Status kæreste

Jeg bliver nødt til at aflyse mine anbefalinger for denne uge – selvom jeg faktisk har fået samlet en del gode sammen. Bare rolig, I får dem bare lige i næste uge. For jeg har noget vigtigere at skrive om i dag. Jeg har noget meget stort på hjerte. Jeg har en Bartender på hjerte og hjernen.

Hvis du gerne lige vil have lidt baggrunds info på hvem ham-der-bartenderen er, så klik her.

I går aftes kom jeg sent hjem fra en tur med mine venner, men Bartenderen stod klar med åbne arme da jeg kom hjem. Vi var begge to helt smadret, så vi gik bare direkte i seng – uden at have sex. Hold da maule.

Nå men vi ligger der i hinandens arme da han pludselig siger: ”Jeg tror jeg faldet fuldstændig hårdt for dig”. Uden at tænke mig videre om, men bare fri snak fra leveren, får jeg sagt: ”Jeg tror jeg er forelsket i dig”. Han knuger mig lige lidt ekstra hårdt ind til sig og siger: ”Det er så dejligt at du kan sige det jeg mener, når jeg selv er lidt bange”. Så vender jeg mig om, kigger ham dybt i øjnene og siger: ”Tror du ikke jeg skide bange?” Han holder mig lidt og siger så: ”I love you”.

Ååååhhh stop en halv. Jeg sagde jeg var ”in love” – det er ikke helt det samme. Men er det fordi jeg bange for at det er for tidligt? Hvad er jeg bange for at der skal ske? Her er der en mand der blotter sig fuldstændig for mig, og siger han er skide bange også, men at han elsker mig. Og er det ikke sådan jeg har det? Har han ikke allerede gravet sig ind i mit hjerte – og taget en plads som ikke kan slettes igen?

Så jeg får sagt tilbage til ham: ”I love you too”.

Det går nok lidt tid før jeg kan sige ”Jeg elsker dig”, for ”I love you” er jo slet ikke ligeså tæt på mit hjerte – og det har jeg også sagt til ham.

Efter alt der her lå jeg bare græd, både fordi jeg var glad, men også fordi det er skræmmende. Jeg rejser væk fra ham om en måned. Jeg håber vi nok skal klare den. Han flytter til Holland engang i august, så han kommer en bitte smule tættere på.

Så nu har jeg en kæreste – det er første gang jeg kan sige det i 2 år. Jeg har en sød, lækker, ovenud fantastisk kæreste. Som kan gøre et eller andet specielt ved mig. Han er ikke som mine ekskærester – okay jo på nogle punkter – på de punkter hvor jeg faldt for dem. Men han er sin egen, han udfordrer mig, han forstår mig, han er feminist, han elsker mig. Jeg fatter det ikke.

Ej nu begynder jeg at græde igen.

God pinse til jer også – fra frk. optaget.