Og ja, jeg skrev rigtigt. Der står faktisk armhule-prutter. Jeg blev lidt inspireret, af min skønne søn til, at dele nogle tanker her til aften.
Jeg har fået ham hjem idag, det er nu engang det bedste! Hans far og jeg deler 7/7. Det vænner man sig til med tiden – uden tvivl – men man stopper ikke med at savne dem.
Det har været en hyggelig og dejlig aften. Min ene lillesøster kom forbi for at hente et keyboard jeg havde stående – og spiste med. Jeg lavede hasselbagte kartofler – honningstegte gulerødder, dampet broccoli, hakkedrenge og bearnaise sauce.
Det ved man da hvad er, ikke’!
Vi fik lidt is til dessert. Og heldigvis, hørte jeg ikke for, at det egentlig var pizza-monday idag, som er en aftale vi har. Jeg tror at han havde glemt det ligesom jeg selv, puha’. Den skyder jeg til imorgen..
Vi så tegnefilmen ‘Den kæmpestore pære’. Meget sød – dog ikke en af de bedste jeg har set.
Oliver læste en hel bog for mig her til aften. Bevares – der står ganske vist ikke særlig meget på siderne – men der var 23 af dem, sider altså. Og det var mega sejt! Han skal selvfølgelig stadig støttes i læsningen – men han er ret sej til bogstavernes lyde m.m. Jeg er sgu en stolt mor!
Da jeg puttede ham, spurgte han om ikke jeg så ville læse en bog for ham. Heldigvis fik jeg hevet fat i en historie som Oldemor vist har bakset ud af et ugeblad – om drengen Vitello, som gerne ville passe sin syge mor.
Perfekt tænkte jeg! Godt at læse om en velopdragen dreng med gode hensigter og intentioner – også selvom det gik galt for ham.
Er det ikke noget med, at det er det sidste man hører – man husker bedst?
Så nu satser jeg på, at hvis jeg en dag fanger mig en influenza, så passer min søn på mig.
Da jeg havde læst historien færdig, fortalte jeg ham, at jeg elsker ham mere end noget andet og at han er det bedste jeg ved. Det er fast kotume. Oliver synes at det der kærlighed er stærkt overvurderet. Det er klamt! Derfor er det også klamt når jeg kysser ham. Jeg har nemlig fortalt ham, at kys er kærlighed.
Så han tørrer konsekvent mine kys af – undtagen om fredagen. Det er den eneste dag på ugen hvor jeg må kysse ham. Drengen er 7 år og det har nu stået på i det der føles som en evighed. Co-Moms – please sig at det snart stopper!
For at afværge det faktum at han skulle til at tørre mine kys væk idag, blev det til armhuleprutter! Skide hyggeligt, og det kildede og fik ham til at grine, så meget at han ikke fik tørt mine kys af. Yes! Det er nu strategien – kys og armhuleprutter.
Og hey? Hvor vildt er det lige? Overfor vores børn er der bare intet mindre end ubetinget kærlighed! Jeg smillede sådan efter de ‘prutter’.
Hvis man lige skulle nævne lidt fra start – så lader vi dem ødelægge vores bryster, da de jo får lov at hænge i dem. Vi lader dem gylpe ud over os og roser dem når de bøvser. Vi bliver glade og hi’five’er nærmest med hinanden når de har lavet nr. 2. Vi tørrer dem i numsen – og vi prutter dem så sandelig også i deres små armhuler, hvis det får dem til at grine – samt hvis det efterlader kyssene og kærligheden på kroppen.
Ah.. Elsker at være mor!
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted
Følsom mor, følsomt barn
Man bringer dem til verden, og man svor at gøre det bedste man overhovedet kan for, at de
Er en 7/7 dele ordning den rette for jer?
Jeg får jævnligt spørgsmål fra mødre, som enten for nyligt er blevet alene og nu skal beslutte sig
Min fødselsberetning
Jeg overvejede kort at lægge ud med at skrive “At least I did’nt die”, men det virker også