Når håret begynder at falde af

På billedet ovenfor ser du mig, jeg har flot hår, synes jeg selv. Jeg har altid været glad for mit hår, og har prøvet en masse fede og skøre ting med det; korthåret, langhåret, undercut, rød, lilla, turkis, platinblond, sort… jeg har sågar farvet mit hår grå/sølv engang.

Man kan sige, at mit hår altid har været en del af mit image og kendetegn. Derfor gjorde det også rigtig ondt, da jeg her i foråret pludselig begyndte at fælde. 
Egentlig er det jo ikke unormalt at fælde i foråret, det gør de fleste, og det gør jeg også. Forskellen i dette forår var bare, at jeg fældede mere end normalt, og det blev bare ved og ved. Og nu sidder du sikkert og tænker; hvad er normalt? Det siges, at  man normalt taber 100-150 hår om dagen, vildt ikke?
Når jeg redte mit hår fyldte jeg hårbørsten med løse hår efter 2-3 strøg. Hvis jeg kunne se, at jeg havde et løst hår til at hænge og genere, og jeg lige kørte hånden igennem, stod jeg med mange hår i hånden. 

Skal jeg sige noget positivt, så er det trods alt. at det ikke faldt af i totter, så jeg fik bare pletter. Det faldt af sådan jævnt fordelt, og det har jeg rost min krop for mange gange.
Nårh men altså, jeg kunne med gru se, hvordan mit smukke hår blev tyndere, og spidserne begyndte at krudse og stritte som hårene på en brugt opvaskebørste. 

Før, når jeg flettede det, havde jeg en god tyk fletning, nu stod jeg med en fletning i samme tykkelse som en kuglepen. Jeg var knust, for at være helt ærlig.

Hvorfor taber jeg pludselig håret?

Der var ingen, hverken læger eller sygeplejersker, der havde fortalt mig, da jeg blev udskrevet efter 15 dage på sygehuset i januar, at der var en risiko for at kroppen ville komme med en efterreaktion i form af hårtab. Jeg måtte google mig frem til, at det faktisk er en ret normal reaktion efter et traume, og at der er mange kvinder der oplever det. Det interessante er også, at mange der har fået anlagt stomi, lige som jeg har, også har oplevet at kroppen reagerer med hårtab. 

Hos nogle kommer hårpragten tilbage i fuld flor, og hos andre bliver det tynde hår den nye normal.

Hvad gør man så?

Jeg startede med at google, og fandt ud af, at ligesom med alle andre ting her i verden, så findes der en jungle af gode og mindre gode råd; alt lige fra piller og shampoo til at rende nøgen rundt i haven ved fuldmåne og sige som en ræv. 

Det lå lige til højrebenet, at begynde at tage kosttilskud. Så det er jeg gået i gang med. Men sådan for at være helt ærlig, så er det jo svært at vurdere om det virker. Det er jo ikke sådan at man vågner en morgen, og så har man fået en ny manke. 

Jeg snakkede med flere hår-kyndige mennesker (tak for jeres tid, hvis I læser med), og fik en masse gode råd. Jeg forberedte mentalt på, at når jeg satte mig i stolen hos frisøren, så var der en risiko for, at hun ville sige, at jeg skulle klippes korthåret. 
Så slemt gik det heldigvis ikke, også selvom hun var enig i, at mit hår var medtaget og meget tynd. 

Hun startede med at tage absolut minimum der skulle fjernes.
Jeg vil gætte på at hun tog ca. 15 cm. Det foruroligende var, at der faktisk ikke rigtig lå noget hår på gulvet, så tyndt var det blevet. Det rørte mig faktisk. Fordi det var virkelig et billede på hvor slemt det havde været. Heldigvis kunne frisøren se, at der var masser af nyt hår på vej, og vi besluttede at tage lidt mere af håret, for at det ville komme til at se nogenlunde ordentligt ud, når engang det nye hår begyndte at få lidt længde.

Som du kan se her ved siden af, så er jeg endt op med en fin page.
Jeg skal lige vænne mig til både at den er så kort, men også at det er klippet lige. Jeg er mere typen der har hår klippet i etager, der sidder bedste efter en tur i blæsevejr.

Nu skal håret passes og plejes til den helt store guldmedalje, og så må I gerne alle sammen krydse fingre for at jeg snart har min manke tilbage.