Single eller optaget – hvad med midt i mellem!?

Her for tiden går jeg med en følelse af, at man kan være to ting her i verden: single eller optaget.

Egentlig er det nok ikke en følelse, men mere bare sådan det er. Jeg er single. Og jeg kan godt lide at være single.
Men her er det, at det bliver vanskeligt. For jeg synes, at det er svært at vurdere om jeg rent faktisk kan lide at være single, eller jeg bare forsøger at hoppe på ”no attachment og fri sex”-bølgen.
Men måske er bølgen for høj, og jeg ender med at druknes i den?

For let’s face it. Er det ikke et fast forhold alle vil have?
En at komme hjem til, en følelse af en gengældt kærlig relation og en tryghed. Selvom jeg kun er 18 år og alle mine venner er jævnaldrende med mig, er det stadig dette jeg oplever. At kæresten er målet. Alle de kys i byen og dates‘ene er med den lille forhåbning om, at han er der derude et sted.
Men det har han jo tydeligvis ikke været. I hvert fald ikke endnu.
Det kan irritere mig noget så gevaldigt, for det er som om, at blot fordi man er single, så er man på jagt. Man skal hele tiden lede efter det nye bytte. Ikke bare i to sekunder kan man stoppe op og være sådan hey, det er faktisk nice ikke at skulle imponere hele verden hele tiden.
Og måske er der også nogle som kan owne single-tilstanden. Jeg tror bare ikke, at jeg har fundet vejen derhen endnu.

For helt ærligt, det er godt nok udmattende konstant at skulle gøre sig til og vise de bedste sider af sig selv!
Selvom mine veninder sikkert gør det i bedste mening, kan man godt nå til et punkt, hvor det ikke længere er fedt at blive krydsforhørt om fyrene i mit tørre-singleliv.

Og det er jo så en anden ting. 
Jeg tager til tider mig selv i at slå mig selv i hovedet, fordi jeg ikke udnytter mit singleliv til fulde. Og egentlig ved jeg ikke, hvad der holder mig tilbage.
Jeg vil godt lære at elske at være single. Elske, at det bare er mig. At jeg egentlig bare skal tænke på mig. At kunne tage i byen og have det fedt med sine venner og ikke småjamre henne i hjørnet, fordi hende den lidt mere lækre pige end mig kysser med ham den flotte, som jeg havde udset mig. 
”Jeg elsker at være single!!”.
Sådan en kommentar har jeg hørt fra et par piger, men jeg ved ikke, om jeg kan stole på dem.
Faktum er, at der ikke gik mange måneder, før de endte hjemme og småforelsket en lørdag aften med den nye kæreste.
Måske giver det hele faktisk mening. De piger nød deres singleliv, måske velvidende om, at de ønskede en kæreste, men at det ikke behøvede at være i den nærmeste fremtid.

Og det er jo lige netop det!
Alt sker, når vi mindst venter det.
Så måske er det blot sådan man får en kæreste: lad være med at vente på ham.
Men det er jo lettere sagt end gjort…!!

Nu skal vi lige holde tungen i mund og ikke kaste os selv ind foran Amors pil.
For det her er ikke min pointe. Min pointe er, at jeg vil holde af min singlestatus.
Ja, jeg vil da gerne have en kæreste på et tidspunkt, men ikke nu. Jeg er single, men jeg er ikke på jagt. Og jeg er i hvert fald ikke optaget. 

Men hvad er jeg så?
Jeg er ikke klar til at jage endnu. Jeg gider i hvert fald ikke lige nu.
Jeg træder vande mellem single og optaget.
Så måske laver jeg bare min egen kategori; single and not ready to mingle!