Sex under graviditeten: De 5 bedste sexstillinger

Når graviditetstesten er positiv, kører der masser af tanker igennem hovedet

– på et tidspunkt kommer parret også frem til spørgsmålet: „Hvordan vil graviditeten påvirke vores sexliv? Kan vi uden problemer have samleje helt frem til fødslen? Må man i det hele taget dyrke sex, når man er gravid?“ Svaret er helt klart ja!

Hos mange kvinder stiger lysten under graviditeten og de ønsker endda at dyrke sex oftere end ellers. Alle sexstillinger er selvfølgelig ikke mulige, når man når længere frem i graviditeten – derimod kan I finde frem til nye, spændende sexstillinger. I dagens indlæg går vi ind på, hvordan kvinder med en voksende mave også kan udleve deres seksualitet.


Almene spørgsmål til sex under graviditeten

Sex under graviditeten er generelt ikke noget problem. Der kan ikke ske noget med barnet ved at dyrke sex, for selvom det af og til går lidt vildt for sig, er barnet altid beskyttet af fostervandet. I de første måneder af graviditeten har mange gravide kvinder ikke en stor sexlyst da mange lider af kvalme. Men det betaler sig at vente, kære mænd! I løbet af graviditeten producerer kroppen flere seksualhormoner og blodcirkulationen i skedeområdet øges. Derved øges den gravide kvindes lyst mærkbart. I den anden tredjedel af graviditeten er lysten på sit højeste. Også hen imod slutningen af graviditeten, når fødslen nærmer sig, er der ingen indskrænkninger hvad angår at dyrke sex, så længe graviditeten forløber uden problemer. Mange par er bange for, at samlejet kan udløse tidlige veer. Denne frygt er dog ubegrundet. Først når fødslen er umiddelbart nær, kan der udløses veer ved sex. Men det sker dog kun, når barnet er klar til at komme til verden. Det er derfor ikke samlejet, der udløser veerne, men derimod det, at kvinden slapper fuldstændigt af kort før fødslen. De fleste kvinder kan nyde sex i graviditeten. Der vil kun være indskrænkninger, hvis der opstår komplikationer eller infektioner hos kvinden. I det tilfælde bør man altid tale med lægen om muligheden for at dyrke sex under graviditeten.

Sex under graviditeten: Med disse sexstillinger går det hedt for sig

Når maven vokser er nogle sexstillinger ikke længere mulige. Så er det om at være kreativ – mange par udnytter graviditeten til at få en ny gnist i samlivet med variationsrige stillinger og nyde seksualiteten med partneren på en ny måde. Den eneste indskrænkning er, når kvinden ligger på ryggen. For det første er det at ligge påryggen, for eksempel i missionærstillingen, ubehagelig for kvinden på grund af vægten, og for det andet kan denne position udløse svimmelhed. Men der er ingen grund til at undlade sex, for der er mange andre stillinger fra kamasutraen der venter på at blive afprøvet.

Doggy-style

Doggy-style er den behageligste stilling for gravide og derfor ret populær hos mange kvinder. Der udøves ingen pres på maven. Kvinden lægger sig på alle fire og støtter sig på hænderne. Manden kan nu trænge ind i hende bagfra. Under graviditeten kan det være behageligt, hvis I prøver doggy-style stående. Derved støtter hun sig for eksempel til en kommode eller et bord. Det dejlige ved denne stilling er, at der ikke er nogen forskel ved samlejet i forhold til før graviditeten.

Ridestilling

Endnu en velkendt klassiker der er mulig at udføre uden indskrænkninger i svangerskabet. I ridestillingen er maven ikke i vejen og I har plads til at udfolde jer. 😉 Hvis op- og nedbevægelserne bliver for anstrengende for den gravide kvinde, anbefaler vi at fortsætte med kredsende hoftebevægelser. For de kvinder, der først skal vænne sig til kroppens forandringer, kan den omvendte ridestilling være behagelig. I denne stilling vender du ryggen til partneren. Herved koncentrerer I jer kun på penetrationen.

Sex i møblerne

For alle dem, der indtil nu kun har fantaseret om sex på køkkenbordet, går drømmene nu i opfyldelse. For under graviditeten er der næsten ikke noget bedre end at dyrke sex i møblerne. Idet kvinden sidder forhøjet, kan manden meget let trænge ind i hende. Maven er ikke i vejen, og I kan nyde de intime stunder i øjenhøjde.

Tarantelstilling

I tarantelstillingen er det hende, der bestemmer farten. Manden sætter sig ned og strækker benene frem. Så læner han sig tilbage og støtter på hænderne eller armene – alt efter, hvad der føles behageligt. Kvinden sætter sig på ham med de bøjede ben ved siden af hans arme. Så læner hun sig ligeledes bagover. Ved bevægelser frem og tilbage eller kredsende stimulerer I hinanden til klimaks. Også i denne position er der god plads til maven, og I kan se hinanden dybt i øjnene under samlejet.

Spoon stilling

Mænd, som gerne overrasker sin kvinde med en hyggestund om morgenen, vælger at ligge i ske. I denne stilling ligger begge to behageligt, mens manden trænger ind i kvinden bagfra. Med den frie hånd kan han nu yderligere stimulere hendes bryster og klitoris.I slutningen af graviditeten er denne stilling meget afslappende og lystfuld.


Toys til gravide

Gravide kvinder, som gerne vil nyde en orgasme helt afslappede, benytter sig gerne af sexlegetøj. De kan både bruges under elskovslegen med partneren, men kan også sørge for højdepunktet, når lysten overmander hende en ensom aften. Dildoer og vibratorer i silikone behøver ikke at ligge og samle støv i skuffen – de kan sagtens benyttes under graviditeten. Her er det vigtigt, at være ekstra opmærksom på hygiejnen og sørge for altid at rengøre sexlegetøjet. Hertil anbefaler vi at bruge en desinficerende toy-cleaner til at rense med. Dildoerne bruges som normalt, med vibratorer bør man være lidt mere forsigtig. Prøv i første omgang det laveste vibrationstrin. Klitoris, vagina og skedevægge reagerer tydeligt kraftigere på berøringer. Vibratoren har ingen indflydelse på barnet – men for kraftige vibrationer er meget ubehagelige for kvinden. De fleste gravide nyder derfor mere de blide vibrationer fra en lay-on-vibrator.

Sex under graviditeten er altså ikke noget problem og bliver også rigtig sjovt med vore anbefalede sexstillinger. Manden bør dog alligevel være ekstra opmærksom på kvindens velbefindende. Vis hende, at du synes, at den gravide mave er yderst attraktiv. Vi foreslår at gå all in på Cunnilingus

Det gælder om at være opfindsom og om at interessere sig for partnerens seksuelle ønsker – I vil sikkert også kunne profitere af, at lysten overmander hende!

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er indsendt af

Du kan følge Orion her:

Andre indlæg under erotik

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Dindoll

    god artikel

  2. Martin

    Det vil jeg lige vise til min gravide kone, som ikke mener at sex kan lade sig gøre, nu hvor hun er tæt på bristepunktet.

Skriv et svar