Du er kommet i overgangsalderen

Jeg får så lange patter af at høre den sætning i tide og i utide..
Og ja jeg skrev Lange Patter, og helt ærligt, hvis de bliver meget længere, så får jeg den underhylmne ondt i mine knæ, hvis de skal hænge der og slaske frem og tilbage.
For de er ski lange nok i forvejen, for lige der, der har alderen sat ind, og alting, jeg mener ALTING er begyndt at vende mod syd…
Lige på nær en ting –  MIT TANDKØD –  det har valgt at drage mod nord, og det kunne jeg godt undvære..

Så jo, jeg er på vej mod den ”frygtede” overgangsalder, men nej, jeg er der ikke endnu!!
Der er mange ting, der spiller ind her – og jeg kender min krop 100… nej faktisk 200%, så jeg tror godt selv at jeg styr på, om jeg er gået i overgangsalderen, er på vej dertil eller slet ikke er i nærheden af den.

Men jeg er lige blevet 48 år, og når man nærmer sig det gyldne 5-0, er der åbenbart mange kvinder, eller i hvert fald dem som jeg kender, der er +50, som synes, at fordi de er ved at komme eller er kommet i overgangsalderen, så skal jeg da selvfølgelig også trækkes med deres KLUB.
Og tror mig, det er en KLUB, de meget gerne vil trække mig ind, så jeg kan blive en del af deres fællesskab, et fællesskab, hvor vi skal støtte hinanden, svede med hinanden og tale langt og længe om hvor svær, hvor hård og hvor voldsomt den der berømte og berygtede overgangsalder er.

I ved ligesom dengang man var gravid (hvis du har været det kære læser, ellers kender du nok nogen som har fortalt dig om den KLUB).
For der skulle man også være en del af KLUBBEN – Gravid-klubben, hvor det også kun var for de dem der var eller havde været gravide, hvor vi kunne dele ud om hvor smertefuldt det var at føde, hvor hårdt det var at være gravid, have cravings for underlig mad, kvalme, opkast, appelsinhud, strækmærker – you name it – they got it….!
Men jeg var aldrig en del af gravid-klubben, for jeg var ikke rigtig igennem alt det der, de andre talte om – og fandt aldrig min graviditet særlig hård – for ikke at tale om min søns fødsels, som gik så fint og som jeg husker i dag – næsten smertefrit. Faktisk var alt så fint, at jeg var klar til at få en mere lige bagefter (det var min søns far så ikke – og jordemoderen, der var ved at sy mig sammen, mente også at jeg nok lige skulle vente nogle måneder, til jeg var lappet ordentlig sammen 😉 )
NB: For de følsomme – vil jeg lige her tilføje  – bare rolig, det var jo ikke fordi jeg havde tænkt mig at vi skulle have sex lige der på fødestuen –  men altså jeg var klar til at få et barn mere indenfor et år – fordi jeg synes det var fedt at være gravid – og at føde.

Nå tilbage til overgangsalderen:
Her er 3 grunde til, at de omtalt 50+kvinder,  mener jeg er kommet i overgangsalderen:

1) HEDETURE
Jeg cykler meget, og når jeg  træder hårdt i pedalerne på min cykel, så kommer jeg til at svede – og JA jeg skriver svede.
Normalt plejer jeg altid at sige, at kvinder sveder ikke – de spreder glitter med unicorn-stjernedrys, men ikke når jeg cykler, danser eller dyrker anden form for vild energisk krumsprings træning – så KAMPSVEDER  jeg.
Når jeg gør dette, så ryger de store bluser af, så jeg kun sidder i en lille undertøjslignende ting, lukker alle vinduer op omkring mig, og prøver at få min kropstemperatur ned på normal igen.
Og så kommer kommentarerne….” Ihhh hvad er det med dig, har du hedetur? Du er nok kommet i overgangsalderen. Jeg kender alle tegnene fra mig selv”
Øhhh, bøøø… Nej, det er jeg ikke, svarer jeg så, jeg har faktisk bare fået mit kondital op og derved også pulsen op – og det kan man godt komme til at svede af.

2) HUMØR-SVINGNINGER
Hvis jeg bliver lidt irritabel, lidt sur, lidt tvær og kommer til at snerre og bide lidt af mine medmennesker, altså har såkaldte humørsvingninger.  så får jeg også meget hurtigt af vide.

”Du er nok kommet i overgangsalderen, sådan som dit humør svinger i dag!”
Til det kan jeg kun svare… NEJ, for så har jeg været i overgangsalderen, siden jeg var teenager, for der har jeg haft humørsvinger, nøjagtig lige som alle andre mennesker kan have det.
Jeg er bare ikke typen, som sidder og holder det inde, surmuler eller grubler over det, så det til sidst koger over og jeg eksplodere som en vulkan i udbrud. Jeg kommer ud med det, holder det ikke inde, giver los, bliver sur, skælder ud, og når så jeg har fået luft, så trækker jeg vejret, siger måske undskyld for udbruddet og kommer videre med mit liv og er glad igen.
Men det er ikke tegn på overgangsalder, hormon-ændringer eller ej.
For jeg kan sku være sur og tvær og have humørsvinger uanset om det er ”Den-tid-på-måneden”, fuldmåne eller om det er ”overtræk på kontoen-dag”.
Jeg kan have humørsvinger uanset hvilken dag det er, men det kommer ud og livet går videre.

Med det sagt, så tror jeg at arvingen, er glad for, at han er flyttet hjemmefra, fordi med de humørsvingninger jeg allerede har, så hvis de bliver værre, når man går i overgangsalderen, så er der vist ikke nogen mennesker, som har lyst til at være i nærheden af mig i de timer, det varer.

3) HORMON-FORSTYRRELSER
For at blive i det med at man kan svinge i både humør og hormonelt, så kan jeg dårlig poste et indlæg på facebook / instagram omkring at jeg sidder og ser  The Notebook og nu sidder og tuder mine øjne ud, fordi jeg bliver så rørt og bevæget over at se filmen.
Eller måske har jeg lige set et afsnit af ”Fem Fede Kokke” og ser Claus Holm fortælle om sin store kærlighed til sin kone, og at han ønsker at blive gammel sammen med hende, og straks så åbner mine tårekanaler sig – og klenexx er pludselig en mangel-vare på mit sofabord.
Lægger jeg en sådan post ud til mine venner / følgere, så kommer der straks fem opslag med teksten:

Du er da kommet i overgangsalderen, når du tager sådan på vej. Det er da dine hormoner, der arbejder på højtryk og et tydeligt tegn på, at du nu er en del af ”KLUBBEN”.
Igen må jeg skuffe dem og sige, NEJ for jeg har altid været et meget følsomt og sårbart menneske, med meget let til tårer.
Jeg er typen, der kan græde til ”Hvem vil være Millionær”.
Eller fælde en tåre, over en fugl, der ligger død på gaden,  fordi den er faldet ud af reden.
Stortude, når jeg ser et kærestepar tage afsked med hinanden på hovedbanegården… Ja jeg kunne blive ved – men jeg tror du har forstået, at jeg er typen, der kan tude over spildt mælk, eller selvfølgelig også af grin, hvilket min søn er ret god til at få mig til.

Okay, lidt i overgangsalderen er jeg nok kommet, men sig det ikke højt til nogen, for jeg vil meget gerne stadig være lidt i fornægtelse!
Men det er nok mest, fordi jeg, som mange andre kvinder, er nået  til et vist punkt i livet, hvor min krop godt er klar over, at jeg nok er ved at være for gammel til at skulle være mor igen, og derfor er i fuld gang med at rydde ud i underlivet og feje alle de æg ud, der er over dato, og ikke længere må anvendes.
Det resulterer så i at ens hormonelleperiode, som normalt altid var sååå regelmæssig og normal og man (læs jeg) kun blødte i 3 dage, og helt uden mavesmerter og brystsmerter, nu har vendt en ryggen og er i fuld gang med at trække tov i ens æggestokke, spænde ens bryster op i en spændetrøje, så bare man rammer dem med en lillefinger, får mig –ejeren – lyst til at skrige højt i smerte.
Samtidig kommer ens menstruation fuldstændig uregelmæssig – og all snak om at regne 21 dage frem og sætte kryds i kalenderen er smidt fuldstændig i skraldespanden, og man (læs jeg) går nu konsekvent rundt med kæmpe bind i alle tasker man tager med sig, ligeså snart man skal ud og af døren. Ja også selv om man kun lige skal i kvickly, som ligger 5 min væk fra ens hjem.  

Det her gjorde mig jo vanvittig – og jeg blev pludselig klar over, hvorfor nogen kvinder var på randen af sindssyge, når de havde denne form for menstruationscyklus.
Og her, vil jeg så sige, her er det så pludselig meget rart, at være i gang med at komme ind i KLUBBEN, for her deler 50+ kvinder gode råd med hinanden, og lige her hentede jeg det bedste råd i over et år.
Det deler jeg lige med jer andre:
FÅ EN HORMONSPIRAL nærmest skreg de alle til mig. Med den bliver dit liv igen næsten normalt – og lidt som i de der bind-reklamer (jeg nævner ingen navne) – så fik jeg næsten vinger, og kunne nu bevæge mig frit rundt uden min kæmpe taske med bind, rene trusser og et par ekstra bukser – bare lige for at være på den sikre side.

Så kære dig:
Når du engang, bliver inviteret ind i KLUBBEN, eller måske allerede er der.
Den er ikke så farlig at bevæge sig hen mod, eller komme ind i.
Her er kvinder, der støtter og hjælper hinanden med gode råd og vejledninger om at komme igennem den berømte og berygtede overgangsalder.
Der vil også være kvinder, der vil fortælle dig skrækhistorier om HEDETURE der aldrig får en ende, lorteprøver, hvor du skal skide på et stykke papir og tage en prøve og sende den til lægen, om vægtforøgelse, hængepatter og slaske baller og meget mere.
Men dem skal du bare lukke ørene for – og nynne en lille sang om solskin og sommerfugle, og lade livet og overgangsalderen komme og gå, og være glad for at du er i live og at du er nået til også at opleve overgangsalderen og endda også oplever at overleve overgangsalderen.
For jeg har hørt fra dem i KLUBBEN, at den også stopper igen, og at livet går videre og derfra er udsigten til et godt liv, med hængepatter, høje tandhalse (husk tandkødet tog jo nord på), sex uden bekymring om at kunne blive gravid, og måske misundelige blikke fra unge kvinder, der gerne vil hvile i sig selv, som DU gør, fordi vi nu har overlevet både teenageklubben, gravidklubben, forældreklubben, mit-barn-flytter-hjemmefraklubben og overgangsalderklubben og måske endda er blevet meget meget klogere på hvem vi er.


Har du et godt råd fra en af KLUBBEN, så hører jeg det gerne fra dig.

Tak fordi du læste med <3