Kender du det…..?

Du har en del forliste forhold bag dig – nogle varede i længere tid, andre kun et par måneder.
Og hver og en af disse eks-kærester er kommet videre.
Er i et nyt forhold igen.

På papiret kan man virke som taberen i det her kærlighedsspil.
For hvorfor sidder man selv her og er single, mens den her fyr, der knuste ens hjerte og ikke værdsatte en nok, er sammen med en ny?
Svaret ligger lige for: Det må jo være en selv, den er gal med!
Og søger man på nettet, er der masser af folk, der kan bekræfte en i det.
Det er ens kærlighedsmønster, ens tankegang, ens manglende selvkærlighed osv. der er forkert og som man skal ind og rode ved.

Jeg har selv været dér.
Brugt masser af krudt og penge på at finde mine kærlighedsmønstre, slå mig selv oven i hovedet med “at det er da også min egen skyld!“, “Jeg elsker ikke mig selv nok“, siddet og mediteret, øvet mig i mentalisering osv..
Lige indtil det slog mig: JA!
Jeg ER fællesnævneren i alle de her forliste forhold. Men det handler da ikke om, at det er mig, den er gal med.
Hvert eneste af de brud jeg har været igennem, har været en grænsesætning. En måde på at sige “Jeg har fandme fortjent bedre!“.
Og selvom jeg har prøvet stille og roligt igennem de forskellige forhold at sætte mine grænser, så får man til sidst nok og må sige tydeligt fra – og indtil videre har det ført til brud fra enten den ene eller den anden part.

Når jeg kigger på mine eks-kæresters nuværende forhold, så skal man ikke ridse ret meget i overfladen, før man kan se, at nissen er flyttet med.
De behandler stadig deres kærester og dem selv uværdigt. En, som skiftevis skubbede mig væk for så at ville mig igen det næste øjeblik og som hele tiden traf egoistiske valg, gør præcis det samme over for sin nuværende kæreste.
En anden, som jeg havde en kraftig mistanke om var mig utro i sin tid, er sin nuværende kæreste utro og har endda spurgt mig, om jeg ikke havde lyst til lidt lagengymnastik med ham, uden at kæresten fik noget at vide.
En tredje lever i et forhold, hvor de konstant kæmper om at være i offerrollen og bekriger hinanden.
Og jeg kunne blive ved.

Jeg har ondt af de kvinder (og mænd!), der vælger at blive i sådan et forhold.
De har tydeligvis noget selvværd, der skal fixes.
Men det er deres problem. Ikke mit!
Jeg har netop valgt at sige fra over for den form for behandling.
Jeg har netop valgt at sige fra over for disse fyre.
Så selvom det på papiret kan se ud som om, at jeg er taberen i det her kærlighedsspil, så er jeg i virkeligheden vinderen.
For jeg sætter mig selv og mit eget værd først.
Og kan en mand ikke værdsætte mig og respektere mig, som han bør, så viser jeg ham gerne døren.

Så kære single-kvinde. Prøv at se dine brud som en kærligheds-erklæring til dig selv i stedet for som et tab. Du har fortjent bedre – og det får du også, når du vælger de mænd fra, der ikke kan give dig det du fortjener.
Og nyd så det singleliv!
Lykken finder du nemlig ikke i et forhold til en mand, men i dit forhold til dig selv og dit liv.