Inden mine mandlige læsere bliver provokeret (fordi dem har jeg et par stykker af), så har jeg valgt at skrive sådan i min overskrift, fordi jeg i dette blogindlæg bruger mine egne erfaringer og de er jo nu og engang baseret på mine betragtninger af det mandlige køn.
Jeg er sikker på at mænd også har en holdning til emnet og har deres egne erfaringer med kvinder. Del dem gerne.
Men nu tilbage til udgangspunktet.
I mine efterhånden et par år som single, så har jeg oplevet at mænd har trukket sig mange gange, når vi snakker om dating.
Alle mænd er forskellige og måderne det sker på er også forskellige.
Jeg har oplevet at mænd har trukket sig fra mig, ved at ghoste mig fuldstændig(Det er det værste), til at give en clean cut besked som ikke var til at tage fejl af.
Men jeg har også oplevet at det blev trukket i langdrag, hvor manden blev fjern, men holdt mig hen i uvished. Lige den sidste måde at trække sig på, blev jeg hurtig klog af skade af. Men som ny-single, så er man naiv og jeg burde have løbet over alle bjerge, inden det nåede så langt. Og uanset måden han trækker sig på, så er beskeden klar.
He’s not that into you!!
ELLER han bøvler med sit eget shit. Og det skal DU ikke være en del af. Manden har gjort dig en tjeneste.
Alligevel falder det os naturligt at skulle kæmpe for vores forhold på den forkrampede og ikke værdige måde.
Fordi vi vil det SÅ meget!!
Så vi sidder i den anden ende af mobiltelefonen og bider negle, imens vi venter på en besked fra ham, som vi kan overanalysere og måske endda vise til vores veninder.
“Han lavede en kysse-smiley, måske er han ikke på vej væk alligevel? “
Jeg har haft decideret angstagtige tilstande, hvor jeg slet ikke har kunne være i min krop pga. uvisheden.
Når jeg når dertil, så sender jeg en meget direkte besked til pågældende.
“Er alt som det skal være? Du virker fjern”
Allerede her skriger min mavefornemmelse til mig, at jeg selv har svaret.
Men at få svaret, har for mig været en befrielse. Ligesom vablen der er ubehagelig at have, men når der prikkes hul på den, er det en følelse af forløsning, selvom det kan svie noget tid efter indtil huden har healet sig selv. (Beklager den klamme metafor
)
)Slip mig fri! Hold mig ikke hen! Vær ærlig, men sød.
Jeg har også oplevet at få et vagt svar, når jeg så endelig har fået mit svar. Og som den forsmåede afviste kvinde jeg har følt mig, har jeg haft behov for at gennemhulle svaret som en bidsk forhørskvinde. Jeg har simpelthent analyseret svaret og sendt endnu flere spørgsmål til staklen!
“Jamen hvorfor er du ikke klar?”,
“Er der noget ved mig, du synes jeg kunne have gjort bedre?”
Bare STOP det!
Sig tak for svar, og ønsk dem held og lykke med deres søgning efter kærligheden.
Jeg er blevet bedre og bedre til det.
Men jeg er bestemt ikke perfekt.
For ikke voldsomt lang tid siden oplevede jeg at min date, langsomt trak sig og blev fjern. I en hel dag og det halve af aftenen måtte jeg tålmodigt vente på en eller anden form for afklaring.
Nu havde jeg så set den her mand i et stykke tid, men denne gang var det anderledes.
Han trak sig og det triggede min panik-knap fuldstændig som forventet.
Jeg spurgte ret hurtigt, om alt var ok og han gav mig en dårlig undskyldning.
Og så var der ellers radiostilhed.
Det er FORFÆRDELIGT! Og ren tortur!
Fordi vi kvinder ved godt når noget er off.
Da radiostilheden endelig blev brudt om aftenen, kom beskeden.
“Undskyld, det er det at det bliver så hurtig seriøst, som hyler mig ud af den”
Jeg gik i en ny form for panik mode! Jeg havde nogle dage inden foreslået at vores børn kunne få en legeaftale. For at se hvordan det lige gik.
Vi havde kun set hinanden i 1 1/2 måned, så det var sgu heller ikke helt gennemtænkt af mig. Det var jo ikke et behov jeg havde heller, men en spontan ide (dem får jeg tit)
Jeg følte jeg havde fucket det op!!
Jeg forsøgte at skrive og ringe for at glatte misforståelsen ud, men ingen reaktion eller svar kom der.
Han holdte mig heldigvis kun hen i en time.
Han påtog sig alt ansvaret. Men det var jo den klassiske.
“Det er ikke dig, men mig”
Men selvfølgelig har det noget med mig at gøre. Hvis manden er i tvivl, så er jeg ikke i tvivl. Vi er ikke et match.
Men det her var anderledes.
Jeg endte derfor med at gå i løsningsmode.
“Hvad har du brug for? Og hvordan tager vi den videre herfra?”
Svaret kom prompte.
“Tage den med ro”
Det var da den nemmeste løsning! Og den rigtige!
Jeg følte jeg havde reddet den. Phew!
Næste morgen skrev han igen. Han var helt ør i hovedet af at tænke så meget. Han havde ikke lyst til at afslutte det, det var jeg for god til
Manden havde følt det så angstprovokerende pludselig at skulle forholde sig til også at børnene skulle mødes!
Men han kom tilbage til mig, og jeg har ladet ham tage styringen lidt for en stund.
I mellemtiden har jeg snakket med et par af mine mandlige bekendte om det her med, når tingene går for stærkt for mændene. Og svaret var klart.
Det er HELT normalt!
Og det sker faktisk af og til, at mændene bakker ud for at kunne tænke tingene igennem og mærke dem selv. Nogen har brug for længere tid end andre.
Min date her kunne have forduftet. Han havde chancen lige der. Det havde været nemt at cutte den der.
“Jeg har commitment issues og jeg trækker mig helt. “
Men han valgte at tage chancen med mig, trods de angstprovokerende følelser jeg havde sat gang i ham.
I mig mærkede jeg det anderledes.
Jeg accepterede, at hvis han smuttede, så var det bare ikke et match og det var ok.
Jeg er ret meget trænet i at være alene. Men jeg bed også mærke i at min egen angst, bundede i, at her var noget at miste og her lå der ægte følelser der boblede.
Min pointe
Mænd trækker sig altså af forskellige grunde. Men fælles for dem er at de gør det for at tænke tingene igennem inden de handler.
I et forhold kan det måske kendes på at manden nærmest bor i sit værksted i flere dage for at finde ro på sine tanker.
Jeg ved ikke om det er ligesom hunde der trækker sig for at dø alene?
Når kvinder trækker sig, er det fordi de er vrede eller bitre. I stedet for bare at sige tingene som de er, så ruger de på det, i måske flere dage, for så at eksplodere overfor manden, som ikke fatter hvad der gik galt!
Det er selvfølgelig en generalisering.
Mit budskab er klart.
Sig det nu som det er.
Hvis du er i tvivl, så sig det.
Så kan vi handle på det.
Hvis du ikke er i tvivl, men ønsker at afslutte, så gør det hurtigst muligt og med respekt for den anden person.
Og det gælder for både mænd og kvinder.
Prik hul på vablen. Det heler igen og det bliver godt igen
Dette indlæg har 16 kommentarer
Fedt indlæg. Been there – done that. For hvor kan man da bare bruge flere timer og dage på at tænke på, hvad de nu tænker… jeg har også lært (selvom det stadig er svært) at spørge ligeud. Jeg gider ikke det der p.. med at de bare trækker tiden altså! Giv mig nu bare et ærligt svar, er du på eller ej! Tak 😘
Hej Christina
Tak skal du have😍
Jamen lige præcis! Det føles som spild af tid, når vi bliver holdt hen!🤯
Og velbekomme😘
Jeg har oplevet det flere gange. Er blevet bedre til at spørge direkte hvad det drejer sig om, og det sværeste er simpelthen når de siger, at der ikke er noget. “Jeg vil dig så gerne” “Jeg har bare travlt” “……bla bla bla…..” og så forsvinder de alligevel. Jeg er tilpas naiv til at jeg tror på det jeg får fortalt, men på sigt er jeg oprigtig bange for at det spolere min gode naive tro på det gode i alle mennesker. For når man har oplever det nok gange, hvornår taler en mand så sandt…. Den sidste jeg oplevede det med, der havde vi endda planlagt næste møde. Vi var vant til at sove sammen pga lang distance. Jeg havde flere gange haft den famøse samtale om at jeg kunne mærke noget ændrede sig. På et tidspunkt sagde jeg fra, og han endte med at ville mig endnu mere derefter og sagde at “det viser karakter” at jeg sagde fra overfor ham! Nu er jeg blevet ghostet i næsten to uger…… og ja, sidste date blev jo så ikke til noget. Er træt af at rejse mig fra det cirkus gang på gang….. men jeg bliver krampagtigt ved, for det må da lykkes? Jeg er i øvrigt meget bevidst om at tage det roligt da jeg godt ved at mænd får dødsangst hvis det går for hurtigt! Men der må da simpelthen også være noget fremgang at mærke efter et par mdr. Hvor længe skal man egentlig date før det må blive seriøst? Jeg kan ikke bare være halvt til stede hvis jeg vil en mand, og derfor gør det også så ondt når man så bare står der og glor igen igen igen igen. Har dig lært at lade være med at tænke “Hvsd gjorde jeg galt?!” For jeg gjorde intet andet end at være mig selv 🙂
Hej Maria
Jeg har selv været der tusind gange. Jeg havde et kærlighedsmønster. Så jeg lavede min “strategi” om. Jeg stoppede med at jagte og trak stikket fra dating. Ham jeg ser nu fik øje på mig, og var meget tålmodig da der gik lang tid fra første besked, til at vi mødtes. Dvs. jeg fik en anden type mand ind i mit liv.
Jeg tror du skal lytte til din intuition noget mere end på mændene😉Kig altid på deres adfærd! Holder de hvad de lover? Osv.
Mærkes det forkert, så er det nok forkert.
Ifht dit spørgsmål, så er det meget individuelt. Nu har jeg børn. Og det bliver først for alvor seriøst, når det er helt officielt at man er kærester. Lige nu er vi potentielle kærester. Det er rigtig fint for mig. Jeg synes der er mange faktorer der spiller ind.
Håber du får vendt bøtten og du møder en mand, som er reel og sød og som vil dig 100%
Kh
Kære Mette,
Super indlæg! Og du har så ret – “det er ikke dig men mig” sætningen, den er så latterlig!
Sig det som det er! Jeg tænder ikke på dig, kemien passer ikke noget, det kan man sgu da forholde sig til!
Jeg skrev faktisk selv et blog indlæg her på bloggen i november 2018 – her stødte jeg ind i ham der først tog mig med storm, og så kom sætningen 🥴
Vi kvinder skal IKKE nøjes!!! (Det skal mænd i øvrigt heller ikke!) Vi skal mærke modparten er vilde med os! Hvis det ikke er tilfældet, så må de sgu videre !
Møs Bettina 🥰
Kære Bettina
Mange tak❤️ Og ja, du har helt ret! Og jeg synes sgu godt man kan mærke det, når de oprigtig er vilde med en! Men nogen gange skal man igennem en del “lorte” for at lære at gennemskue hvad der er op og ned🤪
Jeg håber du snart finder dig en mand som tager dig med storm😘❤️
Kh
Hej Mette
Jeg har mest oplevet at mændene er PÅ i indledningen på Tinder feks i et par dage . Du er smuk du er lækker, vi går på mobil og messenger og så begynder de at skrive frækt og vil varme op inden et møde. Når jeg så ikke hopper på den, så daler interessen og de aflyser også mødet med dårlige undskyldninger . Jeg spørg bare . Tror de mænd på, at vi alle sammen gider et hook up. Det her er faktisk mænd der startede seriøst . Kh Christina
Hej
Super godt indlæg🙈 jeg har været single i 5 mdr nu, og fundet en på tinder, vi har mødtes 1 gang men har skreven i hvad nu 2-3 mdr, vi sku ha mødtes men han har aflyst pga han skal arbejde og det skal siges jeg har børn så vi kan kun ses hver anden weekend.. Men her i weekenden sku vi mødtes man hn aflyst igen, hvor jeg så spørger om vi skal stoppe med det vi har gang i, hvilket han skrive det vil han være ked af for han vil gerne mødes med mig, han skal bare li have ro og tænke igennem og for styr på sig selv også han kunne få tid til mig. Så nu mit spørgsmål her, hvad skal jeg tro på? Jeg har ikk hørt fra ham et par dage han plejer altid og skrive godmorgen, skal jeg bare glemme ham og komme videre? Eller skrive eller vent til han skriver…
Lige en opfølgning.. Jeg har virkelig følt at han gerne vil mig har skreven hver eneste dag, han siger selv at han kan mærke nået med mig.. Men jeg er jo så go til over analyse, hvorfor skriver han ikk, er jeg bare ude nu.. Spørge mine veninder til råds hvor de siger drop ham, for vis han vil mig vil han gøre alt… Men hvad nu os han er bleven såret i hans tidligere forhold, han har dog selv fortalt han eks har såret ham og hun begynder at skrive igen og plage ham.. Hmm hvad tænker i🙈
Kære Anna
Tak for din kommentar. Ud fra det du skriver, så synes jeg du skal spørge dig selv, om det vil gavne dig, at vente på at han får styr på sig selv og sin eks? Hvor sætter du din grænse?
Brug din mavefornemmelse. Hvad fortæller den dig?
Det kan godt være han vil dig og er nysgerrig på dig, men der er et “MEN”. Og det “men” kan potentielt få dig i en ubehagelig venteposition.
Da jeg skrev om min date der trak sig, i det her indlæg, var jeg ikke klar over at jeg 3 måneder senere, ville få mit hjerte knust i småstykker af selvsamme mand. Der er ikke noget “men” i ligeværdig kærlighed.
Så hvad venter du på?🤗❤️
Kh Mette
Hej
Lige dette står jeg i lige for tiden
Jeg har skrevet sammen med en sød mand i lidt over en måned vi har mødtes 5 gange og den har været rigtig hyggeligt, det har han også givet udtryk for. Han har fortalt at han har lidt travlt for tiden pga hans arbejde han er selvstændig. Jeg har godt kunne mærke at han ikke har været på så meget som tidligere og har nogle dage ventet med at skrive fordi han jo havde travlt. Men han har skrevet til mig bare ikke i samme omfang som tidligere. Men jeg er lidt bange for at han er ved at trække sig for han svare ikke til bage når jeg skriver at jeg håber vi snart skal ses igen så ligsom ignorere han beskederne men svare på andre ting jeg spørg om. Nu er det bare jeg kan mærke at jeg var ved at blive lidt glad for han så jeg ved sku ikke helt hvad jeg skal gøre. Give ham lidt tid eller spørge ham om han er ved st trække sig?
Hvad tænker i
Hej Stine
Øv, at du mærker han er ved at trække sig. Jeg tænker din mavefornemmelse har talt, selvom svaret ikke altid er hvad man vil høre🥴
Jeg ville skrive til ham direkte, og sige hvad du fornemmer og du gerne vil have et ærligt svar på, hvor I er henne i relationen. Så kan han enten svare(forhåbentlig ærligt) eller ignorere dig igen, og så har du et svar der også.
Kram til dig❤️🤗
Hej
Tak for svar
Jeg tænker også på at skrive til ham.
Man er også lidt bange for at det er min ejen usikkerhed der spiller ind ( jeg har for noget tid siden været igennem en voldsom skilsmisse, hvor jeg blev forladt fra den ene dag til den anden efter 23 år)
Og han er jo den første efter som jeg godt kan lide og nyder at bruge tid ef.
Tænker det er rigtig svært og måske han faktisk gerne vil mig men bare har rigtig travlt pga arbejde. og børn. Han skriver jo til mig men bare ikke så meget som i starten ❤️
Hej igen.
Uanset om det er ham eller din usikkerhed der spiller ind, så synes jeg stadig du skal være åben omkring det. Skriv ala noget om “Måske jeg bare er usikker pt. men jeg fornemmer at du ikke skriver nær så meget som du plejer. Er det bare mig, dit arbejde eller skyldes det noget helt tredje?”
Eller simpelhen spørger hvor han ser jeres relation føre hen?
Hvordan er han i adfærd og handlinger? Har det ændret sig også?
Det er ofte i deres adfærd og handlinger, at deres tanker og intentioner spejler sig i😁
Hej igen
Jeg syntes ikke der var en ændring i han adfærd, da vi var sammen for en uge siden. Så den mindre kontakt er startet siden vi sås sidste gang.
Nu har jeg skrevet til ham. Og så må jeg se om han svare.
Kæreste Mette
Tak for artiklen. Den gav virkelig ro. Specielt med hensyn til at komme tilbage til mig selv – det feminine, være stolt af sige tingene som de er. At være ægte, sårbar og kærlig i sine relationer.
Jeg skriver til dig af en særlig årsag, nemlig dit navn. For da jeg nåede slutningen af artiklen som jeg måske kom ind på ved en tilfældighed fandt jeg ud af vi har samme navn😊 tilfældighed eller mening. Hvem ved?