Kl. 15.45
Jeg føler mig som en mega failure da jeg går ned ad gaden med store posende øjne, og med en dårlig smag i munden.
Jeg er lige dumpet. Dumpet. 00. Det føles som et mega nederlag.
Det største nederlag har nok mest været skuffelsen over mig selv. Skuffelsen over at jeg ikke er bedre, dygtigere, klogere. Det er vel alligevel det de alle sammen tænker. ”Se der går hende trunten som tror hun kan blive maskiningeniør”.
Jeg fandt ud af det i går nat, lige midt på dansegulvet råber min ven til mig ”Har du set der er kommet karakterer i termodynamik?!”
Ååhh skræk og rædsel, hvorfor kiggede jeg overhovedet, jeg havde det jo godt på fornemmelsen. Jeg har en app der viser mig mine karakterer, og den meddelte gladeligt ”Tillykke, du har fået 00!”.
TILLYKKE?!?! Nu skal jeg fucking sige dig noget din bitch app!! Du skal ikke komme her, og tro du kan håne mig!
Efter det kunne jeg ikke holde strømmen tilbage, og jeg skyndte mig ud på toilettet. Én af mine venner fulgte efter mig, og bankede pænt på toiletbåsen. Han fortalte at han også var dumpet, og at vi nok skulle klare det sammen. Det hjalp.
Jeg kom med tilbage på dansegulvet, men alle kunne jo se på mine store røde øjne, og løbende mascara, alt var jo ikke helt ok. Jeg besluttede at det var på tide at tage hjem.
Problemet var, at jeg var sammen med en meget stor gruppe venner, som alle sad forskellige steder på baren. For ikke at være idioten der lige laver en houdini, og bare forsvinder, gik jeg pænt rundt til alle og sagde farvel, men hver gang skulle alle lige høre hvad der var i vejen, og så startede sprinklerne igen. Jeg kunne bare ikke holde det tilbage.
I morgens vågnede jeg så, nærmest halvblind, men med syn nok til at se, at jeg havde bestået en anden svær eksamen med et flot 7 tal. Så var det hele jo ikke så slemt alligevel.
Jeg har fundet fred med at min uddannelse kommer til at tage mig 6 måneder mere end først antaget, pga. re-eksamen og andre trælse regler jeg nu hører under.
På den positive side kan det give mig tid at gå lidt til psykolog, som jeg har prøvet på at få tid til siden jeg fik af vide af lægen engang i oktober, at jeg nok har stress eller en mild depression. Det er noget man skal tage seriøst, og det har jeg ikke gjort.
Kl. 16.16
Stødte ind i Matt på skolen i går, og snakkede lidt med ham. Hvorfor er han så fucking adorable. Er så mega forelsket i han ørepiercing, som sidder inde i øret, igennem én af de der buer man har, hvor der altid sidder meget skidt.
Han skrev så til mig i nat. Han vidste hvilken bar jeg skulle hen på, og spurgte om jeg stadig var der. Jeg havde heldigvis allerede knaldet brikker på daværende tidspunkt, så jeg kunne ikke gøre noget dumt. Jeg har bare valgt at ignorere hans besked, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den.
Jeg forstår ikke helt hvorfor han gerne vil se mig, når der alligevel aldrig sker noget. Ikke fordi jeg ikke har lyst – han kunne charmere sig ned i mine trusser in no time – men det er som om der noget der holder ham tilbage, og det har jeg simpelthen ikke overskud til at spilde tid på. Han må lege ‘katten efter musen’ med sig selv.
Farvel Matt.
……Okay nu er jeg også overdramatisk. Måske et farvel til Matt, men et på gensyn til hans ørepiercing.
Er jeg den eneste der synes sådan noget er super frækt? Btw nippel piercing er endnu bedre!
Kl.16.29
Jeg har slet ikke fået fortalt jer om hvad der snart skal ske! Jeg flytter til Schweiz, hvor jeg skal arbejde i et halvt år!
Det er en del af uddannelsen at være i praktik, så det er ikke bare fordi jeg sådan stikker af ud af det blå.
Jeg glæder mig dog til at komme lidt væk, og tænke i nogle andre baner end jeg har gjort længe. Måske er der endda en sød fyr eller to, vi får se!
Indtil videre er jeg i hvert tilfælde bare spændt på at komme afsted, og kan næsten ikke vente til skulle agere som professionel maskiningeniør!! Ahhh, hvem skulle have troet at lille mig skulle arbejde for sådan en stor international organisation som CERN.
Jeg glæder mig til at dele mere med jer om min tur, stay tuned!
xoxo
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
