Vi skal tilbage til juli 2020, hvor jeg, efter mange og lange overvejelser, valgte at sætte mit elskede kolonihavehus til salg.
Præcis som forventet tog det ikke lang tid før det blev solgt – heldigvis var jeg i en situation hvor jeg ikke havde travlt, og havde flere købere at vælge mellem. Det har været en fed og meget lærerig proces selv at sælge – og virkelig optur, da jeg fik solgt til prisen. Med god ro i hjertet, solgte jeg til et par der vil elske og nyde huset og det perfekte beliggenhed, lige så meget som jeg selv.
Uden et sted at flytte til, skulle jeg nu på boligjagt. Dette mens boligmarkedet bare bulderede derudaf, midt i Coronaen.
Jeg har kigget efter både ejer- og andelslejlighed, som var nogenlunde istandsat (som minimum), og som havde et ekstra værelse, som kunne agere gæsteværelse og terapirum… og på sigt, børneværelse.
Med en max pris på 1,6 mil for andel og ca. 2 mil for ejer, var der langt mellem snapsene.
Det handlede om at være hurtig – MEGET hurtig.
Derfor var det første jeg gjorde hver dag når jeg vågnede at tjekke Boliga.dk, og skrive mails til mæglerne mens jeg stadig lå i sengen, for at være den første der viste interesse på boligerne.
Havde også en søgeagent på DBA.dk, som også flittig blev tjekket.
Jeg har ikke tal på hvor mange lejligheder jeg har reagerede på, været ude og se på, sendt til banken. Lejligheder der blev solgt lige foran næsen på mig, trods aftaler om køb og lejligheder hvor banken ikke var med mig.
Det var mildest talt yderst stressende.
Derfor valgte jeg ved juletid at længe boligjagten på hylden, da det virkelig begyndte at påvirke mig negativt.
Jeg har de sidste år tænkt lidt over om jeg skulle flytte tættere på familien, men jeg har ærlig talt ikke været klar eller modig nok til det.
For ja, det kræver faktisk mod at rykke fra den hverdag og det netværk jeg har oparbejdet her i København.
Da jeg i sin tid flyttede fra Fredericia til København, var det en spontan ide, da muligheden bød sig. Det er nu knapt 14 år siden.
Jeg er så at sige blevet voksen i København. Det var her jeg fandt mig selv. Blevet uddannet. Taget flere uddannelser. Blevet forelsket og fået flået mit hjerte i tusinde stykker. Købt min første lejlighed. Nydt det pulserende liv. Elsket København.
Det lyder som om jeg forlader København, og siger farvel og tak.
Det gør jeg ikke – København vil altid have en særlig plads i mit hjerte og ikke mindst i min historie og udvikling.
Nå, tilbage til boligjagten, som jeg havde lagt på hylden.
Efter at have kigget i næsten et halvt år, og flere og flere tanker om at rykke tættere på familien, begyndte jeg også at kigge i Odense.
Her blev søgningen udvidet til også at indeholde huse og andelshuse. Også her skulle jeg være hurtig. Men det lykkedes ikke.
Jeg opgav! Jeg gad ikke kigge mere.
Indtil dette hus tilfældigt dukkede op i mit feed på Facebook, som jeg blev helt betaget af. På trods af det hverken lå i København eller Odense.
Og dét hus, skulle være MIT!
– Hvilket det også blev.. Eller bliver, for jeg har endnu ikke overtaget det.
Det gør jeg d. 15/5. Det er 119 dage efter jeg sætte min underskrift – men hvem tæller 🤷🏼♀️
Huset indeholder ALT og mere til end jeg havde turde drømme om.
4 værelser, stor stue, 2 badeværelser OG 2 parkeringspladser. Det er altså en hel del større end kolonihaven.
Men hvor ligger det så henne…?
Jeg rykker sgu til Drejens. En lille flække få kilometre fra Kolding. Google it 🙈
Det er sgu da en vild beslutning – synes du ik?
Det er selvfølgelig med blandet følelser. Nogle dage har jeg mega optur over den giga forandring jeg står overfor, andre dage er jeg meget vemodig over beslutningen. Dog har jeg en indre tro på at det bliver godt – rigtigt godt endda.
Det skriver jeg mere om i næste indlæg…
Så nu er der bare at sige, to be continued – men inden da, tager jeg glædeligt imod nogle gode flyt-til-ny-by-fifs eller ting jeg må og skal opleve i Kolding-området.
Fyr løs i kommentarfeltet 🌸
Dette indlæg har 5 kommentarer
Et lækkert natur område 👍
Jeg kommer til at bo lige overfor en natursti – det glæder jeg mig til. Og vand 🤩 ca. 1 km den ene vej og 1.5 den anden vej.
Er sikker på jeg kommer ud på nogle gå-, cykle- og løbeture
Først vil jeg sige kæmpe stort tillykke med endeligt at finde huset 🥳 Nogle gange så er det de bedste ting der tager tid, er der vist er ordsprog der hedder 😝
Jeg flyttede jo fra Kbh til Silkeborg, og jeg harvde intet tilhørsforhold overhovedet. Men et godt råd er at udforske byen og området, lære hvilke veje der fører hvorhen, finde nogle steder som fascinere dig, og lære folk at kende. Den sidste har været en udfordring for os, fordi der har været lockdown, hvilket har gjort at den sidste del har stået stille, men nu sker der noget. Og desto flere positive oplevelser du får i dit nye hjem, desto mere trygt og hjemligt bliver det 😊
Du er pisse hamrende sej at du har taget springet, og at du endelig fandt det rigtige sted. Jeg sender så mange positive ringer din vej og glæder mig til at høre mere om dit nye hjem ❤️
Kærligste krammer Linda
Tusind tak 😃
Alt godt kommer til de som venter – hedder det vist. Meeen, det er sgu ikke altid det passer. Det gør det dog i dette tilfælde.
Tak for dine råd – dem tager jeg til mig. Jeg skal så meget på udforskning.
Sjovt, fordi nedlukningen gør socialt samvær udfordrende.. Omvendt er jeg faktisk ganske tilfreds med at landet ikke er helt oppe at køre. Det lyder måske fjollet, men på den måde går jeg ikke glip af for meget i København. Hvilket har været en stor hæmsko i min beslutning. Jeg kommer til at savne en spontan koncert en tirsdag aften, fx. Men altså, så sker der nok noget andet i Kolding. Om ikke andet, så er det jo et led i drømmen om at blive mor. Når først den dag rammer, så er jeg vældigt sikkert temmelig ligeglad med hvad der sker i dejlige og pulserende København.
Og hey, vi kommer tættere på hinanden. Det må betyde vin ! og måske en løbetur… Jeg trænger til et kærligt skub, for at komme igang igen.
Håber snart vi ses 🥰
Tillykke med din seje og vilde beslutning 🤩💪🎉Det er jo et fantastisk område du flytter til😍🥰Jeg bor ikke voldsomt langt derfra og min bedste veninde bor i Kolding. Jeg håber du bliver super glad for det og hey, jeg er også frisk på lidt bloggervin med dig og Linda😅👌
Kh Mette