Og skal man sige det hende ?! Ja det lyder måske lidt underligt, men for mig er et venskab med mine veninder lidt som et parforhold, hvor vi deler alt, både glæder, sorger, hemmeligheder og oplevelser.
Og når så der lige pludselig går længere og længere tid imellem, at man ses og ikke rigtig har tid til at mødes og tale og have de dybe snakke som før, men samtalen nu er blevet reduceret til en samtale om vind og vejr, og når hun spørger mig, hvordan det går, så svarer jeg hurtigt ”Det går helt fint… og hvad med dig ?” Selvom jeg inderst inde mest af alt har lyst til at råbe ”Jeg har det af helvedes til, for vi var engang så tætte, og nu er vi ikke engang i nærheden af at være venner.”
Jeg orker ikke længere at fortælle hende, hvordan jeg virkelig har det, fordi jeg ikke synes vores venskab indeholder de værdier som vi før havde. Vi er vel som sådan vokset fra hinanden?!
Til sidst glider et sådant venskab ud i sandet, og når man i ny og næ støder ind i hinanden, bliver det bare til et hurtigt Hej og 3 uformelle sætninger om ligegyldigheder.
Men bør man ikke her stoppe op og være ærlig og sige til sin veninde (eller mere tidligere veninde) ”Tak fordi du kom ind i mit liv, dengang jeg havde allermest brug for dig… men nu kan jeg mærke at vi er vokset fra hinanden og vores veje deles…. Så jeg slår op med dig! Men jeg beholder dig i mit hjerte, for den tid du var i mit liv, der betød du ALT for mig – og tak for det”
Ville det ikke være smukt, hvis vi kunne gøre det med vores overstået venskaber?
Lukke døren på den pæneste måde. Slå op med kærlighed i hjertet – og sige TAK, fordi du er til og var der i nuet, da vi begge havde brug for hinanden, og nu går livet videre hver for sig.
Ofte siger vi ikke Farvel og venskaberne flyder bare ud, og livet går videre. Men står du ikke engang imellem tilbage med lille hul i dit hjerte og en tåre i øjet, fordi du mistede en dejlig veninde, som du engang delte alt med, og ikke fik sagt pænt farvel og tak ?!
Jeg går ind for, at vi siger et kærligt farvel og taknemmelighed og lader døren stå lidt på klem, hvis livet skulle føre os sammen igen til de veninder, der kom ind vores liv, da vi havde brug for dem og forlod os / eller vi forlod dem, da vi ikke længere skulle samme vej i livet.
Skrevet af Charlotte Frølund
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Charlotte Frølund
Du kan følge mig her
Andre indlæg i denne kategori
Har du en yndlingsserie ?
September måned er godt i gang, og det betyder efterår, siger kalenderen og inden vi får set os
Jeg tror, jeg har en 50-års livskrise…..!!!!
Jeg har aldrig oplevet at have en livskrise op til en rund fødselsdag… men jeg kan mærke at
Hvad skal du i din sommerferie…. ?
Hold op hvor har jeg fået det spørgsmål mange gange de sidste par måneder. Jeg ved godt, at
Jeg var ved at få Ø-kuller….
Men så tog jeg på hotel….. I Januar måned var jeg ved at blive fuldstændig tosset….Corona-nedlukning igen i
Så fint skrevet – og jo “slå op” passer faktisk godt her…… tror mange kan genkende det du ref, til
Jeg har (eller havde) en veninde, som pludselig bare “forsvandt” – Hun skiftede job og flyttede fra kæresten, jeg hørte ikke fra hende som før, hun fik travlt med andre ting og sin single tilværelse. Forståeligt nok, men det kunne jeg da godt have været en del af, tænker jeg?? Vi bor i samme by og der er så gået lidt rygter begge veje og jeg syntes det er mega akavet at være “venner” på facebook – Vi plejede at tagge hinanden i ALT og jeg savner hende helt ubeskriveligt… Hvad der egentlig gik galt ved jeg ikke?? Men før jeg læste det her indlæg, tænkte jeg at sende hende et gækkebrev og så faktisk skrive a la det du har skrevet (minus det med at slå op!) og at der altid vil være en plads ii mit iv til hende/ eller min dør er altid åben hvis hun skulle få lyst til at genoptage kontakten – Er det dumt?? Jeg risikerer jo hun siger nej, men omvendt har jeg også bare brug for en god afslutning – What to do??
Hej Luciah,
Jeg synes at du skal følge dit hjerte og skrive det brev til hende. Send hende din påskehilsen og fortæl at du savner hende og det i havde sammen (lige præsis som du selv skriver), og mød hende med åbne arme og læg fortiden bag jer (hvis i begge kan) for måske både du og hende havde brug for den luft og det tidsrum der er gået, og nu er klar til at genoptage det dejlige venskab i havde før i tiden.
Så nej, jeg synes bestemt ikke det er dumt <3
Ja måske får du et pænt nej tilbage (for håber virkelig at hun svarer dig tilbage, når nu du rækker ud igen), men så har du gjort noget, og så kan du få lukket jeres venskab ned på en fin og kærlig måde.
Men mon ikke du får et positivt svar tilbage ?! <3 Det håber jeg 🙂
Så fat pennen og få skrevet dit brev og sendt afsted til hende, du har absolut intet at miste, men alt at vinde <3
Sender dig en masse positive tanker din vej. Pøj Pøj med brevet – håber jeres venskab blomster op igen.
KH Charlotte Frølund
Jeg sørger altid for at sige pænt farvel og gøre meget ud af, hvad personen har bidraget med af gode ting i mit liv. Jeg fortæller også hvor vred, skuffet eller ked af det jeg er blevet, hvis en har gjort mig ondt. Jeg har afsluttet helt med nogen og andre ladet en dør stå åben.
Det er yderst sjældent jeg oplever nogen sige farvel til mig eller at nogen fortæller mig, hvis jeg har gjort noget galt eller lignende. Det er ærgerligt for det er svært at ændre noget eller komme tættere på hinanden hvis ikke man tør at åbne op.
Samfundet kører ofte pr. autopilot og så skrider man bare og finder en ny ven, veninde eller kæreste og det er en skam. De færreste giver sig tid til at se den anden og føle samt være nærværende. Jeg er selv yderst nærværende og tilstede i nuet. Jeg ser og hører folk nøjagtig som de er.
Så ja af respekt for sig selv og modparten, så sørg for at sige til og fra samt ordentligt farvel hvis det må ende.
Sikke et fint og vedkommende indlæg!
Det er svært at slå op med veninder, vil jeg mene.. personligt synes jeg altid, det har været “nemmere”’ med mænd😉.
Jeg har skrevet om veninder, der har for vane at aflyse aftaler – hvad handler det om…?!
Måske et vink med en vognstang…?
Tak for dit indlæg!
Kh Hanne
Kære Hanne,
Tak for dit feedback 🙂
Jeg har lige været forbi din side og læse dit indlæg og tusind tak for det. Kan virkelig også sætte mig ind i det du skriver omkring aflyste venindeaftaler, og ja måske et vink med en vognstang, når de ofte aflyser og sjældent kommer retur med en ny dato. Så måske vi skulle spørge dem om vores venskaber ikke længere er så vigtige, når vores aftalte møder kan aflyses så tit.
KH Charlotte
Hej Zilotte.
Elsker dig som veninde og nyder dine indlæg, både her og på FB.
Du er meget inspirerende 😍😍
Hej Henriette,
Tak for dine søde ord <3 Jeg sætter også stor pris på vores venskab, som især bygger på ærlighed og åbenhed <3