Bruger vi tiden rigtigt?

Jeg bliver så ked af at vi spilder vores tid på skænderier.. Jeg lå her til aften og så, samt græd – til den her helt fantastiske søde romantiske film…

Jeg ved godt at det bare er film – og virkeligheden er aldrig som vi ser den på et lærred. 

Men man må huske, at det er inspiration fra den virkelige verden, som laver de her film.. 

Den sødeste kærlighedshistorie – i de smukkeste omgivelser.. whats not to like.
Jeg sluger den slags film råt.. 

Mit snorketræ af en kæreste lå her ved siden af mig.. holdte på mig i hans søvn.. 

Vi skændes tidligere på aftenen. Et af de skænderier hvor man ikke helt forstår hvad det lige var der skete, kender i det? 
Jeg bliver så ked af det når det er. Sådan mærket helt indeni. Jeg ved ikke noget værre… 
Jeg ved at det også betyder at jeg er rigtig glad for ham. Netop fordi jeg mærker det så inderligt… 

Men når jeg sidder og kigger på en film som den her til aften, så bliver jeg så ked af at vi spilder vores tid på skænderier.. 

I filmen er de dybt forelskede! 
En aften sidder hun forgæves og venter på ham på en restaurant – igen, da han fik en hastesag på job, som afholdte ham. Hun vælger at sætte sig ud i bilen for at køre hjem. Hun er ked af det. 
Han har forsøgt at ringe og sige at han er på vej, men hun ser ikke hendes telefon.. Det regner og det er mørkt.
Ud af det blå, imens tårerne triller ned af hendes kinder, bliver hun påkørt fra siden…
Hun ryger i koma og ligger der længe..
Han er der troligt ved hendes side, ved siden af den hospitalsseng hun nu er bundet til, og fortæller hvor meget at han elsker hende alt imens han fyldes af ulykke og skyld..
Han ber til at hun skal komme tilbage til ham og de to børn de har fået sammen..
Alt dette, imens læger m.m. beder ham skrive papirerne under.. Hun har ligget der for længe nu – og der er minimal chance for at hun vågner igen.
Det et svært valg at tage, når det kommer til en man elsker..

Men så stærkt kan det gå! 
Og hvad brugte vi så tiden på? Brugte vi den rigtig? Fik vi alt ud af den? 

Vi skændes ofte når vi føler os “trådt på”. Os mennesker generelt. Hvis vi bare er uenige kan det blive ved en diskussion.
For mig kan jeg ikke lade det ligge når man træder på min retfærdighed. Når jeg synes at noget er uretfærdigt – så kan jeg ikke være fredsmægleren. 

Men jeg vil jo ikke skændes! Jeg bliver så ked af det indeni. Det tager alt for hårdt på mig, uvenskab. 
Så jeg vil gøre alt jeg kan for ikke at skændes, alt jeg kan for ikke at bruge tiden forkert.

Filmen hed: The choice. 
Og vi har jo altid et valg! 

Jeg vil ikke give jer slutningen – det må man jo ikke har jeg hørt. 
Men hvad kan jeg sige, jeg er en sucker for det pladder romantiske – og tårerne trillede her..

Han snorker videre, min kæreste – ved min side. Og trods skænderi og uenighed – er jeg taknemmelig for at han ligger der, og at jeg kan høre hans snorken…