Jeg har jo været forælder i 8 år nu, og det har (sjovt nok) taget mig 8 år at komme hertil hvor jeg er idag, som mor. Jeg startede slet ikke ud sådan her på min rejse..
Jeg er blevet Mere tålmodig, god til at tælle til 10 – taler om tingene istedet for at reagere prompte, ja man kunne sige uhensigtsmæssigt, m.v.
Når man så kommer udefra, som Mr. A gør – og ikke selv har børn i øvrigt, så kan jeg godt virke som en al for blød skumfidus. Hvor manglende konsekvens og al for lang line måske bliver definitionen af hvem jeg er som forælder.
Det man/han som ny-tilkommen i det her – i mit liv, ikke ved og derved ikke ser, er alt det hårde arbejde som jeg har lagt i at nå hertil hvor jeg er idag. Som mor. Og jeg bebrejder ham så absolut ikke!!
Da jeg blev mor, var jeg nemlig min mor. Jeg opdragede som hende – og ikke at der som sådan er noget galt i det – men det var jo så bare ikke mig?
Jeg tog det med hjemmefra som jeg havde lært hjemmefra og gjorde det på den måde som jeg havde lært, det er jo det allermest naturlige at gøre.
Og det er jo der at Mr. A er nu.. (der hvor jeg stod da jeg blev mor for 8 år siden)
Men børn, ligesom voksne – skal takles forskelligt. Tales til forskelligt, behandles forskelligt.
I starten var jeg hurtig reagerende – Og det virkede ikke, da jeg var det og agerede sådan – det duede ikke med min korte lunte overfor Olli – tværtimod! Det havde en negativ effekt. Så jeg sadlede om, og jeg lærte det på den hårde måde – med en masse samvittighedskvaler. Jeg blev hende som jeg er idag, den mor som jeg er idag.
De vigtige værdier hjemmefra holder jeg naturligvis fast i. Almen opdragelse.
Læs også: Er det at være uopdragen?
Det gode ved det valg jeg tog er, at Jeg føler at jeg kender mit barn til hudløshed. Det føler de fleste nok at de gør. Men vi kan tale om alt Olli og jeg. Jeg KENDER ham, så jeg ved præcis hvordan jeg kommer igennem til ham og derved også hvordan at jeg kan hjælpe ham i visse situationer.
Jeg ved godt at jeg har en lang line. Og udefra set, vil folk måske som Mr. A – se det som FOR lang. Men det har krævet sååå meget af mig, at komme hertil! Og jeg kan LANGT bedre lide at være her, end da jeg var for hård!
Det er en balancegang. Olli og jeg har været os selv så længe – så vi har jo selvfølgelig “vores måde” at være på og leve sammen på.
Jeg ved godt, at man skal tage hensyn – hvis man gerne vil skabe en familie. Så skal alle kunne holde det ud – alle skal kunne være der. Samtidig skal jeg heller ikke gå for meget på kompromis med den forælder jeg er – for jeg skal kunne stå ved mig, og de ting jeg gør hele vejen igennem.
Mr. A og jeg er gode til at tale om tingene og han mener jo bestemt ikke at jeg skal ændre en masse. Og Hey! Jeg har fuld forståelse for, at det her er nyt for ham – og jeg ved at han gør det bedste han overhovedet kan. Og det sætter jeg så meget pris på…
Som sagt – det tog også mig lang tid!
(I bund og grund, er vi nok ikke så uenige alligevel, når det kommer til stykket – jeg har bare været i forælder-gamet i længere tid)
Læs også: Når man overreagerer overfor ens barn
Jeg har faktisk sagt til Mr. A, at tålmodighed – det først er noget man får, når man har fået børn!
Det kan man nok ikke få til at passe på alle – men! Det hjælper i hvert fald – når man får børn. For hvis ikke man arbejder på ens tålmodighed når man har med børn at gøre – så får man lange 
Så, hos os er det ikke altid at det er lutter lagkage – og vi har ikke altid smil fra øre til øre – men vi lander rigtig godt i de ting vi tager op. Og derfor er jeg sikker på, at vi nok allesammen skal finde vores vej i det, her i vores lille tre-kløver plus dyr.
Jeg talte med min mormor tidligere, hvor vi lige berørte emnet – opdragelse. Og min mormor siger så – “Tiderne har ændret sig. Det er ikke idag, som det var engang.”
Og det kan der jo være noget om, for begrebet curlingforældre er for så vidt ret ‘nyt’.
Hvad har ændret sig tror i? Og hvorfor?
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted
Følsom mor, følsomt barn
Man bringer dem til verden, og man svor at gøre det bedste man overhovedet kan for, at de
Dette indlæg har 6 kommentarer
Ohhh god om jeg kender det! Havde en psyko eks og hans ligeså tossede mor som mente de vidste hvordan mit barn skulle opdrages, nej nej nej! Lad os bare sige det sådan at det fungerede i den grad ikke. Som du skriver kender vi jo vores barn bedst altså, men lidt “synsvinkel udefra” kan heldigvis også være til gavn 🙂 Nu ikke fordi at mister A lyder som en psyko men kan være han kommer med nogle ting man ikke selv har været opmærksom på.
Jeg kender det fra mine egne forhold og fra mit netværk. Fælles er, at det ofte er den partner som ikke selv har fået fornøjelsen og ikke mindst erfaringen som forældre som gør sig klog på opdragelsen og grænsesætning, man kender først til ubetinget kærlighed når man får sine egen børn.
Mr A er hvor vi alle har været engang, uviden omkring hvilke følelser der er på spil ifht opdragels af egne børn. Børn skal opdrages med kærlighed og gerne et lille kærligt puf i den rigtig retning.
Desværre har jeg oplevet alt for tit, at når der går “hverdag” i forholdet, kan trygheden opløses ved uenighed om mange ting og den største fare er børneopdragelse og økonomi. Rikke du skriver så fint at det er dig der kender dit barn bedst, hold fast i det👍
Held og lykke😀❤️
Det kender jeg godt fra en mands synspunkt.,. 🙂 Fandt sammen med en der havde boet og levet alene med sin søn i 12 år.. og jeg kom ind i deres liv uden børn og uden egentlig nogen erfaring i børneopdragelse.. men havde mine ideer om hvordan det skulle foregå..
lektion nummer 1 blev.. lad være med at lege den hårde far og tro man skal bestemme en masse.. mor og søn er og bliver en Duo.. ikke at man ikke kan pitche ind.. og være med til at tage nogle af de kampe der kommer men det skal håndteres med føling og følge moderens eksempel så godt som man nu mønstre..
jeg oplevede selv at jeg i starten havde en nul tolerance overfor stort set alt.. uden tanke på hvordan jeg selv havde været hver gang han lavede noget der var lidt dumt.. nu har vi været sammen i 5 år og jeg er da gået fra at være utålmodig og intolerant til at kunne kapere lidt mere og se igennem fingre med rigtig mange af hans unoder og bare smile af det og ryste på hovedet og ganske enkelt bare spørge.. hvordan synes du selv det gik? frem for at fare op og blive sur som jeg gjorde før..
Det lyder som dér jeg er lige nu.. med 3 børn og en kæreste som ikke selv har nogen.. Han er egentlig en dejlig, rolig mand, men tålmodigheden mht. Børn og den “larm” der følger med, kan altså godt halte en lille smule…
Jeg prøver for så vidt muligt at tænke os alle sammen ind i denne nye konstellation og det går egentlig fint, når jeg forklarer ham mine valg. F.eks. Vælger jeg IKKE at skændes med deres far, fordi det falder tilbage på mine børn hver evig eneste gang…
ting er aldrig sort/hvide med ens egne børn – og jeg fornemmer helt klart at han også bevæger sig over i de grålige toner efterhånden som tiden går 😄
Jeg tror det er svært at komme ind udefra og skulle dele opmærksomhed med en/nogen man ikke har “valgt” men som følger med, når man møder en med børn. Jeg har stor respekt for at min kæreste formår at navigere i at jeg har 3 (relativt små) sønner at dele mig med, når han i bund og grund helst bare ville have mig på tomandshånd. Vi har det sjovt sammen, når vi alle 5 er sammen og alt er super, men jeg tror det kræver en del at komme ind i sådan en konstellation – og især hvis man ikke selv har børn.
Du virker som en super god mor – virkelig beundringsværdig.
At komme ind, forelske sig, flytte sammen, og der er børn fra tidligere. Det kan være svært.
Tal om det, for er man 2 må man også dele det at opdrage.
Uenighed, ikke vise, tal selv om det. Korriger og tilpas.
En “far” kommer ind, og ja, begge må være bestemmende og være med til at ha ting uorden.
Som ny, pas på, vær ikke streng, føl stemning. Og altid, dialog, det gør det