Fra usikker ung..

Min rejse fra usikker ung til succesfuld voksen.. – dog stadig usikker på ruten!
Denne fortælling er ‘novelle-lang’.

Mit navn er Rikke Ganer-Tolsøe. I skrivende stund holder jeg mig endnu i 20’erne. Det kan jeg nyde helt ind til november når jeg runder de 30.

Fra grim ælling til smuk svane?
Jeg voksede op som en helt almindelig pige – med kærlighed fra familie og venner. Jeg var et glad barn – en håndbold pige for at det ikke skal være løgn!
Jeg blev også mobbet i skolen dog.. Jeg havde mine helt egne ’bullies’ – hvilket selvfølgelig ikke var sjov.
Jeg var en ret drenget pige – som på ingen måde havde noget godt kørende for mig, rent udseendes mæssigt.
Jeg havde briller, store buskede øjenbryn – udestående tænder, som i KÆMPE overbid – og senere hen bøjle. Jeg var også én af dem som udviklede sig lidt langsomt i den kvindelige retning – jeg havde en laaang periode kun med knuder, hvor jeg hver dag håbede på bryster. Jeg brugte heller ingen make up..

Jeg havde dog gode venner – og altid kun ’venner’. Ingen kærester til mig før jeg ramte næsten de 16 år.
For det var da jeg nærmede mig de 16, at jeg tænke – nu skal der ske noget.
Jeg fik plukket mine øjenbryn. Bøjlen blev skiftet ud til en tråd der sad bag på mine tænder, som altså derfor var mindre synlig. Min mor købte en gennemsigtig mascara til mig, således at mine tunge øjenvipper blev løftet lidt.
Jeg undlod at gå med mine briller så meget, som jeg egentlig burde.
Men nu skete der noget!
Mine venner.. De synes jo pludselig at jeg nu også var interessant på en anden måde, end som bare ’ven’.
Jeg tog gerne de daglige kampe med min mor om ting som at tage mine briller på osv. – for nu var jeg mere ’populær’.
Det betyder meget for en teenager. Men ikke desto mindre, set i bakspejlet – jo ikke særlig smart eller hensigtsmæssigt.

Jeg kunne sagtens sige fra!
Dog har jeg altid været en pige, som kunne sige fra. Jeg har aldrig været forfalden til gruppepres eller lign.
Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig har prøvet at ryge cigaretter – hash eller tage nogle former for stoffer. Jeg ville så meget ønske, at jeg kunne give opskriften på hvorfor – således at vi alle sammen kunne videregive den til vores børn. For mit vedkommende har det altid været respekt og frygt, som har afholdt mig.
Jeg er simpelthen pisse hamrende bange for, at jeg vil kunne lide det. Jeg er bange fordi jeg ved, at det kan drage til afhængighed – og det ville jeg ikke bryde mig om, det ved jeg – fordi jeg allerede ved, at jeg ikke bryder mig om at være afhængig af ’nogen’. Så skal jeg dælme heller ikke være det af ’noget’.

Jeg har respekt, fordi jeg ved, at de ting kan slå ihjel! Eller skabe andre alvorlige følger… Og det er ukontrollerbart på en måde, så jeg ikke tør nærme mig. Man har hørt om hende der en aften kunne tage 6 piller og hun var på toppen. Næste weekend, skulle der kun én pille til, og hun faldte om og døde af det. (statueret eksempel)
Man ved simpelthen ikke hvad der er i det!
Nok om det..

Jeg har aldrig vidst hvad jeg ville.
Jeg var egentlig begavet nok i skolen. Men jeg havde for meget krudt i numsen… Jeg blev skole træt ret tidligt..
Jeg husker det, som at de fleste af mine klassekammerater vidste hvad de ville efter skolen. Det var da dejligt for dem – men jeg følte mig helt ved siden af, fordi jeg absolut ikke havde den fjerneste idé.
Jeg anede virkelig ikke hvad jeg ville!
Og vil I høre en kæmpe hemmelighed? Det ved jeg stadig ikke! Jeg er snart 30 – og jeg ved stadig ikke 100% hvad jeg vil.
Jeg får nye idéer konstant! Er der andre der har ’sådan et hoved’?

Frihed = penge?
Jeg kan nogle gange ikke være i mig selv, pga. alle de gode idéer jeg får! Jeg mangler tid og rådighed og FRIHED til at kunne blomstre. Sørgeligt nok er ordet ’frihed’ her – en parallel til økonomi. Noget så dødsygt som penge.
Hvis jeg havde en guldske stoppet op et vis sted – så kunne jeg virkelig udvikle meget! Jeg har sat nogle skibe i søen.. Det har jeg gjort et utal af gange. Men nu har jeg rent faktisk sat nogle skibe i søen, som er de største skibe hidtil, som nok skal nå i havn!

Tilbage til ’frihed’. For hvis ikke jeg skulle holde mig et fuldtidsjob osv. for at få tingene til at løbe rundt – så ville jeg satme kunne bygge meget på de her skibe. Jeg ville kunne få dem til at sejle hurtigere – på trods af mere balast – og på mirakuløs vis, i hvert fald for en strækning, så ville jeg kunne styre flere skibe på én gang!Jeg mener naturligvis ikke at penge er alt – men jeg mener, at det er meget!

Kvinderudenfilter.dk er mit moderskib!
Kvinderudenfilter.dk er et super godt eksempel. Jeg vil så gerne videreudvikle Kvinderudenfilter.dk – i flere forskellige retninger. Bl.a. har jeg idéer til fede events!
Men jeg er kun mig. Jeg er mor, jeg har et fuldstidsjob – jeg er ude og optræde løbende, da jeg er sanger – og jeg har bare ikke al den tid i verden, som jeg kunne tænke mig.
Jeg har ikke endnu knækket koden til hvordan jeg for alvor får Kvinderudenfilter.dk til at vokse sig stort og succesfuldt – men det skal nok komme. Det kræver tid og tålmodighed – tid har jeg masser af, men jeg ejer ingen tålmodighed.

Jeg er super stolt af Kvinderudenfilter.dk allerede. Jeg har lavet en fed hjemmeside, konceptet virker – kvinder sender deres fortællinger ind anonymt, til inspiration, til identifikation, til inspiration m.m. Jeg har nogle dejlige mennesker omkring mig, som støtter mig, som korrektur læser de historier vi modtager, samt kommer med gode idéer. 
Jeg er tilmed ved at skabe mit helt eget fotobibliotek, skudt af den dygtigste fotograf til skønne fotoshoots osv.

Jeg kunne ikke holde ud at være midterpunkt!
Jeg var hende i skolen, som ikke kunne lide at stå foran klassen og fremlægge. Jeg var hende der helst heller ikke rakte hånden op, af frygt for opmærksomheden – og for at sige/gøre noget forkert. Jeg undgik at være midterpunkt – jeg kunne helt svede, af nervøsitet – hvis opmærksomheden blev rettet min vej.
Det har fulgt mig altid – jeg har virkelig udviklet mig meget – men det kommer nok altid til at ligge i mig.

Idag optræder jeg for folk!
I januar 2015 skete der noget fantastisk! Jeg har altid sunget – så meget at jeg kunne drive min mor til vanvid. Men i januar 2015, postede min dejlige veninde en video af mig på facebook, hvor jeg sidder og synger i min opgang – og den gik viralt! Det har resulteret i at jeg i dag er ude og optræde som sanger. Jeg står nu foran mange mennesker – og formidler følelser via sang og jeg er så glad for, at jeg er nået hertil. Jeg er nervøs HVER GANG – men ligesom i folkeskolen – formår jeg at tøjle min nervøsitet imens jeg er på.

Jeg optræder til bryllupper, bryllupsdage, konfirmationer – begravelser, velgørenhedsarrangementer – åbent hus m.m. Løbende laver jeg videoer fra min opgang, hvor jeg sidder og synger – og poster dem på min side på facebook. Det er videoerne fra opgangen, der fanger folk. Jeg forsøger også at finde tid til at lave min egen musik – men pt. er der ikke tid – pga. at jeg optræder en del.
Også med musikken har jeg mange idéer – hvor tid, frihed er nøgleordet – for at kunne udføre dem.

Hvordan tæmmer man sig selv?
Jeg løber stærkt. For stærkt, måske. Min mor beder mig tit sætte tempoet ned… og hun er ikke den eneste der er bekymret for, om jeg nu også kan følge med i det tempo jeg bevæger mig i.
Jeg ved ikke hvordan man tæmmer sig selv! Til tider tror jeg, at jeg ville have virkelig godt af at slå bak! Men for det meste hælder jeg til, at den bare skal have fuld fart frem – så længe kæden holder!
Jeg kan have svært ved at falde i søvn om aftenen. Mine tanker har fuld fart på, som jeg ligger der. Jeg får nye idéer – jeg skal finde løsninger osv. Jeg ville ønske at jeg havde en større ’ro’ over mig selv. Jeg kan sagtens have hygge aftener på sofaen, jeg kan sagtens slappe af osv. – men gud hvor er der bare mange ting jeg gerne vil!

Jeg ønsker noget større for mig selv.
Jeg er ikke færdig – langt fra. Jeg har en idé, en drøm om en anden tilværelse for min søn og jeg – og jeg tror virkelig på, at jeg kan opnå nogle ting ved netop den drivkraft jeg har.
Ja – jeg kan også gå træt i det engang imellem. Ja – jeg har sgu også mine dårlige dage, hvor jeg virkelig synes det er surt. Men jeg er ikke stoppet med at tro på endnu, at der sker store ting for mig – for min søn og jeg, en dag.
Jeg ønsker mig mere end noget andet, noget så simpelt som en have. Jeg har et billede af hvordan jeg selv, min søn og min hund hygger os i haven, nærmest på alle tider af året og alle tider af døgnet.
Første mål er at blive gældsfri, næste er at skabe det univers for min søn, hund og jeg – som afspejler den tilbagevendende drøm jeg har. Vi kommer til at få den have!

Jeg er ikke den perfekte husmor!
Noget af det der halter, er de hjemlige pligter. Rengøring, oprydning, tøjvask – I ved, alt det kedelige! Jeg når det sgu ikke altid – og ærlig talt, ville jeg ønske at nogen bare ordnede det for mig!
Så jeg er ikke den perfekte husmor.. Jeg er mor – og så er jeg karriere kvinde! To ting jeg kan formå at kombinere, så jeg er god til begge! Jeg siger tit ’Jeg burde få gjort dit og dat’ – kender I det?
Men så kan jeg godt finde på at ligge mig på sofaen og sige til mig selv, ’det sgu okay Rikke – det har du brug for’.Jeg når det jo nok.. det løber jo desværre ingen steder, al det huslige!

Pointers til de unge.
Mobning m.m. – man er trods alt kun barn, en lille del af ens liv!
SIG FRA overfor de ting, som potentielt set kan hive dig i en dårlig retning – lad være at tage chancen!
Du må ikke lade dig slå ud, fordi du endnu ikke har fundet ud af hvad du vil med dit liv – det betyder ikke, at dit liv ikke kan blive fantastisk alligevel! Jeg synes egentlig, at det er okay ikke at vide på forhånd hvor turen går hen!

Det er sundt at kunne sige, at penge er ikke alt – der er andre ting der er langt vigtigere! Men! Det er vigtigt, ej at forglemme – at økonomi skal der til for, at kunne skabe nogle rammer, som skaber stabilitet og tryghed, så knokl! – tingene kommer ikke af sig selv!
Bliv ved at udvikle dig. Vi kan alle sammen blive en bedre version af os selv. De ting der er en hæmsko for dig lige nu, behøver ikke at være det senere!
Stop aldrig med at drømme! Min mor har altid sagt til mig: ”Rikke, du kan hvad du vil!”