Kvindeproblemer – en føljeton, del 1

Jeg har gået længe og overvejet, om jeg skulle dele min historie med jer; en historie om blødningsforstyrrelser og en lang sej kamp i det danske sundhedsvæsen.

Nu sidder jeg og skriver her, så I har nok regnet ud, at jeg har taget en beslutning. Ja.. jeg vil dele min historie med jer. Det vil jeg, fordi blødningsforstyrrelser ikke er noget vi snakker om. Det er tabu, det er flovt og meget privat. Men sandheden er, at det er noget som virkelig påvirker ens psyke, ens syn på sig selv, ens sociale liv, ja faktisk mange facetter af ens liv. Og det passer bare ikke ind i vores perfekte livs-puslespil, hvor vi vil være den perfekte mor, den perfekte datter, veninde, kæreste, elsker, kollega osv.
Det kan betyde, at man ændrer sig som person, og når vi ikke snakker om det, så har folk omkring én svært ved at forstå hvad f*** der sker, og hvor alvorligt det egentlig kan være.

Jeg har skammet mig over mig selv, jeg har følt mig beskidt og uren, jeg har kæmpet med tankerne om at jeg måske aldrig finder en mand, fordi hvem gider egentlig være sammen med en kvinde, der ikke kan dyrke sex uden at der er blod over det hele? Og jeg kæmper stadig med de tanker HVER ENESTE DAG!

Det hjælper just heller ikke, at jeg er blevet mødt af et sundhedsvæsen, som ikke har  lyttet til mig, og som er af den gammeldags holdning, at kvinder er sat til verden for at føde børn, og derfor ikke har været villig til at behandle mig, fordi det vil betyde at jeg ikke vil kunne få børn. Så i bund og grund har det danske sundhedsvæsen besluttet, at jeg ikke fortjener et godt liv, at jeg ikke fortjener at have en tålelig hverdag, og ikke mindst har de besluttet at jeg er forkert, fordi jeg ikke ønsker at få børn. Det, mine damer og herrer, påvirker ens selvværd, kan jeg fortælle jer.

Over det næste stykke tid vil jeg tage jer med igennem min rejse med blødningsforstyrrelse, den er desværre ikke slut endnu. Men måske der sidder nogen derude og tænker; wauw… jeg er ikke den eneste i verden der har dette problem, jeg er ikke alene! I så fald, byd ind, del dine tanker i kommentarerne, og hjælp mig med at få sat gang i snakken, så folk derude kan forstå hvad det her gør ved os.

Jeg håber også at det at være åben om det, kan blive en terapeutisk proces for mig, så jeg kan få bearbejdet de oplevelser jeg har haft, og kan blive en gladere version af mig selv, fordi det fortjener jeg!