Jeg har tøjkrise

Ja, det er jo ikke en sygdom eller noget vildt slemt noget at være ramt af, men nogen gange kan en sådan krise bare slå mig ud i et par dage og jeg kan være ved at gå lidt i panik. Ja ja jeg ved godt at der er mange andre værre problemer i verden, som jeg burde tage mig af, og ikke have krise over noget så simpelt som et tøjproblem… men sådan er det nu engang imellem for mig – og så kan jeg tage mig af de andre mere alvorlige problemer på andre tidspunkter…  

Min tøjkrise er ikke en sådan krise, som jeg tror de fleste kvinder har i ny og næ, hvor man har svært ved at vælge det rette outfit til dagen eller til festen, i alt det pæne tøj, der hænger i deres skabe.

NEJ jeg har for alvor en kæmpe TØJKRISE…
Jeg duer ikke til at finde tøj til mig selv, og tit går jeg i tøjbutikker og kigger på tøjet og hænger det fluks tilbage igen.
Jeg kan ikke finde noget, jeg synes sidder ordentlig på mig. Enten er det alt for stort eller alt for småt. Strammer de forkerte steder, eller sidder alt for løst, der hvor det rent faktisk godt måtte fremhæve mine former.
Jeg kan gå fra butik til butik, fra omklædningsrum til omklædningsrum, uden at finde bare en enkelt bluse eller et par bukser.
Jeg finder super meget lækkert tøj, som jeg synes er ret flot, lækkert og smart. Men ligeså snart det kommer på min krop, så sidder det bare ikke lige så smart som på mannequindukken.

En ting er at stå og vælge selve tøjet i forretningen, men så at træde ind i prøverummet, og stå der og glo på mig selv, i et super dårligt oplyst rum, som er lidt for småt, så jeg nærmest får klaustrofobi af at være derinde og ikke nok med det, så har mange af dem også det der ”røvspejl”, altså det hvor man lige kan se, hvordan tøjet sidder både foran i det ene og bagtil i det andet spejl.
Det spejl gør virkelig på ingen måde noget godt for mig og mit selvværd… Hvem har sagt at kvinder har brug for at se sin rumpe i et ekstra spejl ??!! Hvis jeg vil vide om min røv ser stor ud i det her bukser, så spørger jeg nogen, og håber at de lyver bare lidt, med mindre de siger det med største kærlighedserklæring til mig og min store rumpe, ”at jo lidt stor ser den ud, men sådan det er jo sådan din krop er og for resten, Charlotte, så siger du jo selv at man skal sætte pris på den krop man har fået (også med de ekstra kilo, som jeg ikke har bedt om) og huske at tale pænt til den også…”
Så kan jeg godt acceptere at min røv ser stor ud i de her busker, hvis jeg får den sætning af vide.. men det siger spejlet jo ikke til mig… Den viser mig bare rumpen og rygdellerne i dårligt lys og med et par bukser, som strammer de forkerte steder på mig og som for resten også er alt for lange, fordi man stort set aldrig kan få bukser i min ”korte” længde.
Jamen, vil I så sige, så tag dog og prøv en kjole i stedet for, så strammer det ikke over rumpen…. Øhhh nej men hvis jeg prøver kjoler, så ligner jeg tit en der har lånt et cirkustelt og puttet det hen over mig, hvis det vel og mærke ikke lige har de rette snit, til bryst og talje.

Jeg er egentlig også en kvinde, der mest af alt har det bedst i et par bukser og en pæn bluse, når jeg går på job, og så har jeg det allerbedst i mit træningstøj, men det lever og ånder jeg jo også i flere gange om ugen, når jeg underviser på mine mange dansehold, og når jeg kommer hjem fra min danse-undervisning, så hopper jeg ikke i hverdagstøjet igen (med mindre jeg selvfølgelig skal videre ud igen) men så hedder det sweatpants og en hyggebluse (JA, jeg er single, så ingen skal se mig i det outfit ).
Så det der med at klæde sig smart og flot hver dag – ligger bare ikke rigtig til mig, selv om jeg både vil beskrive mig som meget feminin og kvindelig.

Men nu skal jeg så finde tøj til en fest…. 
I går skulle jeg til fest, og en uge før går det op for mig, at jeg ikke har noget festtøj i mit klædeskab, som jeg har egentlig har lyst til at tage på. Eller mest af alt, fordi jeg kun havde to sommer-festlige-kjoler og ellers kun de smarte sorte bukser, som jeg har haft på til utalligefester og ingen nye flotte bluser.
Så jeg panikker og ikke kun pga manglende festtøj, men også fordi jeg finder ud af, at den eneste dag jeg kan nå at kigge i butikker og måske lige finde den smarte kjole i en festlig farve, er dagen før selve festen.
Tal om at være i god tid…. ???!!! 
Det ligger bare ikke til mig, når det drejer sig om at købe nyt tøj….. Bare tanken om at skulle ud og shoppe tøj, kan få mig til at gå helt i panik.

Nåå, men jeg tager så afsted efter arbejde og ud mod de nærmeste butikker, med tøj som jeg også kan passe – håber jeg – jeg når 4 butikker, leder, kigger, prøver, håber at det sidder som det skal (hmmm det gør det så ikke), videre til den næste, og næste og … i den sidste butik finder jeg en bluse – men den er til hverdagsbrug og en HALSKÆDE.
For sådan er det tit, når jeg skal købe nyt tøj, så finder jeg de smarteste smykker, tasker og sko og kommer hjem med flere poser fyldt med det og andre lækre nipseting. MEN INTET NYT TØJ.
Og ja, du har gættet rigtigt, jeg FANDT ABSOULT INTET FESTTØJ til festen dagen efter.

Så da jeg kom hjem smed jeg alt ,jeg havde i skabet, på min seng og resultatet var – sort med sort på – lige på nær den gule bluse, som nok ikke er så god, når man stadig er ret bleg i huden.
Gudskelov kom min mor forbi og siger, ”jamen, søde skat, hvad med den der blonde bluse, den er du super smart i, og så er du jo samtidig god til at sætte flotte smykker og lækre sko til dit outfit, og så en pæn makeup og smart hår, så er du så fin til konfirmationsfesten”
Der reddede min mor lige min dag og aften. For jeg valgte det outfit og følte mig faktisk super godt tilpas i det og med de rette sko og de ny indkøbte diamantsmykker (fra mit krydstogt – så de var ”billige”) så synes jeg selv, at jeg var ret festklar.
Og jeg havde en skøn aften og nat og var tilfreds med tøjvalget, trods min forgæves leden efter nyt tøj, dagen før.