Talte min intuition eller min krop til mig?
Jeg tror selv det var begge dele. I et smukt sammenspil, som jeg nok skal forsøge at forklare i ord. Fordi det der skete næst efter var en meget speciel oplevelse.
Ca. 3 uger efter fik jeg heldigvis hurtigt svar på Minsundheds appen, hvad mine celleskrab og biopsi prøver havde vist. Men ingen svar fra gynækologen. Jeg forsøgte at tyde de forskellige fagord og måtte google mig frem til hvad der stod. Jeg har smidt et billede ind af svaret her.
Jeg fandt ihvertfald ud af at CIN2 betød jeg havde celleforandringer. Moderat dysplasi.
Men ingen anvisninger fra gynækologen. Den kom ca 3 uger senere i en kort besked.
Jeg havde aldrig haft celleforandringer før. På det her tidspunkt var jeg jo vaccineret mod HPV. I prøvesvaret var der tydelige tegn på at jeg havde HPV typen 16. En af de virusser som kan udvikle sig til kræft og en af dem jeg var vaccineret imod, at blive smittet med. Jeg måtte konkludere at smitten var sket inden vaccinen? Men hvorfor var den nu aktiveret?
Hverken lægen eller gynækologen havde et bud, andet end at det kunne jo ske. Min egen teori er, at det har været en kædereaktion af flere ting. Ikke nødvendigvis vaccinen. Men hormonspiralen har provokeret mit væv og sat gang i en voldsom inflammation i livmoderhalsen. Det er dokumenteret at kronisk inflammation kan provokere HPV virus i at udvikle sig til celleforandringer. Så i mit hoved gav det jo god mening.
Men kunne en hormonspiral virkelig forsage noget så voldsomt?
Jeg havde SÅ mange af de her tanker, og tanken om at det kunne udvikle sig til kræft, skræmte mig. Nætterne var til tider hårde, når jeg ikke havde ungerne hos mig. Jeg kunne blive utrolig ked af det og samtidig var jeg fyldt med sorg i hjertet efter bruddet.
Jeg følte mig SÅ alene.
Natten til den dag, hvor jeg endelig fik en skrivelse fra gynækologen skete der noget underligt.
På et tidspunkt i løbet af natten, vågnede jeg pludselig op. Jeg åbnede øjnene, fordi jeg ville tjekke min telefon, for at se hvad klokken var. Ungerne var hos deres far.
Men da jeg åbnede øjnene, så jeg noget i mørket. Ca. en halv meter fra mine øjne. 3 gule/guldagtige kasser ud i luften som et hologram, med bogstaver der drejede så hurtigt rundt, at jeg ikke kunne tyde hvad der stod. Jeg når selvfølgelig at tænke at jeg måtte være midt i en drøm og nu være bevidst om det. Da jeg havde tænkt det, mærker jeg en genkendelig murren i underlivet og mine mave der langsom og alligevel ualmindeligt hurtigt, hæver sig op. Jeg lå på siden, med min ene hånd på maven og kunne altså mærke min mave hæve sig op. Alt imens jeg forsøgte at tyde hvad der stod i rubrikkerne. Der ville være plads til ca 5-6 bogstaver kunne jeg se, men bogstaverne kørte rundt som en enarmet tyveknægt, hvor maskinen jo kører rundt med tal og billeder.
Det hele varede måske 1 minut. Det gik så stærkt. Fordi da maven hævede sig blinkede jeg og kiggede på min mave. Min mave var ikke hævet længere og de 3 guldfarvede rubrikker var forsvundet.
Jeg havde en øv følelse, fordi var det nu tilbage igen? Jeg forventede en pletblødning igen som de andre gange, så jeg gik på toilettet og der var ingen pletblødning. Jeg studsede så over at jeg ikke rigtig var vågnet fra min drøm. Jeg VAR vågen 
Jeg forstod ikke helt hvad det var jeg havde set.
Om formiddagen fik jeg så beskeden fra gynækologen
Onsdag d. 9/9 – 2020 kl.10.14
Kære Mette
Der er kommet svar på prøverne fra underlivet. Der er middelsvære celleforandringerne i biopsierne. Hvis du har planer om flere børn, vil jeg anbefale kontrol om ½ år. Hvis du ikke ønsker flere børn, vil jeg anbefale at du får foretaget et keglesnit. Jeg har i første omgang reserveret tid til kontrol om et ½ år, men du er velkommen til at ombooke din tid til keglesnit, hvis du ønsker dette.
Jeg blev overrasket. Hvad havde keglesnit med graviditet at gøre?
Jeg spurgte veninder i min omgangskreds, og flere havde haft svære celleforandringer med dertilhørende keglesnit, med samme besked om at være opmærksom på, at de forkorter livmoderhalsen en smule, og derved kan have svært ved at holde på en graviditet og evt. føde for tidligt.
Jeg var ikke klar på at afskrive muligheden for en 3 graviditet med den rigtige. Men jeg var single og behøvede ikke flere børn. Jeg havde jo 2 sunde og skønne børn i forvejen.
Men jeg huskede også min veninde C, som for nogle måneder forinden havde fået diagnosen CIN3/ svære celleforandringer. Hvorfor havde jeg pludselig middelsvære celleforandringer i øvrigt og ikke moderate? Men der var jo nok noget i de prøvesvar jeg ikke selv havde kunne tyde. Prøven fra celleskrabet som lægen foretog i start august, viste i øvrigt at jeg havde lette celleforandringer. Betød det så at forandringerne skete hurtigt nu? Skulle jeg virkelig vente 6 mdr til kontrollen, med risiko for at test resultatet ville være endnu dårligere?
Mange flere spørgsmål opstod efter svaret fra gynækologen. Jeg tog fat i min veninde C. Hun havde nemlig sagt NEJ tak til keglesnit og jeg husker hvor vred jeg blev på hende. Det var min første reaktion. Jeg kom jo i tanke om min anden veninde, der højst sandsynligt ville dø af sin lungekræft. Jeg havde ikke lyst til at miste endnu en veninde og nu ville C satse på alternativ behandling. Men efter jeg havde givet udtryk for min bekymring, fortalte hun mig mere om hvor mange kvinder, der faktisk selv havde håndteret celleforandringer. De havde helbredt sig selv. Der var flere indgangsvinkler til helbredelse.
C havde satset på en behandling af en Dr. Nick fra USA. Den var dyr også i fragt fra USA. Lægen ville ikke tage ansvar for det, selvom hun spurgte om lægen ville hjælpe hende. Det krævede nemlig pensling af din livmoderhals. C havde en mand, der trådte til og blev lært op af Dr. Nick hvordan behandlingen skulle gøres. Det var enkelt, smertefrit og ufarligt og kunne sagtens gøres hjemme. Men shit jeg synes hun var modig.
Behandlingen var udelukket for mit vedkommende. Både økonomisk, men også ressourcemæssigt. Jeg havde ikke en partner der kunne agere ”gynækolog” .
Jeg spurgte om hjælp til min situation i mit netværk.
Jeg blev derigennem introduceret for den mere holistiske verden, hvor krop, tanker, følelser hænger sammen i forhold til sygdom. Jeg havde også et kursus bag mig af psykolog Mette Holm og kropsterapeut Pernille Skall, som også pegede på at mine problemer med underlivet hang sammen med noget psykisk. Jeg var som sagt i en sorgproces, noget som fint kunne hænge sammen med underlivet, iflg kropsterapeuter. Men der lå også traumer fra barndommen og teenage alderen, som kunne have påvirket mit underliv.
Jeg har altid haft flere problemer med mit underliv, siden jeg blev seksuel aktiv og røg på p-piller som 18 årig. Som 18 årig, oplevede jeg bl.a. også utroskab, som medbragte en gave med hele to kønssygdomme.
Min behandling
Da jeg tog min coach uddannelse i kærlighedsmønstre, fik jeg i prisen, et tilbud med 2 sessioner hos en holistisk terapeut, som arbejdede bl.a. med metakognitiv terapi og tappe metoden.
Jeg valgte at booke tid hos hende og gik på anti-inflammatorisk kost.
Fik jeg ro på min kroniske inflammation havde det forhåbentlig en god indvirkning på mine celleforandringer.
Jeg tog altså en dyb vejtrækning og gik med min intuition.
Jeg kunne klare det her selv.
Jeg fik altså forløst nogle dybe seksuelle traumer fra min teenagetid hos hende terapeuten. Jeg har sendt hende en dyb tak til hende efterfølgende. Hun var overbevist om at mine traumer, havde noget at sige, med de problemer jeg oplevede med mit underliv. Det kan varmt anbefales at få dem forløst på den måde.
Men hvad betød ”drømmen”?
Ja, hvad betød de 3 rubrikker jeg ”drømte om” d. 9 februar 2020? En veninde jeg har, som er meget spirituel havde et klart svar.
Jamen Mette, det er jo dine 3 børn!! Kroppen gav dig svaret inden du overhovedet fik stillet spørgsmålet af din gynækolog. Jeg skal have et barn mere og derfor skulle jeg sige nej tak til keglesnittet.
Jeg havde slet ikke tænkt på den mulighed, at det var det min krop, som prøvede at fortælle mig hvad jeg skulle gøre. Jeg var dybt imponeret. Over mig selv, min intuition og min krop.
Kontrol
I februar tager jeg til kontrol. Desværre var biopsien ugyldig, da den ikke var god nok til at give dem et svar der kunne bruges til noget. Men celleskrabet så fint ud…. Ingen celleforandringer?
Turde jeg virkelig håbe?
Jeg skulle til kontrol igen 3 mdr. senere, hvor en ny biopsi skulle foretages.
Denne gang fik jeg det vidunderlige svar, at jeg ingen celleforandringer havde og ingen tegn på HPV heller.
Jeg havde lige mødt min kæreste og jeg fejrede beskeden med ham. Min kæreste har ingen børn, men vi er enige om at muligheden om et fælles barn foreligger. Men nu må vi se, hvad fremtiden bringer.
Jeg har ikke fået hormonel prævention siden jeg fik hevet min hormonspiral ud. Slut med det. Min cyklus er derfor helt naturlig og det er som at leve igen. Jeg kan mærke mig selv meget bedre og er i langt større kontakt med mine følelser. Jeg vidste bare ikke at det var sådan en naturlig cyklus føltes, eller så havde jeg glemt det. Pt. Arbejder jeg med at indrette mit arbejdsliv efter min cyklus. Fordi den har enorm betydning for min effektivitet, kreativitet omm.
Min veninde C er i øvrigt også blevet erklæret fri fra celleforandringer og HPV virus! Så der var meget at fejre i foråret.
Jeg ved i hvert fald nu, at kroppen kan langt mere end vi tror og det var faktisk det mit budskab var med dette blogindlæg.
Tør du lytte til det din krop siger til dig og har du tænkt over hvor meget din psyke og dine traumer lagrer sig i din krop?
Jeg hører gerne fra andre kvinder, der kan nikke genkendende til noget af det jeg har fortalt. Jeg har endnu ikke mødt nogen med samme oplevelse som mig.
Dette indlæg har 1 kommentar
Hej jeg kan genkende en del af hvad du skriver jeg fik tilbage i januar 2022 fortaget et keglesnit. Og 6 måneder senere fik taget en ny celleprøve som viste unormale celler igen jeg hik derfor til en gynækolog og fik taget biopsi og fjernet min spiral samme dag/nat fik jeg så voldsomme smerter og kastede op og det blev så slemt at jeg måtte indlægges på hvidover hospital hvor jeg fik svaret at jeg havde en byld på højre æggestok og skulle så akut operaers og fik tømt 30 ml byld. Jeg har også læst at inflamation i kroppen også kan fremkalde celleforandring. Jeg vil virkelig gerne undgå et keglesnit igen så jeg overvejer at prøve alternertiv behandling har også læst om ham dr Nick jeg er meget nysgerrig på hvad det koster og om det er værd at prøve. Tak for dit indlæg man kan godt føle sig så ensom med alle de tanker og angst der fylder.