We beat the crap out of ‘seperationsangst’!

Jeg er top stolt af min lille gulerod! Han er for sej! For bare et par måneder tilbage – var han super ulykkelig hver dag han skulle i skole. Han kæmpede pludseligt med seperationsangst og en masse følelser han ikke forstod hvor kom fra. Og vi forstod det heller ikke.

Det var et helvede for ham – og for hans far og jeg! Gråd hver dag, han holdte os fast og blev selv holdt fast og det var Så hårdt! 

Jeg har skrevet om det tidligere i dette indlæg:
Seperationsangst – “Mor, jeg vil bare ikke være væk fra Jer”

Men vi tog fat i det, med det samme! Vi satte alt ind på at ændre det faktum, at Olli havde det skidt! Vi gjorde det i fællesskab, hans far og jeg – og vi gjorde det også i fællesskab med skolen/lærerne. Vi blev mødt 100% – Olli blev mødt 100% og det har gjort verdens til forskel.

Siden vi satte “operation-nu-skal-Olli-blive-glad-igen” igang – er der sket Så meget! Han har rykket sig helt vildt og vi har ærligt Ingen problemer mere! Det er fuldstændig utroligt, så slemt som det stod til – at han/vi er kommet så hurtigt igennem det.  Og det er med garanti fordi at vi alle støttede op og stod i fælles front.

Jeg vil gerne komme lidt ind på forløbet. 

Jeg kan jo henvise til ovennævnte tidligere indlæg én gang til – da dette indlæg indeholder en øvelse som vi benyttede os af. Olli er et meget kreativt barn og meget visuel, så vi tegnede bl.a.

Seperationsangst – “Mor, jeg vil bare ikke være væk fra Jer”

Udover det – fik vi en trivsels-vejleder “på ham” henne fra skolen – som har holdt samtaler med Olli løbende. Hun har Været inde og spørge til ham engang imellem m.v. Hun har været hans ‘fortrolige voksen’ ovre i skolen og han har været rigtig glad for samtalerne. 

Olli drives tilmed af at kunne opnå noget – som mange gør. At kunne opnå en fridag – eller en biograftur eller andet – hvis man klarede det godt i en periode – så det har også været en medvirkende motiverende faktor.

Derfor virkede det også – da hans trivsels-vejleder lavede et humørbarometer. Her skulle Olli fortælle om morgenen hvordan hans humør var – som jo startede på 1 – og som måske sluttede på at være 5 den selvsamme dag.
4 skridt havde ham bevæget sig op ad humørbarometret – og her fik han hjælp til at forstå, hvor flot det var! Hvor store fremskridt det var og hvor meget det betød. For ligesom for så mange andre – så er det også en stor motivationsfaktor for ham – at blive anerkendt, rost m.v.

Men her har vi igen det visuelle – i humørbarometret – og muligheden for at opnå ( flere skridt op af humørbarometret end igår f.eks ) – og så anerkendelsen.

Vi, Ollis far og jeg – har selvfølgelig talt meget med ham, om det at tage de positive briller på. Det med at vælge at få en god dag osv. Og gør det stadig.

Vi har tilmed haft møde med Ollis lærere samt trivselsvejlederen hvor vi har talt om hvordan det går ham i skolen, i klassen – i timerne osv. Og da vi for en måned side havde møde, virkede han lidt ufokuseret i timerne. Hun fortalte at han har det meget med at tegne i timerne – hvortil jeg kun kunne smile, da det lyder præcis som mig i min skolegang. Jeg fortalte hende, at det selvfølgelig skal være deres opdagelse/afgørelse – men at det ikke nødvendigvis er et udtryk for at han ikke følger med. Han er ekstrem kreativ – og “arbejder” derfor også mentalt lidt anderledes. Han havde det også meget med at sidde og skulle pille ved noget – altså hive noget op fra tasken eksempelvis – som han kunne sidde og rode med – og derfor var han nu blevet rykket op foran – på forreste række – så hun kunne holdte lidt mere øje.

Sammen blev vi enige om, at de skulle tilbyde ham en lille blød bold, som han kunne sidde og klemme på, når han fik trang til at sidde med noget. Trivselsvejlederen fortalte at det var noget hun brugte engang imellem. 

Det sidste stykke tid har Ollis humørbarometer ligget på 9! Han er glad når vi afleverer – han er glad når vi henter. Vi har lige i foregårs haft opfølgende møde med lærerne og trivselsvejlederen igen – og der er kun ROS til overs for Olli!