LegoHouse

(indeholder reklame)

Vi har haft den fedeste dag i LegoHouse hvor vi allesammen har hygget os helt ubeskriveligt.

Vi havde på forhånd forberedt Magne ved at vise ham billeder af LegoHouse og snakket med ham om hvad vi skulle ind og se/lave. Det kan være svært at forberede ens barn til sådan en oplevelse når vi ikke selv har prøvet det først, men hjemmesiden og beskrivelsen på hjemmesiden er så god at vi nemt kunne forberede Magne.

Vi havde alle glædet os helt vildt til dette besøg og da vi ankommer til LegoHouse bliver vi mødt af den sødeste og mega smilende medarbejder som fra første sekund var “på”. Med “på” mener jeg at det var tydeligt hun var der for at give os (og alle andre) en god oplevelse og så var det tydeligt at hun godt kunne lide hendes arbejde og virkelig brændte for det.

Alle medarbjedere i LegoHouse skal have den største ros. Alle vi mødte var smilende, klar på at informere og fortælle alt deres viden og så var de alle mega forstående når vi nævnte at Magne har autisme. Det varmer mit hjerte at et så stort sted som LegoHouse har brugt tid på at udvælge det helt rigtige personale OG sat dem ind i at alle ikke er ens og at alle kan have forskellige behov. Jeg er faktisk helt rørt over den måde vi hele vejen igennem vores besøg blev mødt af medarbejdernes forståelse og mega fede tilgang til det hele. Magne fik et par små udbrud/nedsmeltninger undervejs men alt personale var super proffesionelt og gav os den plads vi havde behov for og så kunne vi nemt forsætte vores tur år han var klar.

Vi fik alle et armbånd hver hvorpå vores navn stod. Armbåndet kan man bruge til forskellige ting, feks. bruges armbåndet til at låse skabene i garderoben, man kan tage billeder af sig selv og det Lego man bygger undervejs på turen igennem LegoHouse ved de opsatte “fotostandere” og alle billeder kan man via deres app, som man kan downloade til sin telefon, hente billederne ned på telefonen så man kan gemme dem.

LegoHouse er inddelt i fire farvede områder, et spektakulært Masterpiece Gallery, hvor man kan se imponerende kreationer lavet af fans og en History Collection, hvor man kan opleve udviklingen af Lego gennem tiden.

Når man går rundt i de forskellige områder er det muligt bygge alt det Lego man har lyst til og der er tænkt på alle for der er både almindeligt Lego samt Lego Duplo til de helt små.

Alle områder er lavet så der er god plads og der er højt til loftet så lyden kan forsvinde opad. Nu har vi ikke prøvet at være der i højsæsonen men mit indtryk er at der er rigtig god plads, men har man som os et barn med særlige behov som er sensitiv på lyde, så vil jeg klart vælge en dag udenfor sæson, for så er der større chance for at der ikke er lige så mange besøgende. Vi havde valgt den perfekt dag i forhold til antal af besøgende så det var helt perfekt for Magne.

Selv da vi skule spise frokost var der tænkt på det skulle være en kæmpe oplevelse. Vi skulle bygge vores mad/bestilling med Lego og selve maden blev serveret i Lego kasser. Virkelig genialt og en oplevelse i sig selv.

Jeg vil virkelig anbefale  jer alle der kan lide Lego/ har børn der elsker Lego at besøge LegoHose. Det er så ubeskrivelig gennemført og der er noget for alle i alle aldre.

For os er LegoHouse faktisk “bedre” end Legoland fordi man kan bygge sit eget Lego hvilket Magne elsker. Han er meget mere i sit “es” og vil klart hellere bygge Lego end prøve Lego forlystelser, selvom Legoland også er et mega fedt sted som vi også elsker at besøge hvert eneste år.

Det er bestemt ikke sidste gang vi har besøgt LegoHouse og vi glæder os allerede til næste tur.

XOXO Linda

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Linda Eskehøj

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar