Min drømme-polterabend

0606-2020 blev min kæreste til min mand, ægtemage og hvad man nu ellers kalder det. Det var en helt igennem fantastisk dag trods corona og dagen kunne ikke have været mere perfekt – for det der betød noget, var at vi blev gift på denne dato i kærlighedens tegn.

På grund af corona-omstændighederne blev der ikke arrangeret nogen polterabend for os og i sommers spurgte mine døtre mig om hvordan jeg gerne ville have ønsket den skulle have været, hvis det havde været muligt at afholde en. Det har jeg så gået og funderet over.

Jeg er så en af de typer, der har haft en polterabend før og når jeg tænker tilbage på den, så var jeg ikke videre begejstret.

På daværende tidspunkt boede jeg langt væk fra familie og venner og de der havde arrangeret dagen havde valgt en dato, der gjorde det stort set umuligt for min familie og venner at deltage – det var nemlig dagen før et bryllup i min vennekreds og jeg blev kapret på vej til dette bryllup.

Selvfølgelig blev jeg glad for kapringen, men det de havde mest fokus på var, at jeg skulle gøre alle de ting, som jeg absolut ikke kunne lide – det var sjovest – i hvert fald for de andre.

Så det startede med bizar udklædning i genbrugstøj, der ikke lugtede synderligt godt. Jeg tænkte at det kunne gå, men da de så tog mig til en frisørsalon og omdannede mig til en kvindelig Peter Larsen med store papillotter i håret og krigsmaling i hovedet, så var min grænse faktisk nået.

Og så var der det der med at skulle sælge kys for at tjene penge til dagens druk – det var jeg ikke særlig god til, nok fordi jeg ikke gad og det bare ikke lige var mig, jeg tror, at jeg tjente 20 kr.

Resten af dagen gik ud på at blive trukket igennem gågaden i det forfærdelige outfit (på et tidspunkt var jeg faktisk også sat ind i et bur) og ellers blive gjort til grin.

Der var også en stripper, hvilket siger mig absolut ingenting og jeg tror han syntes at jeg var dødssyg at strippe for – jeg kiggede ikke engang på ham og gad ikke med op og danse og alt der man nu gør. Hvis han havde haft lavt selvværd, så tror jeg aldrig han havde turdet at strippe igen.

Den eneste ting, der lige trickede mig var kørsel i en lille gokart – bare hjemme i en have – det sjoveste var da jeg kørte efter alle arrangørerne i et forsøg på at køre dem ned (jeg fik ram på en!).

Aftenen foregik på det lokale pizzaria og et diskoteksbesøg, hvor vi blev spredt for alle vinde, selvom mændene var stødt til der og jeg endte med at tage en taxa hjem til midnat selv, hvor der så var små børn at tage sig af.

Selvfølgelig blev jeg fuld og selvfølgelig var der også gode grin, men min drømmepolterabend var det ikke.

Måske virkede jeg utaknemlig og jeg prøvede virkelig at mande mig op, men det var bare ikke mig – længere er den ikke!

Men hvad er så en drømmepolterabend for mig?

Umiddelbart tror jeg at det kunne være noget hyggeligt med at blive overrasket med brunch og bobler – jeg elsker brunch med alt muligt lækkert og jeg elsker champagne, hvis det ikke er for surt – gerne sammen med mændene til at starte med, men ikke et must.

Jeg ved helt sikkert, at jeg ville elske noget med dans og musik, f.eks. at lære at danse salsa eller lave en koreografi til enten Despacito eller La Cintura, da jeg er a sucker for spansk musik og tror at jeg har rytme i kroppen lige så snart jeg hører de første toner (hvilket jeg ikke har, så kønt er det ikke, når jeg slår mig løs på dansegulvet).

Jeg er også sådan en type, der elsker clairvoyance eller blive læst i hånden og ellers synes jeg det er fedt at spille pool, men jeg har faktisk også fundet ud af, at jeg faktisk også godt kan lide lidt fart og ikke hader vand og at få hovedet under vand, som jeg gjorde en gang samtidig med at jeg faktisk også godt kan tåle/lide udfordringer (skal dog altid lige presses lidt – eller også er min mand bare god til at få mig overtalt til at prøve).

I sommers rendte jeg rundt i Tivoli med manden og prøvede alle de vilde ting, ting som jeg ALDRIG havde troet at jeg skulle gøre.

I gamle dage var det altid mig, der stod og kiggede på, at alle andre prøvede de forskellige ting, mens jeg holdte tasker, børn og hvad der ellers ikke kunne komme med, men denne gang var jeg bare villig til at prøve alt og nøj, hvor jeg grinede og havde det sjovt – jeg skraldgrinede under hver eneste tur og det var simpelthen så morsomt.

Vi vaklede nærmest ud af tivoli og den eneste grund til at vi ikke fortsatte de vilde ture, var at vi var tumblet så godt igennem, at der var risiko for at alt maveindholdet ville komme ud.

Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg nogensinde ville kunne lide at gå ture – og gerne lange ture eller at dyrke vandsport, så på det område har jeg vist også gennemgået en udvikling – jeg tror mange har set mig som tilbageholdende og inaktiv, men sådan er jeg ikke længere.

Så hvorfor ikke prøve at rappelle eller værre endnu faldskærmsudspring, selvom jeg føler at hårene rejser sig på hovedet ved tanken, fordi det er lidt scary og grænseoverskridende og jeg ved ikke om jeg allerede er i gang med at trække den tanke tilbage, men alligevel….

Jeg vil i hvert fald gerne noget, hvor man skal bevæge sig, røre sig og opleve noget og et besøg på det gamle værtshus, hvor jeg serverede i mine unge dage kunne faktisk også være sjovt.

Alt i alt skulle det bare være en god dag, hvor jeg ikke føler, at man skulle udstilles og grines af og at dagen er lavet for at glæde mig og min mand.

Modsat sidst kunne det også være fedt at man blev gjort toplækker fremfor at blive gjort grim.

Og så kunne det være rigtigt fedt at slutte dagen af med mændene (for der er jo grænser for hvor lang tid man skal savne sin mand) gerne med noget god mad og lækre drinks og så bare danse og feste til man ikke orker mere og bare nyde at man har fantastiske venner, der gider at gøre noget godt for en.

Så alt i alt noget nemt og simpelt – større tanker har jeg ikke omkring den polterabend, der ikke blev – måske det også hænger sammen med, at man ikke er helt ung længere, men nu blev det ikke og det har vi det også helt fint med (jeg tror faktisk at manden åndede helt lettet op) – men om ikke andet var det lidt sjovt at tænke over.

Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen

Kære Verden