Forsømt mig selv

For ét år siden tog jeg dette billede…
Det poppede op i min Snapchat som et minde.
1 år er der gået.. Jeg fik et chok! Shit jeg er begyndt at se gammel ud – og det er sket indenfor det år. Jeg har forsømt mig selv på det grovest.

Skræmmende..
Det fik mig til at tænke lidt over, hvordan jeg har forsømt mig selv de sidste år, særligt det seneste år

Hvordan har jeg forsømt mig selv?

Det har jeg ved at arbejde ALT ALT for meget, og være alt for magelig når jeg endelig har haft en fridag.
Racer-cyklen er slet ikke luftet det sidste år. For 3 år siden, lavede jeg ikke andet end at suse op og ned langs landevejene i Nordsjælland. Når jeg ikke svedte i et par anderøvsbukser, havde jeg løbeskoene på. Jeg var i topform – eller i hvert fald i mindre kageform end jeg er nu. Jeg var aktiv, og jeg var glad for det. Jeg havde det godt, og så sgu egentlig meget godt ud.

Kærligheden og de bekymringer der fulgte med, kan også godt få skyld for nogle af de nye små linier omkring øjnene. Jeg satte mig selv og min egen glæde til side, for at gøre ham glad og tilfreds. Og vi ved jo alle, hvordan det endte… Det nummer laver jeg ikke igen.

Men den helt store synder er arbejde.. For meget arbejde. Jeg har allerede arbejdet 45 timer denne uge – i skrivende stund er klokken 00.51, og torsdagen er lige startede.. Når ugen er omme, kan jeg klappe mig selv på skuldrene efter en 90 timers arbejdsuge. Det er jo ikke bare sygt, det er også allerhelvedes usundt. Udover at det er mange timer, så er det ikke bare almindelige arbejdsdage. For det første er det latterligt varmt i denne hedebølge, men det værste er dog travlheden. Midt i sommerferien, er der mange sygemeldinger – hvilket betyder ekstra travlt for os der holder skansen. Jeg glæder mig bare til en uges ferie i august, og derefter at vende tilbage til en gennemsnitsarbejdsuge på 44 timer. Jaja, så er jeg med på at 44 timer er mere end fuldtid – det har jeg selv valgt. 30 timer hos arbejdspladsen i Lyngby og 14 hos Frederiksberg. Det er meget mindre, end hvad jeg ellers har været vant til at arbejde.

Desværre er det ikke noget nyt, at jeg arbejder så meget. Det har jeg mere eller mindre altid gjort. Dog må jeg indse at jeg ikke er 25 længere.. Søvnen bliver lidt mere betydningsfuld med alderen. Jeg står gerne ved at jeg runder 33 år lige rundt om hjørnet.

Men hvorfor har jeg dog knoklet sådan? Økonomien spillede naturligvis en rolle før hen – det var en nødvendighed for mig. Det er det ikke længere – nu er det nærmere blevet en del af min identitet. Jeg er hende, der altid er på arbejde, eller skal på arbejde.
Det får dog en ende, når sommerferieperioden er ovre – det er ikke det værd. Mit helbred og livslyst er vigtigere – faktisk er der intet vigtigere. Dette billede var et reminder.. Hvis jeg fortsætter i dette tempo, så falder jeg fra hinanden. Det er jo ikke kun billedet, der sætter tanker igang. Jeg kan jo godt mærke at min krop ikke synes det er sjovt længere.
Mit krop og hoved er så stresset, at jeg har problemer med at huske. Jeg har svært ved at huske aftaler, og er nødt til at skrive ALT ned. Selv det at snakke, volder mig fra tid til anden problemer. Jeg glemmer ord, eller hvordan man sætter en sætning sammen.
Dét er skræmmende – og virkelig et tegn op at jeg skal stoppe op.

NU stopper jeg op og ser fremad – med ét fokus:
MIG

Nu vil jeg have fokus på mig selv, og på hvad der er godt og sundt for mig.
Dette er en absolut nødvendighed!
Jeg skal finde ind til kernen af mig selv. Finde dét der gør mig glad, helt inden i hjertet. Gøre gode ting for mig selv. Have fokus på udvikling – både personligt, men også fagligt. Heldigvis er udvikling en stor del af sexologuddannelsen, som jeg er i gang med.
Uddannelsen skal have meget mere fokus – jeg skal sætte tid af til at læse, lære og føle. Jeg vil mærke efter, og se de muligheden den bringer med sig. Jeg har muligvis fået en lille åbning for leje af lokale i Hørsholm – en kæmpe mulighed. Den mulighed vil jeg gerne gøre til virkelighed, og begynde at tage klienter ind (så skulle du stå med en udfordring, så tøv ikke med at kontakte mig 🙂 )

Cyklen og løbeskoene er sat frem – det står klart. Der venter endnu et halvmaraton til september – og jeg nægter at gentage sidste års løb. Der tog jeg løbet uden nogen som helst form for træning op til..

Må jeg få et “hep hey, you go Cille”?

Med kæmpe fokus på mig selv, ønsker jeg DIG en rigtig lækker dag.