Hvis jeg kun måtte bruge ét ord om 2021, så ville jeg vælge ordet rutsjebane. Fordi det har været et år med op- og nedture, skarpe sving, fuld fart og overraskelsesmomenter.
Vi havde kun lige sagt goddaw til 2021, da jeg måtte en tur på operationsbordet. Heldigvis ikke noget seriøst, men nok til at jeg måtte tage en fridag, og et par dage med nedsat tempo. Min kæreste J, som dengang stadig var lidt tys tys, sprang i bilen på Amager, og kørte hele vejen til Jylland for at tage sig af mig, hvilket han bl.a. gjorde ved at tvangsfodre mig med brød med hummus, fordi jeg skulle jo have noget at spise, selvom jeg var stædig og ikke mente at jeg var sulten. Så var året ligesom skudt i gang.
Februar stod på husprojekt af den store slags, og selvom jeg er glad for mit nye køkken i dag, så er det også et projekt jeg ser tilbage på og tænker: hvis jeg vidste dengang hvad jeg vidste i dag, så havde jeg ikke gjort det.
I marts måned rundede jeg et vægttab på 15 kg siden november 2020, hvilket betød at jeg endelig blev indstillet til endometriose-operation, og måske også tilbagelægning af stomi, senere på året.
Den magiske dag kom d. 30. august 2021, hvor jeg tjekkede ind på Skejby Sygehus, og gennemgik en større operation, hvor jeg ikke vidste om jeg ville vågne op med eller uden ny midlertidig stomi. Heldigvis vågnede jeg op uden stomi, og i dag laver jeg altså pøller på den gode gamle måde. Det har taget flere måneder for mit tarmsystem at blive bare nogenlunde normalt, og jeg har stadig dage hvor det driller. Men det tager jeg med… fordi jeg er stomifri… det er dejligt!
På en solbeskinnet dag i foråret sad jeg ude på terrassen, da Facebook pludselig poppede op med en notifikation om, at jeg nu var i en forhold med J. Altså vi havde kendt hinanden i et stykke tid, men det havde indtil da været lidt tys tys og kun få kendte til det. Men som I ved, så gælder det jo ikke, hvis det ikke står på Facebook. Så 2021 blev også året hvor J og jeg sådan officielt blev kærester.
Vi har generelt nydt året sammen; vi har fejret hans runde fødselsdag, hygget, grint og snakket seriøst. Vi har været ude og spise god mad, og jeg har lært at når J siger at en chili ikke er stærk, så er han fuld af lort.
Vi slap helskindet gennem Sverige uden at blive skudt ned af psyko’en der kastede med sten efter danske biler, for at komme på en færge til Bornholm, hvor vi havde nogle gode dage, både sammen med nogle skønne venner, men også kun os to sammen, hvor vi vandrede Bornholm tynd, fik råbt “hvad drikker Møller”, i Ekkodalen, og selvfølgelig spist giga-tarteletter
Og så var der jo den dag i starten af oktober, hvor jeg fik at vide at jeg skulle være klar til afgang kl. 17.00, pænt klædt på, og hvor jeg, uden at have en anelse om hvad der skulle ske, bare stolede fuldt og fast på J, hoppede i en taxa og fulgte efter ham inde i København, blot for at lande til Dinner show på Wallmans. Wauw, en helt fantastisk oplevelse. Jeg var så overvældet og lykkelig, og bare… wauw altså.
På det professionelle plan har jeg haft et år, hvor jeg kunne mærke at det var ved at være på tide at skabe forandring, og jeg havde faktisk lavet en aftale med mig selv om, at hvis jeg ikke havde fundet begejstringen for mit arbejde inden nytår, så vil 2022 blive året hvor jeg søgte nye jobmæssige udfordringer.
Så langt er jeg ikke nået. Jeg har nemlig fået nye udfordringer i den virksomhed jeg allerede arbejde i, og når jeg møder på arbejde d. 3. januar 2022 kl. 07, så er det til et nyt job. Jeg glæder mig!
I går overtog min lillesøster hendes nye hus. Jeg er glad på hendes vegne. Hun slutter 2021 med at blive husejer, jeg slutter 2021 med at sætte mit hus til salg. Papirerne er underskrevet ved ejendomsmægleren, og i starten af 2022 bliver der taget billeder, lavet rapporter og så bliver det officielt sat til salg.
Hvorfor? Der er egentlig flere grunde. Jeg har haft huset i 4,5 år, og i den periode er jeg blevet opereret 4 gange. Min krop er ikke på toppen, og jeg er nået til en erkendelse af, at jeg ikke længere kan vedligeholde det. Jeg har ondt i mine knæ, og man mistænker at jeg har fået leddegigt, i en alder af 36 år. I Januar 2022 skal jeg starte til udredning på Vejle sygehus på deres gigtafdeling, så må vi se hvad der sker.
En anden grund er jo, at J. bor på Amager. Jeg har lyst til at være mere sammen med ham, og jeg kan ikke rigtig overbevise ham om, at han skal til Jylland. Så jeg, mine sko, mine bøger og mine planter skal til Amager og bo.
Og husk lige… hvis I kender nogen der er interesseret i et hus i Taulov ved Fredericia, med helt nyt IKEA køkken, så sig endelig til.
2021 har som sagt været en rutsjebane-tur. Men det er jo desværre ikke sådan, at bare fordi vi om et par timer skriver 2022 i stedet for 2021, så forsvinder skavanker og problemer, og alt bliver godt. Det kunne ellers være fedt med sådan en reset knap. Jeg håber blot at rutsjebaneturen er ved at nå sin ende, og at det ikke er en af de der ture hvor man liiiige får en ekstra omgang for sine penge, fordi helt ærligt…. Jeg vil gerne af nu, og tilbage til de lidt mere kedelige forlystelser.
Godt nytår til alle
