Når man står i en svær situation, kan man vælge enten at tage ja-hatten, eller nej-hatten på.
Valget af hat påvirker klart hvordan man håndterer den situation man står i.
Jeg starter altid med at have nej-hatten på! Så har jeg ondt af mig selv, jeg bander situationen langt væk, og jeg har svært ved at se noget som helst positivt i situationen.
Jeg står i en svær situation lige nu, nemlig at jeg har fået beskeden om, at jeg skal tabe mig 15 kg på 8 måneder inden jeg kan få fjernet endometriose og få lagt stomi tilbage.
Mellem dig og mig, så var jeg sgu noget træt af den melding, og jeg fældede da også en tåre eller to, da jeg kom ud sidde i min bil helt alene. Så tog jeg min altoverskyggende nej-hat på, og kørte hjem.
På hjemvejen ringede jeg til ham den søde, som havde totalt ja-hat på over for den besked jeg lige havde fået. Jeg bliver altid så utilpas når jeg sidder der med min grimme nej-hat, og snakker med en der har ja-hat på. Gå nu væk, lad nu være med at være så positiv!
Men ligesom i tidligere situationer, så nåede jeg til et punkt, hvor nej-hatten alligevel strammede for meget om hovedet. Så tog jeg en alvorssnak med mig selv, en snak der altid indeholder den samme antagelse, nemlig:
“uanset om jeg synes det er fedt eller ej, så står jeg nu engang i den her situation. Jeg kan ikke skrue tiden tilbage, jeg kan ikke ændre situationen, uanset hvor meget jeg gerne vil. Så der er to veje frem: den ene er at være ked af det, og have ondt af mig selv. Den anden er at få det bedste muligt ud af situationen”
Altså, skal jeg træffe et valg mellem nej-hat og ja-hat.
Situationen set med nej-hatten på
- Nu skal jeg leve af kedelig salat og kedelig sund mad i 8 måneder. Helt ærligt, salat er det absolut kedeligste du kan servere for mig.
- Hvordan skal jeg overhovedet klare mig uden chokolade?
- Jeg kommer aaaaldrig til at spise slik, chips eller andre lækre søde ting mere *snøft*.
- Jeg bliver nødt til at sige nej til sociale events, fordi jeg bliver så kedelig med min salat og danskvand.
- Og.. jeg vil ikke tvinge andre til at skulle tage hensyn til mig når de laver mad.
- Sund mad tager SÅ lang tid at lave, og jeg orker det ikke.
- Og jeg kommer til at være sulten konstant, så der er udsigt til 8 måneder med en mobset Helene.
- Og motion, ej nej nej! Jeg har det allerede nu sådan, at motion er en pligt, ikke en fornøjelse, og nu bliver jeg nødt til at gøre endnu mere af det. Og jeg hader at svede!
- Og så lige op til jul! Jeg kan så se frem til at sidde og kigge på at andre mæsker sig i juleslik, and, sovs og risalamande, imens jeg sutter på en omgang rucola. Glædelig jul!
Det er jo ikke just den mest motiverende tilgang til at tabe 15 kg, og jeg kan allerede nu sige, at den tilgang vil aldrig få mig bare i nærheden af målet. Og som en eller anden klog person engang har sagt: Hvis du gør det du altid har gjort, får du det resultat du altid har fået. Hvis du vil have nye resultater, skal du gøre noget nyt.
Situationen set med ja-hatten på
- Nu får jeg faktisk muligheden for at tabe de mange kilo jeg har drømt om at tabe i evigheder
- Det er en mulighed for at lave den livsstilsændring, jeg så gerne har villet lave, men ikke har kunnet finde motivationen til.
- Min krop vil faktisk få det meget bedre af at få lidt motion
- Det er en unik mulighed for at få indarbejdet nogle gode, men realistiske, motionsvaner, som jeg kan leve med resten af livet.
- Jeg kan give mit sukkermonster en ordentlig røvfuld, og få det til at flytte hjemmefra.
- Jeg kan få indarbejdet noget sundere madvaner.
- Jeg får udvidet min horisont ift. mad, ved at udforske forskellige opskrifter på sund mad.
- Jeg får overbevist mig om, at jeg ikke behøver spise søde sager hver gang jeg skal hygge på sofaen.
- Måske jeg kan få færre migræneanfald, og slippe af med blodtryksmedicin.
- Jeg ender nok med at skulle ud og købe en masse nyt tøj
- Jeg tror på, at det kan give et enormt boost til mit selvværd. Ikke at jeg bliver slankere, men mere, at jeg får et mere selvkærligt forhold til mig selv.
- Jeg får en flot have og flot hus, fordi havearbejde og husrenovering forbrænder kalorier, så det er et godt argument for at komme i gang med det.
- Og selvfølgelig ender det jo med at jeg bliver stomi-fri på et tidspunkt
Jeg er meget fokuseret på, at det her kommer til at være en livsstilsændring og ikke en kur. Jeg har ingen intentioner om at tage 15 kg på efter jeg er blevet opereret.
Jeg vil fokusere skarpt på at få indarbejdet nogle gode holdbare vaner, så den sundere livsstil med sund mad og motion med tiden bliver den normale hverdag.
Jeg kan mærke at jeg er topmotiveret lige nu, og at jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet af mine anstrengelser, men samtidig er det lidt mærkeligt at vide at om 8 måneder ser mit liv og min krop meget anderledes ud end det gør i dag.
Nej-hatten viser mine kommende udfordringer
Så jeg har altså konstateret, at min nej-hat er så grim, at jeg nægter at gå med den, plus at den strammer. Men egentlig tror jeg også, at det er godt nok, at nej-hatten lige kommer på i starten, fordi den er en fremragende indikator for, hvad mine udfordringer bliver i det her forløb:
Jeg ved at jeg bliver udfordret på motion, slik og andre søde sager. Jeg ved nu, at jeg vil blive udfordret på at skulle bruge mere tid i køkkenet, i hvert fald indtil de nye vaner og madretter sidder fast på rygraden. Og jeg ved nu, at der er en risiko for, at jeg burer mig selv inde, og takker nej til sociale arrangementer, fordi jeg ikke vil være en kedelig byrde for dem jeg besøger.
Jeg kender en lang række udfordringer, og nu kan jeg forberede mig på at de kommer, og finde løsninger på hvordan jeg så håndterer dem. Det er da ren win win!
Så lidt godt kommer der ud af at prøve nej-hatten, men i sidste ende har jeg valgt ja-hatten, og jeg har nu været igang i en uges tid med min nye livsstil. Det går godt, og jeg ved, at jeg med tiden skal justere lidt, dreje lidt til højre, lidt til venstre, fordi ingen er perfekt fra starten.
Jeg gør mit bedste, hvad mere kan man forlange?
