Den frygtelige SMS

Her mødte jeg så en mand, som jeg ikke var helt sikker på, at jeg ville være kæreste med, men jeg tænkte, nu gør du det …..du giver det en chance…og denne gang husker du også at åbne op for dig….. giv ham hele pakken, lad være med at lukke dig inde og kun give lidt af dig selv. Vær dig, vær sårbar, vær ærlig og mest af alt…… lad være med at lave om på dig selv, for hvis ikke han kan lide dig som du er… så bliver det alligevel ikke godt!

Så sagt, så gjort: 
Jeg åbnede op, jeg fortalte om min far, som jeg ikke længere har og savner hver dag, jeg fortalte om svære brud, jeg fortalte om mine elskere, jeg fortalte om mit barn.. jeg gav ham hele pakken, og turde være både sårbar og ærlig,  og jeg fik en masse igen.
Vi var åbne, fortrolige og jeg kunne mærke et nærvær i ham, som jeg ikke har mærket længe hos en andre mænd, jeg har været på date med. 
Til det her, skal det også lige fortælles, at vi for små 4 år siden havde været på date før, men han droppede mig allerede efter første date, fordi han ikke synes, jeg havde nok tid i min kalender til at se ham. 
Det var ham, der tog tråden op igen og sagde, at han havde fortrudt, at han gjorde det forbi, så hurtigt sidst,  og gerne ville give det tid til at lære mig at kende igen, fordi han så mig som en attraktiv og spændende kvinde. 

Jeg tænkte okay, og gav ham naturligvis en chance mere, Vi talte jo godt sammen og så kunne det jo godt være, at når vi kom mere ind på livet af hinanden, at det godt kunne blive til et godt og langvarigt forhold.. Vi talte jo super godt sammen – og om ALT…!

Men der manglende noget… der manglende berøring, kys, kram og ja okay.. sex var der heller ikke lige så meget af.
Men det var jo også okay, for vi havde jo kun set hinanden i små tre uger.

Han var på og ville nok helst have set mig hver dag – men grundet min danseundervisning som jo ligger om aftenen, så var der dage, hvor det ikke var muligt at ses.
Men jeg gjorde alt for, at det kunne lykkes, ja selv de dage hvor jeg havde undervist, skyndte jeg mig hjem, i bad og et æble som aftensmad og så hjem til ham… Bare for at han ikke skulle synes, at jeg brugte mere tid på at undervise end at være sammen ham. – For det var det der første gang gjorde at han meget hurtigt droppede mig !

I går var jeg så hos ham igen……
og der var den “distancen“.. ingen berøring, et goddag kys og et farvel kys.  Men ingen kram, ingen kærtegn.. kun snak i 3 stive timer…
Jeg vidste jo godt, hvad klokken havde slået, og egentlig var jeg nok selv lidt der, hvor jeg godt vidste, at det ikke skulle være ham, jeg skulle blive gammel med!
Men når man hele tiden får af vide, at man er nok er single fordi man er kræsen – eller fordi man underviser for meget og derfor nok ikke har tid til en kæreste… så gør man altså lige et ekstra forsøg på at få den der kærlighed og parforhold til at blive til noget.

Jeg overvejede, mens jeg sad der i hans sofa og hørte ham snakke og snakke og på ingen måde reagerede på mine kærtegn på hans hænder og hans lår, om jeg bare skulle rejse mig og tage overtøjet på og sige: “Det har været nogle super hyggelige uger og jeg har været glad for at have lært dig at kende, men jeg føler ikke at kemien rigtig er der, så jeg vil sige tak ,for at have mødt så dejligt et menneske som dig, tak for at du lod mig åbne mig for dig og tak for din tillid og dit nærvær,  og jeg vil ønske dig held og lykke på din vej frem i søgen på kærligheden.”

Men jeg gjorde det ikke……
Hvorfor ????
Jeg ved det faktisk ikke… !!
Måske fordi jeg ville give ham en chance til.
Tænkte at vi begge var lidt trætte i går, og måske derfor var det lidt svært at være tilstede sammen, og hvis vi så bare så hinanden igen om nogle dage, så ville det være ligesom forrige gang vi var sammen, hvor det var super dejligt og hyggeligt.
 
Men så kom den frygtelige SMS!
I dag kl. tidlig om morgen, mens jeg sidder på jobbet, kommer den så… SMS´en… Ja i læste rigtig, den frygtelige SMS, som man bare ikke har lyst til at modtage, når man sidder på sin arbejdsplads og ikke kan give udtryk for sine følelser og sin frustationer, men er nød til at sætte et smil på læben og lade som om, at alt er godt, og man slet ikke er berørt af det, man lige har læst!

Jeg blev droppet med den sædvanlige tekst så som: “Du er sød og dejlig.. men der er ingen kemi, kun som venner”(og en masse andet tekst)
Mit retursvar: ”Tak jeg har det lidt på samme måde.. men ville have sat pris på at du havde været mand nok til at sige det til mig i går face-to-face”

Jeg er ikke sur, men….
Nu sidder jeg så her og lige slikker mine sår… ikke fordi jeg er sønderknust over, at vi ikke blev kærester, faktisk heller ikke over, at jeg for engang skyld turde være mig selv 100%  overfor en fyr, jeg datede, for det var rart at vide, at jeg var i stand til det (tak for mange timer hos psykologen).
Men mere pga. den måde han gjorde det forbi på, noget der faktisk ikke rigtig var startet endnu, men bare det, at han ikke i går turde sige det til mig, men lige skulle sove på det, for så at  ”forstyrre” mig på jobbet, for at fortælle mig, at det ikke skulle være ham og mig.
I mine øjne er det svagt at gøre det på den måde.
Jeg ved godt, at det med de tider vi er i, er den måde vi kommunikere på – SMS, Messenger, Snap m.m – men helt ærligt! vi er sku da mennesker af kød og blod og med følelser, kunne vi så ikke, når vi ”dropper” et andet menneske, se dem i øjnene og sige det med kærlighed og omsorg overfor den man dropper ???
Men måske jeg bare skal være glad for, at det ikke blev på en ”POST-IT”, som Carrie i SEX AND THE CITY er udsat for 😉 

Jeg hopper op på hesten igen….. 
og stiller mig midt på Rådhuspladsen og venter det “mindst”… For jeg har hørt, at HAN kommer (ham min næste kæreste), når jeg venter det allermindst…
På den måde håber jeg, at jeg også snart kan finde en, der tør elske mig, som den jeg er med mine dårlige og gode tider, min høje latter, skævheder, min ærlighed og mit kæmpe nærværende hjerte, som vil alle mine medmennesker det bedste <3


Jeg tror stadig på kærligheden og er sikker på, at der en til os alle derude et sted… 
Gør du også ? 

Kærligst Charlotte