Han elsker mig… Han elsker mig ikke..

”Der er to mænd i verden, den ene er ham jeg elsker, den anden han elsker mig!.

Sådan skriver Tove Ditlevsen i sit digt ”De Evige Tre”, et digt jeg virkelig kan relatere til i mit kærlighedsliv og søgen efter den eneste ene, den rigtige kærlighed og den rigtige mand for mig.

Jeg falder ofte for de mænd, som ikke falder for mig og de mænd, som bliver betaget af mig og gerne vil date mig, finder jeg sjældent særlig interessante.

Jeg giver dog altid ”disse mænd” en chance og tager på date med dem, og nogen gange også mere end en date. Ja jeg har sågar engang imellem startet et forhold til dem, men efter kort tid, trækker jeg mig, fordi jeg bare ikke kan blive forelsket og elske dem, som de gør med mig.

Nogen gange tænker jeg, om jeg burde prøve at lære at elske dem, som de elsker mig?!

Men kan man det….. ?

Kan kærligheden komme med tiden, selvom man ikke ved første øjekast (eller to eller tre eller flere) finder ham man dater spændende og mærker sommerfuglene i maven?

Og bliver mange store kærlighedsforhold ikke også til dybe kærlige venskaber, når først den store forelskes har lagt sig, og kan man så ikke ligeså godt starte med venskabet og så måske bygge det op til det store kærlighedsforhold. Altså starte med slutningen af parforholdet og ende begyndelsen af det!

Jeg har prøvet det nogle gange, for tro mig, jeg er så træt af singlelivet, at jeg er begyndt at gå på kompromis med mine kærlighedskrav…..

Men skal man gå så langt, at man skal finde sammen med èn man ikke elsker, men godt kan ”holde ud” at være sammen med ?

Er det ikke at gå på kompromis med kærligheden og ens egne følelser ?

Og kan man blive lykkelig i et sådant parforhold ?

En klog mand sagde engang til mig: ”Hvis du ikke kan få ham du elsker, må du elske ham du kan få”
Men er det det jeg skal…. Finde én der elsker mig – selvom jeg ikke elsker ham?

Vil jeg kunne blive lykkelig?

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Charlotte Frølund

Du kan følge mig her

Instagram

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Maja 13/04/2018 Svar

    Hmm intressent 🤓jeg har troen på man skal elske sig selv før en anden kan elske en oprigtigt🤗man skal ikke gå på krompomi med kærligheden 🤗tjek jeg har altid mødt de forkerte 🤗og idag tror jeg på man tiltrækker den rigtige mindst mens man venter det 😀hellere være Singel og få det fedeste ud af det og vente på den rigtige 🤗jeg har en eller anden stædig tro på man møder ham til foredrag/musik/arbejde men elsk dig selv af Joan Ørting 🤗og helbred dit liv med Louise hay 😘😘han kommer lige pludselig. Den rigtige🤗🤗😎

  2. Maja 13/04/2018 Svar

    Ingen kompromis mere vi har kun 1 liv hellere undvære end at nøjes

  3. Ditte 13/04/2018 Svar

    Hej Charlotte. Jeg kender det du beskriver helt ind i knoglerne. Jeg har virkelig ransaget mig selv (og internettet) for at få løst min egen kærlighedsknude. I min søgen stødte jeg på noget interessant. Begrebet; det længselsfulde hjerte. Det handler om, at hvis man tidligt i sit liv har fået forvekslet følelserne kærlighed og længsel, så kan man kun føle dem sammen. Altså ingen kærlighed uden længsel. Og længsel føler man jo især for de mænd, der aldrig rigtig giver sig hen til en, men fodrer ens følelser tilpas meget til, at man ikke giver op. Sådan et forhold giver den helt dybe (og måske misforståede) følelse af kærlighed. Selvom hjernen godt ved, at man skal se at komme væk, kan hjertet svømme helt over af kærlighed. Jeg er ret sikker på, at jeg er udstyret med et sådant hjerte, og hvad gør man så ved det? Man øver sig vel i at få skilt de følelser af, så man kan føle kærlighed uden længsel. Måske det ligefrem lykkes en dag? Det håber jeg. For både dig og mig❤️
    Held og lykke fra Ditte

Skriv et svar