12 tricks til at overkomme en skriveblokade

Picture of Monique Westermann

Monique Westermann

Kender du til følelsen af at kigge på et blank papir, uden at være i stand til at få et ord ned. Det kreative flow du måske førhen fandt naturligt, er pludselig gået i stå.

Jeg har for nyligt selv været igennem en længere periode med skriveblokade. Først efter at have fundet roden til problemet, har jeg kunne arbejde på at finde inspiration til at skrive igen.
En skriveblokade er et resultat af nogle dybtliggende følelser, som typisk kan det være:

Frygt
Du sammenligner dig med andre, overtænker hvad der kan gå galt, hvad andre måtte tænke om dig og kigger på fortidens erfaringer.

Frygten for at blive sammenlignet
Du frygter at at blive sammenlignet og for ikke at være god nok.

For selvkritisk
Du er din egen hårdeste dommer og forsøger at opnå det “perfekte”.

Mangel på motivation
Der er mangel på interesse og følelsen af at være kørt død.

Psykisk overbelastning
Du oplever en psykisk belastningsreaktion såsom; udbrændthed, stress eller depression.


Når du har fundet ud af, hvad der ligger bag din skriveblokade, kan du begynde at prøve dig frem med disse tricks.

Lad os se på det!
  1. Få en skriverutine
    Gør det til en rutine at skrive, selv når du ikke føler dig kreativ. Hvad enten du vælger at sætte tid af til at skrive dagligt, hver anden dag eller i weekenden. Faste vaner en god måde at holde skriverierne ved lige. Selvom du ikke starter af lyst, kan den komme undervejs og give en masse nye idéer.
  2. Hold 5 minutters pauser
    Det kan være super hjælpsomt at arbejde i 25 minutter, for derefter at tage en pause på 5 minutter, væk fra blokken eller skærmen. Stræk benene, tag et glas vand, gå udenfor eller ring kort til en ven. På denne måde får du ny energi, uden at stirre sig blind. Du undgår desuden at blive udkørt og arbejder derfor mere effektivt over længere tid.
    Fortsæt igen i 25 minutter og hold 5 minutters pause. Gentag på denne måde, indtil du er færdig.
  3. Skriv noget andet
    Ind imellem kan det være næsten umuligt at løse skriveblokaden. Det kan derfor være en idé, at skubbe det til siden og skrive på noget nyt. Din underbevidsthed vil stadig være i gang med det gamle, så når du tager det frem igen, vil du sikkert opleve at have fået nye idéer.
  4. Balancer din indre kritiker
    Du kender måske til, at din indre kritiker efterlader dig med en følelse af at tvivle på dig selv. Det er helt fint at være kritisk, dog er det vigtigt at du forstår at skabe balance. Accepter de kritiske tanker med formål på at forbedre dig og holde dig skarp, men ignorer de irrelevante tanker, der kun er med til at gøre dig usikker.
  5. Sænk forventningerne
    Mange oplever at blive for perfektionistiske. Man forsøger hårdt på at lede efter de helt rigtige ord, for at udtrykke sig så perfekt som muligt. Øv dig i at skrive “uperfekt”, ved at lade ordene flyde direkte fra dine tanker. Ikke alt man skriver, bliver lige godt og det er helt okay. Skriv alligevel.
  6. Friskrivning
    Find et sted hvor du kan sidde uforstyrret. Sæt en alarm til f.eks. 30 minutter, skriv løs indtil tiden er gået. I denne tid handler det om at skrive hver en tanke og idé der falder dig ind, uden at rette eller bekymre dig om, at det giver mening. Det er en god måde at brainstorme sig til nye emner.
  7. Kom ud og oplev
    Mangler du motivation eller inspiration, så lad være med at presse dig selv yderligere. Du vil højst sandsynligt ende med at føle dig udbrændt. Stop i stedet op, lyt til dine behov og gør noget godt for dig selv. Tag ud og oplev noget! Hvad enten det er spaophold, en tur i biffen, tilbringe tid med mennesker der er gode for dig, eller at spise noget lækkert, så er det en god måde at lade batterierne op og få ny inspiration udefra.
  8. Stop med at skrive for læserne
    Folks forventninger kan lægge et stort pres. Forsøg derfor at skrive for dig selv og ikke dine læsere. Du vil på den måde også fremstå mere ægte.
  9. Undgå at bruge internettet
    Hvis du har problemer med at forblive fokuseret, kan det at slå internettet fra være hjælpsomt. Hvis det ikke er en mulighed, kan du vælge at skrive til folk, at du har travlt og kun ønsker at de sætter sig i kontakt, hvis det er et nødstilfælde. På den måde undgår du forstyrrelser og at blive distraheret.
  10. Træn din kreativitet
    Alle færdigheder har det tilfælles, at man kun bliver bedre af at øve sig. Det samme gælder skrivefærdigheder. Bliv dygtigere og hold dig skarp, ved at træne din kreative muskel. Det gør du f.eks. ved at spille scrabble, melde dig på skrive kurser, få nok søvn, samt andre strategier til at holde hjernen skarp.
  11. Få hjælp af en ven
    Hvis du selv har svært ved at få skrevet noget ned, kan en simpel men effektiv løsning, være at forklare din situation til en ven og lade dem se på det udefra og komme med råd.
  12. Læs, læs, læs!
    Læs alt hvad du kan få hænderne i. Det vil hjælpe dig til at lære en masse, give inspiration til nye emner, samt træne dine skrivefærdigheder.

Monique Westermann

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. David

    For mig har det været en blanding af inspiration og disciplin. Ikke en overdreven militær disciplin, men en blød aftale med mig selv om at bruge en kortere periode hver dag til at få skrevet noget. At krydre inspirationen med en disciplin, hvor jeg i en kort periode sætter de negative følelser på standby og skriver på det jeg egentlig gerne vil skrive om, har været guld værd. Inspirationen ligger i det feminine felt og handlingen/disciplinen i det maskuline. Det fungerer ret godt når det maskuline og det feminine tager hinanden i hånden og begynder at arbejde. Det er det maskuline der sætter retningen, men det er det feminine der sikrer at det er den rigtige retning.

Skriv et svar

Picture of Monique Westermann

Monique Westermann

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Mit vægttab

Fra trøstespisning og vægtøgning pga medicin til livsstilsændring, og hvordan jeg gik fra 88 til 69kg på fire

Læs indlægget »