For knap 3 år siden, da jeg solgte mit hus i Jylland, forsvor jeg, at jeg aldrig skulle eje et hus igen. Der var alt for meget arbejde i det, alt for meget der skulle gøres rent og vedligeholdes og alt for meget der skulle kastes penge efter. Jeg glædede mig til at jeg bare kunne ringe efter viceværten når noget ikke virkede, og samtidig få boligselskabet til at betale regningen.
Så hvad gik der lige galt, siden at jeg nu laver et blogopslag med titlen “vi har købt hus”? Hvad skete der, hvor drejede jeg lige forkert?
Det er et godt spørgsmål. Men i hvert fald så starter min kæreste og jeg et nyt kapitel i vores historie d. 1. oktober når vi får nøglerne til vores nye hus.
Lejligheden med støj fra trafik og byliv 24 timer i døgnet skiftes ud med et hus på en villavej. Altanen, hvor der lige nu er plads til et lille bord, 2 stole, en grill og et par planter, skiftes ud med græsplæne og terrasser.
Omvendt så skiftes den 25 minutter lange cykeltur ud til arbejde, ud med 30-45 minutters helvede i biltrafikken ud af København. Men det er det værd, og jeg ser det som en fremragende mulighed for at træne min tålmodighed i trafikken.
Men sandheden er, at jeg er faktisk lidt overvældet over, at vi nu er på vej mod at skulle være husejere. Især fordi jeg har været lidt tilbageholdende med det på grund af mine skavanker; kan jeg nu klare det, eller ender det med at min kæreste må tage sig af alt?
Men jeg er kommet frem til, at det er fjollet at skubbe nogle gode ting til side bare fordi jeg er bange for fremtiden.
Hvorom alting er, så bliver det noget andet at komme tilbage i et hus;
Jeg glæder mig til at få en have hvor jeg kan slappe af og nyde sommeren, jeg glæder mig til at kunne få nogle krukker med blomster som jeg kan nusse om, der er altså noget terapeutisk over havearbejde og at rykke ukrudt op. Jeg håber vi kan få plads til et drivhus, så jeg kan dyrke agurker, tomater og chilier.
Jeg glæder mig til at kunne sidde ude på terrassen fredag aften med et koldt glas vin, stresse af efter en arbejdsuge, og bare byde weekenden velkommen.
Jeg glæder mig til at få plads til at invitere gæster og få et køkken med rigeligt plads til at lave mad.
Og sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig til at starte et nyt kapitel med min kæreste.
