Der stod jeg så, for første gang i mit liv med to streger foran mig. Ikke bare hvilke som helst streger, men de to streger der ændrer ens liv for altid. Den positive graviditetstest.
Jeg har altid haft en forestilling om hvordan jeg ville reagerer når den dag ville komme. Og jeg må bare sige – min reaktion var meget mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig at den skulle være. Ikke på nogen dårlig måde, for vores lille guldklump har været ønsket helt fra dag et af.
Allerede i december sidste år havde vi faktisk taget beslutningen om, at det snart skulle være vores tur til, at tage hul på et helt nyt kapitel i vores liv. Så da jeg havde afsluttet min sidste 3-måneders p-pille pakke, blev det en realitet, at nu skulle vi forsøge.
Det tog os omkring 5-6 måneder at få gevinst – og det faldt på et godt tidspunkt. Det svære ved det hele er, at ingen kan fortælle en hvor længe det vil tage. Der er jo så mange ting der skal gå op i en højere enhed, for at hele projekt-baby lykkes. Så vi hører til i den heldige ende, at det trods alt ikke tog længere tid. Men hånden på hjertet – jeg var allerede på vej til at blive lidt utålmodig.
Jeg havde allerede i ugen op til min første positive test, testet 4-5 gange. Jeg ved ikke om det var fordi noget i mig sagde at den bare var der denne gang, eller om det bare var fordi jeg håbede det. Jeg havde gået og haft en del murren i maven, noget lignende menstruations smerter (som jeg ellers aldrig oplever). Men på trods af en del negative teste, besluttede jeg mig for at tage en igen, dagen efter min fødselsdag.
Jeg regnede med, at denne selvfølgelig nok også bare var negativ. Blandt andet fordi der stadig var en uges tid, til den officielle test-dag. Så da jeg så den svage lyserøde streg, gik jeg i fuldstændig PANIK!
En ting er, at man igennem årene har taget maaaange teste, når ens mens lige er udeblevet en dag eller bare fordi man er nysgerrig eller “hvad nu hvis” – jeg kan ikke være den eneste der har gjort det, kan jeg? … men en anden ting er, rent faktisk at stå med den første positive test nogensinde. Man kan på ingen måde forberede sig på hvordan man reagerer og hvordan det føles.
Mit hjerte hamrede som det aldrig har gjort før og jeg rystede så meget, at jeg næsten ikke kunne holde på testen. Det første der kom op i hovedet på mig var “point of no return” hvad der er kommet ind, skal på en eller anden måde også ud – FUCK! Fuck fuck fuck. Jeg gik frem og tilbage i stuen, samme rute, fra den ene ende til den anden og sagde “okay… okay… puha… okay… puha… okay…” nok omkring 50 gange! Mens tårerne trillede ned af kinderne på mig. På det her tidspunkt var det faktisk lidt svært at placere mine følelser, jeg var vitterligt i chok.
Jeg ringede til min veninde som til at starte med, nok ikke helt fattede hvad jeg sagde. Jeg tudede og jeg prøvede at tage nogle meget dybe indåndinger. Men hun endte da med at forstå, at jeg lige havde testet positivt og at jeg var gravid. Hun blev selvfølgelig mega lykkelig over at høre det og begyndte selv at græde i telefonen – altså veninder som hende, er bare guld værd!
Efter snakken med hende faldt min puls lidt ned igen. De efterfølgende timer gik det stille og roligt mere og mere op for mig, hvad det var der lige foregik. Og da jeg først var nået dertil, var der selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg var overlykkelig – og bestemt heller ingen tvivl om, at det bliver den største gave for os begge.
Jakob var på arbejde og ville først komme hjem om eftermiddagen. Og ærligt talt, synes jeg ikke at jeg ville give ham nyheden over telefonen, midt under mit paniske anfald. Han fik det at vide, under lidt mere rolige omstændigheder.
Hvis der sidder nogen af jer derude, som også har haft en lidt sjov eller skør reaktion på en positiv test, så vil jeg elske hvis i har lyst til at dele historien med mig!
Dette indlæg har 1 kommentar
Tillykke hvor er det dejligt 🙏🏻❤️