…. jeg kommer hurtigt langt omkring. Er hun blevet skør, sidder du måske og tænker? Nej nej. Jeg har bare fået ny cykel, en elcykel. Det tog noget tid at overtale mig selv til at det var en god idé at investere i sådan én racer. Undskyldningerne har været mange!
Undskyldning nr. 1: Jeg er ikke gammel nok til at have en elcykel
Ja, jeg ved det godt! Man skal ikke have nået en bestemt alder for at kunne have en elcykel. Men jeg havde åbenbart lige en fordom; at elcykler er for gamle mennesker, og i en alder af 37 år, så ser jeg egentlig ikke mig selv som gammel… i hvert fald ikke SÅ gammel.
Men faktisk, når man kigger rundt i bybilledet, så er det personer i alle aldre der suser rundt på elcykler. Så min fordom er modbevist, og min undskyldning dårlig.
Undskyldning nr. 2: Jeg gider ikke være afhængig af at skulle slæbe rundt på et batteri
Hver gang jeg forlader cyklen, så skal jeg afmontere batteriet, og tage det med mig. Også selvom jeg bare lige skal ind og handle. Havde jeg nu boet i Jylland, er jeg næsten sikker på at dette ikke ville have været noget jeg skulle have bekymret mig om.
Men nu bor jeg på Amager, og herover er det desværre sådan at folk ikke kan kende forskel på dit og mit. Så risikoen for at komme ud til en elcykel uden batteri er meget højere her, også selvom batteriet er låst fast når det sidder på cyklen. Fjolserne finder åbenbart en måde at flå det ud alligevel.
Jeg synes det er irriterende at jeg er tvunget til at skulle have en rygsæk med overalt, hvis jeg tager cyklen. Altså helt ærligt… jeg tager cyklen ind til event i byen, så er jeg tvunget til at have en stor rygsæk med. Det er sgu da lidt skod.
Lige nu ser jeg to løsninger: ikke tage cyklen til events hvor jeg ikke gider have en taske med… eller købe mig en pæn taske som jeg kan have batteriet i.
Hallo… hvad gør I andre elcykel-ejere?
Undskyldning nr. 3: Jeg kan godt bruge pengene på noget andet
Jeg synes elcykler er dyre, og jeg er nærig. Jeg skulle virkelig lige sluge en kamel i forhold til at bruge SÅ mange penge. Jeg er godt klar over, at man sagtens kan købe en billig elcykel, men jeg bliver endnu mere nærig, hvis jeg skal bruge penge på værkstedsbesøg, reparationer osv. fordi ting simpelthen er købt i en for dårlig kvalitet.
Så jeg har gjort mit hjemmearbejde: anmeldelser, snakket med cykel-kyndige folk, googlet osv. På den måde har jeg fået pejlet mig ind på hvad jeg skulle købe.
Og så har jeg selvfølgelig sammenlignet priser, fordi hvorfor skulle jeg betale mere for cyklen, hvis den var på tilbud hos naboen? Ja ja.. man er vel jyde.
Og nogle gange er man heldig, og så kommer det man gerne vil have på tilbud. Det skete her, og så slog jeg altså til… og holdte mig for øjnene, da jeg godkendte beløbet.
Men sandheden er….
…at i sidste ende handler det her jo om, at jeg har det utrolig svært ved at acceptere, at den der lorte-gigtsygdom jeg render rundt med, skal diktere hvad jeg kan eller ikke kan.
Jeg har en helt almindelig cykel, som jeg har været virkelig glad for. Men jeg kan bare ikke komme op på den mere på grund af reduceret bevægelighed i mit højre ben. Og jeg kan heller ikke træde så hårdt i pedalerne mere, som jeg engang kunne, simpelthen fordi det gør ondt på mig.
Så valget stod egentlig mellem ikke at kunne cykle overhovedet, eller at skubbe fordomme, nærighed og negative tanker til side, og købe en elcykel.
På den anden side, så er dette jo et pragteksempel på, at der kan findes løsninger, som kan få hverdagen til at fungere, og kan give følelsen af at kunne det samme som før, og det samme som alle andre.
Fordi det er jo her, skoen trykker for mig. Jeg synes det er frustrerende at jeg ikke kan det samme som jeg kunne tidligere, jeg får dårlig samvittighed over for andre på grund af at jeg må sige nej.
Men nu kan jeg trods alt komme med ud og cykle, og ved I hvad… det er fedt!
