Jeg har taget en vild beslutning

Vi skal tilbage til juli 2020, hvor jeg, efter mange og lange overvejelser, valgte at sætte mit elskede kolonihavehus til salg.

Præcis som forventet tog det ikke lang tid før det blev solgt – heldigvis var jeg i en situation hvor jeg ikke havde travlt, og havde flere købere at vælge mellem. Det har været en fed og meget lærerig proces selv at sælge – og virkelig optur, da jeg fik solgt til prisen. Med god ro i hjertet, solgte jeg til et par der vil elske og nyde huset og det perfekte beliggenhed, lige så meget som jeg selv.

Uden et sted at flytte til, skulle jeg nu på boligjagt. Dette mens boligmarkedet bare bulderede derudaf, midt i Coronaen.

Jeg har kigget efter både ejer- og andelslejlighed, som var nogenlunde istandsat (som minimum), og som havde et ekstra værelse, som kunne agere gæsteværelse og terapirum… og på sigt, børneværelse.
Med en max pris på 1,6 mil for andel og ca. 2 mil for ejer, var der langt mellem snapsene.
Det handlede om at være hurtig – MEGET hurtig.
Derfor var det første jeg gjorde hver dag når jeg vågnede at tjekke Boliga.dk, og skrive mails til mæglerne mens jeg stadig lå i sengen, for at være den første der viste interesse på boligerne.
Havde også en søgeagent på DBA.dk, som også flittig blev tjekket.

Jeg har ikke tal på hvor mange lejligheder jeg har reagerede på, været ude og se på, sendt til banken. Lejligheder der blev solgt lige foran næsen på mig, trods aftaler om køb og lejligheder hvor banken ikke var med mig.
Det var mildest talt yderst stressende.
Derfor valgte jeg ved juletid at længe boligjagten på hylden, da det virkelig begyndte at påvirke mig negativt.

Jeg har de sidste år tænkt lidt over om jeg skulle flytte tættere på familien, men jeg har ærlig talt ikke været klar eller modig nok til det.
For ja, det kræver faktisk mod at rykke fra den hverdag og det netværk jeg har oparbejdet her i København.

Da jeg i sin tid flyttede fra Fredericia til København, var det en spontan ide, da muligheden bød sig. Det er nu knapt 14 år siden.
Jeg er så at sige blevet voksen i København. Det var her jeg fandt mig selv. Blevet uddannet. Taget flere uddannelser. Blevet forelsket og fået flået mit hjerte i tusinde stykker. Købt min første lejlighed. Nydt det pulserende liv. Elsket København.

Det lyder som om jeg forlader København, og siger farvel og tak.

Det gør jeg ikke – København vil altid have en særlig plads i mit hjerte og ikke mindst i min historie og udvikling.

Nå, tilbage til boligjagten, som jeg havde lagt på hylden.
Efter at have kigget i næsten et halvt år, og flere og flere tanker om at rykke tættere på familien, begyndte jeg også at kigge i Odense.
Her blev søgningen udvidet til også at indeholde huse og andelshuse. Også her skulle jeg være hurtig. Men det lykkedes ikke.
Jeg opgav! Jeg gad ikke kigge mere.

Indtil dette hus tilfældigt dukkede op i mit feed på Facebook, som jeg blev helt betaget af. På trods af det hverken lå i København eller Odense.

Og dét hus, skulle være MIT!
– Hvilket det også blev.. Eller bliver, for jeg har endnu ikke overtaget det.
Det gør jeg d. 15/5. Det er 119 dage efter jeg sætte min underskrift – men hvem tæller 🤷🏼‍♀️

Huset indeholder ALT og mere til end jeg havde turde drømme om.
4 værelser, stor stue, 2 badeværelser OG 2 parkeringspladser. Det er altså en hel del større end kolonihaven.

Men hvor ligger det så henne…?

Jeg rykker sgu til Drejens. En lille flække få kilometre fra Kolding. Google it 🙈
Det er sgu da en vild beslutning – synes du ik?

Det er selvfølgelig med blandet følelser. Nogle dage har jeg mega optur over den giga forandring jeg står overfor, andre dage er jeg meget vemodig over beslutningen. Dog har jeg en indre tro på at det bliver godt – rigtigt godt endda.

Det skriver jeg mere om i næste indlæg…
Så nu er der bare at sige, to be continued – men inden da, tager jeg glædeligt imod nogle gode flyt-til-ny-by-fifs eller ting jeg må og skal opleve i Kolding-området.
Fyr løs i kommentarfeltet 🌸