Hvad sker der i hovedet på en blogger? Hvad tænker de på, hvorfor udlevere sig selv offentligt? Er der helt blankt derinde?
Nogle vil nok mene, at der ikke sker ret meget i hovedet på en blogger, andre ville måske sige at der sker meget refleksion.
Den sidst nævnte del har ret.
Jeg ved fra mig selv, at jeg flere gange dagligt tænker “det hér skal jeg lige huske”, det ville være et godt emne. Nogle gange formulerer jeg sætninger, som i øjeblikket virker helt geniale, men som oftest glemmer jeg dem, fordi jeg ikke får dem skrevet i min lille bog. Den lille sorte bog.
Så er der de emner jeg husker og giver meget tankeplads. Faktisk har jeg et par stykker gemt i ærmet, men jeg holder mig tilbage. Hvilket irriterer mig voldsomt. Der er jo ingen til at holde mig tilbage, andet end mig selv. Trods irritation er det en hindring for mig at skrive om visse emner, selvom jeg har en del på hjertet, og det egentlig er noget jeg havde planlagt at skrive om.
For har jeg lyst til at min far, brødre eller kollegaer skal læse (eller høre fra andre), hvis jeg skriver om seksualitet. Ikke nødvendigvis min egen, men alligevel. Man vil vel trods alt, altid gerne være Fars lille pige. Eller det kunne være noget følelsesmæssigt. Selvom jeg har lyst til at dele det med hele verden, er der enkelte jeg ønsker at skåne.
Eller er det i virkeligheden mig selv jeg skåner?
For hvordan ville det blive modtaget, hvis jeg vovede pelsen og skrev 100 % fra hjertet, helt uden filter?
Da jeg besluttede mig for at blogge, var det med åbent hjerte og et frit sind. Det halter lidt for mig. Jeg er ærlig, bevares, men helt åben og uden filter er jeg ikke. Selvom det var min intention. I’m working on it 🙂
Hvordan et indlæg modtages, vides aldrig, men anyhow, så er der mange tanker, refleksioner og følelser i at blogge.
Skal der være lidt gods i indlæggene, må der være tanker bag. Som blogger tvinger man sig selv til at mærke, og turde se sig selv i øjnene, gøre sig sårbar og åben, samt være villig til at se tingene i en anden vinkel.
Jeg tager hatten af for mine med-bloggere, både her i KvinderUdenFilter, men også de andre derude, særligt dem der deler personlige historier.
TAK FOR JER!
Tak fordi I deler, og lukker os ind i jeres verden – jeres liv.
I er pisse seje!
Det er modigt når man tør stille sig frem, og sige her er jeg, her er min historie. Det kræver overskud, vilje og mod, at turde dele holdninger, meninger, følelser og tabubelagte på godt og ondt.
Så nej, der er ikke helt blankt derinde!
Dog kan det ikke udelukkes at der fra tid til anden, vil være et blonde moment 🙂
Tak til jer læsere, der følger med, og skriver jeres bemærkninger og deler med os! Uden jer, ville det virkeligt være kedeligt at skrive.
