Skal jeg føde med Corona-virus?!

Puha. Jeg synes faktisk det er en lidt skræmmende tanke, det at vi snart skal sætte et barn til verden, under disse omstændigheder. Ikke fordi jeg på nogen måde er i panik over hele Corona-situationen. Men det skal tages alvorligt, 100%! Og det har nok været lidt svært for os danskere at gøre fra start. 

Lets face it. Vi bor i et land hvor der aldrig er noget der sådan rigtigt er farligt. Vi er altid rigtig godt stillet i forhold til nok alle tænkelige situationer, som vi lige kan komme på. Samt vores sikkerhedsnet er ret stort. Vi oplever ingen store naturkatastrofer eller virkelig store udfordringer i vores samfund. Dette er selvfølgelig set i store træk når vi sammenligner med andre lande. 

Men hele den her situation, har vendt op og ned på vores hverdag. Der er rigtig mange forbehold, med rette. Og de fleste af os bliver berørt af det på den ene eller anden måde. 

Jeg har termin om 5 uger. Os der er højgravide og skal føde indenfor nærmeste fremtid, kommer ikke til at have den samme oplevelse som før Corona-krisen. Vi må have én pårørende med til fødslen, inklusiv far – hvis han vel at mærke er symptom fri. Ellers må han ikke være en del af en af de største oplevelser i livet. Det skræmmer mig lidt. 

Det ville være helt forkert, hvis Jakob ikke kan komme med til fødslen af vores lille vidunder. Specielt fordi han ikke bliver testet inden fødslen. Så hvis han så lidt som bare hoster eller viser andre tegn på symptomer, så bliver han udelukket fra fødslen – også selvom det er en simpel forkølelse 😞 Vi satser selvfølgelig på at han er frisk som en havørn, men tanken om hvordan det kan ende, er ikke særlig sjov. Nu har de heldigvis indført at alle os fødende skal testes – dét synes jeg så til gengæld er rigtigt betryggende. Jeg er så vidt jeg ved IKKE smittet, men hvis jeg skulle være til den tid, er Jakob jo højest sandsynligt også. Hvordan det forholder sig hvis begge parter er smittet, synes jeg så ikke at jeg kan læse mig frem til. Ved mindre samme regel som ovenstående så stadig gælder 🤷🏽‍♀️ 

Generelt føles det bare lidt mærkeligt at vores datters første møde med verden, bliver et møde hvor intet er som det plejer for nogen af os. Det virker så forkert. Vi må ikke få besøg på sygehuset efterfølgende, og besøg i hjemmet vil også være begrænset en del. Hun kommer jo selvfølgelig ikke til at mærke noget til noget, men det er lidt underligt for os forældre, at så stor en del af så kæmpe en oplevelse i vores liv, bliver taget fra os. 

Det er som det er. Men det er stadig en underlig følelse. 

Vi glæder os dog stadig mega meget til at møde vores lille menneske. På trods af at min krop er rigtig træt og jeg kæmper med sygdom på 4. uge nu, så synes jeg overhovedet ikke at jeg er klar til at skulle af med min babybule. Jeg elsker den og jeg elsker tanken om at hun er i sikkerhed og har det som blommen i et æg, lige herinde på den anden side. Her kan ingen gøre hende ondt! Jeg er spændt på om jeg også når ind i den periode inden fødslen, hvor jeg ender med at være træt af min mave og bare gerne vil af med den. Den har jeg hørt så meget om fra andre! Lige nu nyder jeg den stadig i hvert fald 😍

Nå, men forhåbentlig bliver det hele meget bedre, meget snart. Selvom det desværre nok trækker ud i nogle måneder. Det er bare dejligt at vi lever i et land, hvor man stadig føler sig tryg og hvor tingene bliver taget hånd om. 

Er der nogen af jer der har været særligt påvirket af hele denne Corona situation? 💕