.

Da jeg så blev fraskilt, og sommerferien nærmede sig. Så vidste jeg godt, at jeg ville få en del dage alene, når mine børn skulle holde sommerferie med deres far. Jeg ville SÅ gerne på eventyr.

Men helt modig var jeg ikke og jeg havde heller ikke nået at spare det store op til, en f.eks. udenlandsrejse alene, når jeg også skulle have penge til en uges ferie med børnene.

Inspiration

På mit arbejde havde jeg den her kollega, som fortalte om hendes ferie, hvor hun tog alene afsted med sit singletelt og som bookede en teltplads på Hvidbjerg Strand Camping, som ligger ude ved Vesterhavet tæt på Blåvand. Hun havde brug for at lytte til sin mavefornemmelse i forhold til en vigtig beslutning hun skulle tage. Og ferien hjalp hende med at finde sig selv igen og lytte rigtig godt efter, hvad der var det rigtige at gøre. Hun udfordrede sig selv, ved f.eks. at spise på restaurant alene.

Jeg var SÅ inspireret. Min historie var dog en smule anderledes. Jeg havde ikke været rigtig alene siden min barndom. Da jeg blev teenager, havde jeg travlt med at få venner og være med i den sociale klub. Da jeg blev 18 år, fik jeg (set med mine 18 årige øjne) ENDELIG en kæreste. En kæreste jeg endte med at være sammen med i lidt over 4 år og vi flyttede også sammen, da vi begge var klar til at flytte fra hver vores forældre. Da vi gik fra hinanden, gik der nok 2 uger. Så fandt jeg sammen med ham der senere blev min mand og far til mine børn. Jeg boede alene i min lejlighed i et år, imens jeg så min kæreste, næsten hver weekend. Jeg har ALTID haft nogen at læne mig op af.

At skulle være alene, krævede noget af en tilvænning. Nu skulle jeg give mig selv tryghed og stabilitet. Hvordan gør man lige det, når man altid har haft nogen til at give dig lige præcis dette? En ferie alene, som min kollegas, kunne være en fin udfordring til at lære at hvile lidt mere i mig selv. Det nemmeste var at gå i hendes fodspor. Det føltes lidt mere trygt, når jeg skulle til at gøre noget jeg aldrig havde gjort før. Så jeg bookede en teltplads på Hvidbjerg Strand Camping og lånte endda hendes singletelt.

Mette på tur..

Da sommerferien nærmede sig, blev aftalen med ungernes far, lavet en lille smule om. Deres ferie skulle nemlig også foregå ved Vestkysten, i deres bedsteforældres sommerhus, ikke voldsomt langt fra Hvidbjerg Strand Camping. Afleveringsdagen blev lavet om til en dag tidligere, og for at jeg ikke skulle køre mere end højst nødvendigt, bookede jeg en overnatning på et Bed and Breakfast sted, tæt på campingpladsen. Det var møg billigt og så så det ganske fint ud, når det kun handlede om en enkelt overnatning. Dagen hvor de små blev afleveret, mærkede jeg selvfølgelig savn. Jeg skulle undvære dem i næsten 7 dage. Hvilket var det længste jeg havde måtte undvære dem. Men følelsen blev overraskende nok, hurtigt overtaget af følelsen af spænding og sommerfugle i maven. Musikken i bilen blev skruet op og afsted med mig. Det var Hugo Helmig jeg hørte, med hans første single Please Don’t Lie. Den blev hørt på repeat det meste af den sommer. Og når jeg hører den i dag, så smiler jeg og tænker tilbage på det lille eventyr jeg var på. For kan man have en god ferie, når man er helt alene? Ingen veninder, ingen børn og ingen familie. Bare dig. Det måtte jo stå sin prøve.

Den startede i hvert fald meget godt. Solen skinnede og det var faktisk en sommer med ganske få solskinsdage. Men de dage jeg var afsted var solen på den højeste og der var en god varme. Da jeg ankom til B&B stedet, blev jeg indkvarteret i et værelse. Der var pænt og rent. Men ikke luksus. Men det behøvede det jo heller ikke være. Man delte toilet og bad med de andre gæster på gangen. Jeg fik ikke brugt badet, da jeg jo ikke var der så længe. Men der var bestemt ikke noget i vejen med faciliteterne. Det var ikke nyt, men hygiejnen på stedet var god. Det var rigtig hyggeligt. Man følte sig ret hurtig hjemme. Jeg havde lidt brød og pålæg med hjemmefra men havde også lige været ude at handle i den lokale Brugs, som lå ret tæt på. Imens jeg lavede aftensmad i fælleskøkkenet, kom der en mand ind som nok var i midt 50’erne. Han var tysker. Faktisk var der kun tyske mænd der kom i arbejdsøjemed på stedet. Og så lige mig.

Tyskeren her var vældig snakkesalig og jeg hakkede mig frem i samtalen på mit tyske, med en lille blanding af engelsk. Heldigvis forstod han hvad jeg sagde. Men mit tyske er virkelig rustent, så jeg skulle have lidt hjælp engang imellem med at finde de rette ord. Jeg hilste også på en anden tysk herre, som dog ikke var nær så snakkesalig, men høflig og venlig. Der var generelt en hyggelig og venlig stemning og man mærkede ikke så meget til de andre gæster. Stedet havde desuden en hyggelig have med en bænk og træer der gav lidt skygge. Jeg skulle første checke ind på campingpladsen engang over middag. Så efter min overnatning og efter at have spist morgenmad(som jeg selv lavede i køkkenet), så tog jeg mit yndlingsblad (psykologi bladet, hvis man skulle være nysgerrig), en pose chips og en sodavand, under armen og satte mig på bænken i den hyggelige have. Jeg havde mine høretelefoner med og puttede musik i ørene. Men jeg hørte ikke musik hele tiden. Det var også bare rart at høre fuglene synge og høre vinden i træerne. Imens jeg nød solens stråler, følte jeg mig hverken alene eller ensom. Jeg følte mig fri og glad helt ind i knoglerne. Der var ingen at tage hensyn til. Ingen børn der krævede min opmærksomhed. Der var kun mig og der var den her fantastiske ro om mig, som jeg nød til fulde. Mine energidepoter blev fyldt op her.

Her sad jeg og nød solens stråler i haven som tilhørte B&B stedet.

Sådan så mit værelse ud.

Indgangen til B&B huset. Havenissen står der nok hele året 🙂

Hvidbjerg Strand Camping

Tiden kom og jeg skulle pakke mine ting og videre til min næste destination. Det var en lille smule angstprovokerende at ankomme med en hel masse andre turister og jeg vidste ikke hvor jeg skulle køre hen med bilen og hvad den normale procedure var, når man skulle checke ind på stedet. Men heldigvis havde campingpladsens medarbejdere helt styr på det med at hjælpe gæsterne der skulle melde deres ankomst. Så jeg blev venligt guidet ind til min teltplads. Som var noget større end mit lille telt og min bil. Så det så lidt sjovt ud, at jeg fyldte så lidt på så stor en teltplads 🙂

Lige da jeg kom, var der nogle af campingpladsernes arbejdere stadig i gang med at gøre stedet klar, og jeg blev bedt om lige at vente inden jeg kunne køre ind på min plads og pakke alt ud. Jeg ved ikke helt hvad de skulle gøre klar. Men jeg ventede ikke så lang tid, så kunne jeg komme ind. Der var nogle enkelte arbejdere tilbage imens jeg begyndte at pakke ud. Og teltet skulle slås op. Min erfaring med telte er virkelig begrænset, men et single telt skulle være nogenlunde nemt at sætte op. Alligevel stod blondinen længe og tænkte. ”Hvor skal den her dims mon hen?” To af de her arbejdere, kom hen og spurgte om de måtte hjælpe mig. Og jeg havde jo lært, man ikke skal sige nej til den slags. Altså jeg er stor beundrer af selvstændige kvinder, men lige her kunne jeg ikke se hvad der skulle være galt i at få lidt hjælp med det praktiske. De var effektive. Det må man give dem. De pustede endda min luftmadras op(og det kan jeg altså godt selv finde ud af).

Jeg fik også tid til at se mig lidt omkring. Det var kun børnefamilier der var der. Det gav et lille stik i mig. Mine børn ville elske at komme sådan et sted. Der var udendørs legepladser, legeland indendørs, badeland osv. Perfekt til børnefamilier i al slags vejr endda. Og jeg følte mig en lille smule ved siden af også og var sikker på at der blev snakket om mig. Pladsen ved siden af, blev fyldt op af en børnefamilie som også havde en hundehvalp med. Den stak jævnligt af og over til mig. På den måde fik jeg også kort hilst på nogle af familiemedlemmerne. Men derudover holdte jeg mig hovedsageligt for mig selv. Jeg skulle også kun være der i 3 dage. Jeg brugte en del timer på at læse i mit blad og i en bog, høre musik fra min telefon igennem mine høretelefoner og så en kold øl. Jeg vendte ryggen mod de andre campingpladser og prøvede at ignorere at der var fremmede mennesker omkring mig. Det var en øvelse i sig selv. Men jeg erfarede så også, at folk havde travlt med deres eget og mindre travlt med at glo på mig 🙂

Så jeg vænnede mig til det.

Når først man havde vænnet sig til omgivelserne, så var det slet ikke så svært at nyde at man var på ferie alene.

Mine overboer hjemmefra, var tilfældigvis også på campingpladsen, og dem besøgte jeg lidt senere på dagen og fik en øl og en snak med dem. Det var meget rart at vide, at der var nogen i nærheden man kendte. Om aftenen hentede jeg pizza og åbnede en flaske vin og tog mit papkrus med. Jeg gik en tur rundt i området og endte i teltet med min bog, min lommelygte og mit hyggebelysning.

Hyggebelysningen bestod af en lille lyskæde købt billigt i Jysk. Jeg er så glad for den, at den idag ligger på mit natbord når jeg ikke lige er på telttur.

Jeg var lidt træt efter al den spænding der havde været den dag. Nattesøvnen i mit singletelt gik fint. Der var ro på pladsen efter kl. 23 ca. Den næste dag var min plan at jeg skulle i Blåvand kurbad og Wellness. Jeg tog derind alene, og det var første gang jeg gjorde sådan noget alene. Det var virkelig et lækkert sted og jeg nød det i fulde drag. Men jeg vil helt klart foretrække at have nogen med. Men igen. Det var en god øvelse. At nyde at forkæle sig selv og samtidig være i eget selskab.

Man måtte ikke tage billeder derinde, men googler man Blåvand kurbad, så kommer der masser af billeder indefra. og JA der er virkelig så lækkert som det ser ud!

Jeg besøgte også Blåvand fyrtårn. Se det var en udfordring, fordi jeg lider af højdeskræk. Men op det skulle jeg og udsigten måtte være fantastisk i det flotte vejr vi havde i de dage. Da jeg kom op, sammen med 10 andre, rystede min krop og jeg måtte trække vejret dybt mange gange. Jeg skyndte mig at tage et par billeder, beundre udsigten. Og så skyndte jeg mig ned igen. Men jeg var vildt stolt af mig selv. Jeg var bange, men jeg gjorde det alligevel og jeg var mit eget heppekor. Der var ingen andre der holdt mig i hånden eller lignende.

Perfekt vejr til en tur op i Blåvand fyrtårn.

Trods rystende hænder, fik jeg taget mange smukke billeder fra toppen af fyrtårnet. Her er bare et af dem.

You got this

Derefter tog jeg på Tirpitz-museum som ikke lå så langt fra campingpladsen. Tirpitz-museet er et relativt nyt museum bygget op omkring nogle gamle bunkere. Hvis I nogensinde er i området, så er det virkelig et besøg værd og sørg for at sætte mange timer af. Jeg kunne have brugt meget mere tid derinde, men min krop skreg til sidst på mad og en mulighed for at sidde ned.

Her kan man bruge mange timer på fordybelse og man fik bestemt brugt alle sanser. Her kommer jeg gerne igen.

Jeg tror jeg var derinde i næsten 3 timer. Før jeg tog endnu en udfordring op. Der var en restaurant i museet og jeg fandt en plads med udsigt ned til et af rummene i museet. Der er nemlig flere etager og imens man spiser, kan man så følge de mange mennesker der går rundt og kigger på de forskellige ting. Jeg bestilte en fisk og lidt hvidvin. Imens jeg sad og spiste, kiggede jeg mig rundt. Jeg var overrasket. Der var ingen der gloede på mig. Jeg troede virkelig at folk ville stirre og måske tænke ”Ej, se hende der, hun er helt alene. Stakkels kvinde” Måske de tænkte det, men de virkede nu pænt ligeglade og tjenerne ydede den samme gode service overfor mig som alle andre i restauranten. Da jeg tidligere havde gået rundt i museets rum og bunkere, så jeg den her teenager pige, som havde en grøn jakke på og bag jakken stod der noget med en stor hvid skrift. Lige der lagde jeg ikke så meget mærke til hende. Men da jeg sad på restauranten og kiggede ned, så så jeg hende igen. Og denne gang lagde jeg mærke til skriften. You got this. Jeg har lidt en tro på at universet nogle gange sender os budskaber, tegn og symboler. og lige der følte jeg at det budskab på den jakke, var rettet mod mig. Jeg var sgu også lidt sej, følte jeg. Da jeg gik ud fra museet, følte jeg mig som den vildeste power woman. Jeg behøvede ingen, for at få noget ud af livet. Man kan sagtens være lykkelig og fri, selvom man nogle gange er alene om tingene. Derefter har ordene, You got this, været lidt af et mantra for mig, når jeg skulle prøve noget der var uvant eller grænseoverskridende. Jeg har en post it på mit badeværelsespejl,som en kærlig reminder.

Det bedste ferieminde.

På trods af de få dage jeg var på den her ferie, nåede jeg alligevel mange gode oplevelser. Men det bedste minde jeg har fra min aleneferie, må helt klart være den sidste aften på campingpladsen. Jeg havde taget min bog, mit papkrus og min rødvin under armen efter aftensmaden, og satte mig ind i en af de servicehytter der lå rundt omkring. Servicehytterne gav gæsterne mulighed for at få bruge ovn, kogeplader, opvask osv. Og jeg var generelt meget imponeret over de virkelig pæne faciliteter der var i deres bygninger. Men jeg fandt så et hus hvor der også var bænke. Der kom lidt folk ind for at vaske op. Og de hilste alle sammen meget venligt på mig, men ellers sad jeg selv derinde og læste i min bog og nød min rødvin. Og jeg havde selvfølgelig musik i ørerne som sædvanlig. Det var flere år siden, at jeg havde kunne gøre sådan noget her. Det var fantastisk.

Da mit eventyr sluttede, brugte jeg de sidste dage hjemme med at nyde solen i haven og besøge nogle venner indtil min svært savnede børn kom hjem til mig igen.

Derefter har jeg faktisk hørt om flere kvinder, der har taget bl.a. til Alanya på ferie alene og som har haft en fantastisk rejse. Så der er også masser af inspiration at hente hos andre eventyrlystne kvinder. Men hvis en udenlandsrejse virker en lille smule for grænseoverskridende, så er en ferie som min, en god måde at starte på. Nu er der måske nogen der tænker. Hvorfor spørger hun ikke bare sine veninder om de vil med? Men problemet er bare, at størstedelen af mine veninder tager på sommerferie med deres mænd og familier. Samtidig med, så er det nærmest en menneskeret, at man også skal have lov til bare at være sig selv engang imellem. Især hvis man er en mor eller en far. Og uanset om du er ekstrovert, introvert eller ambivert. Vi har alle sammen brug for ro. Og rolige omgivelser giver naturligvis ro indeni også.

Hvis I har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere om det at tage på singleferie, så må I meget gerne skrive til mig. Jeg deler gerne ud af tips og råd. Det er i hvert fald ikke sidste gang at jeg tager på ferie alene. Imens jeg har lavet det her blogindlæg, sidder jeg alene på et lækkert hotelværelse og rent faktisk nyder mit eget selskab. Fuldstændig ligesom da jeg var barn på mine forældres gård.