Valentinsdag – om lidt

Er vi mon nogle kvinder, som siger at det går vi ikke op i? Men egentlig gør vi måske dybest set langt inde, jo nok?

Altså, jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg har været en af de her kvinder som har sagt, eii det er jeg da total ligeglad med. Det betyder ikke spor.
Når andre kvinder har sagt (og det lyder jo godt) – ej det er da noget total opreklameret amerikansk pis – så har jeg nok stemt i og nikket lidt måske…

Men det er jeg færdig med. 
Det er da bare en dag, hvor man fejrer kærligheden? Og findes der noget federe end kærlighed? Det er da en fed anledning til at fejre, vi fejrer så meget andet!
Jeg synes da at det er herligt, og jeg ville ærligt talt blive lidt øv, hvis min kæreste (hvis jeg havde en) – ikke gjorde bare et eller andet.
Nærmest hvad som helst. Jeg er langt fra krævende, så hvis han plukkede en blomst på vej op fra bilen til lejligheden, så ville jeg også blive glad. Eller bare det at han måske havde tænkt over at skulle være sammen med mig på dagen.. For det er da i grunden bare pisse hyggeligt!

Jeg er all in for ‘Det er tanken der tæller’ – men den vender jeg også lige tilbage til.

Hvad så når vi/I kvinder siger; Ei, for guds skyld nej – jeg vil hellere have blomster på en hel tilfældig hverdag uden nogen anledning – det lyder jo meget godt, og man mener det da sikkert også. Altså agtig. På sin vis.
Meeeeen I må da indrømme, at hvis han så kom med blomster og hjerte og chokolade på dagen, eller hvad han ellers kunne finde på – så ville I vel blive glade ik’? 
Det kan man jo ikke blive sur over tænker jeg!

Vi kvinder, vi siger nogen gange sååå meget, og tænker noget heeeelt andet.
Gør mænd nu også – men det er oftest i en helt anden retning og i andre sammenhænge.

Manden: Hej skat, er det okay at jeg hopper over til drengene idag?
Kvinden: Siger: Ja det er da fint nok skat.. Hun tænker: Den store nar, nu havde jeg lige planlagt mad og hygge til os og hvor er det dog irriterende at han ikke kan læse mine tanker!

Kvinden: Skat, jeg ville helt vild gerne hygge om dig idag, og give dig den sutter som du har talt om – men jeg er simpelthen så træt – kan vi ikke gøre det imorgen? 
Manden: Siger: Ja selvfølgelig skat – du skal jo være veloplagt. Tænker: Årh skyd mig, jeg får aldrig suttet pik mere, nogensinde i mit liv, og Søren fik af sin kone igår, hold kæft hvor er det unfair!

Meget statuerede eksempler, i know. 
Men altså tilbage til det her med ‘tanken der tæller’.
Jeg bliver vitterligt glad hvis han plukker en blomst og tager med op, og giver mig et klap i rumpen. Mere skal der ikke til.
Og det er da dejligt hvis han tænker på at hive mad med fra kinagrillen så jeg ikke skal stå og lave mad efter en lang dag – jeg bliver da glad! Altså virkelig.

Meeeen ærlig talt, så gjorde det alligevel lidt noget andet, dengang han sendte en stor buket blomster til mit arbejde, og alle kunne se at jeg var holdt af, og inviterede mig ud på en fin restaurant, fordi jeg fortjente intet mindre end det bedste, agtig.
Kan I følge mig? 

Er der nogen kvinder, som tør og stå ved og indrømme sammen med mig – at vi nogen gange siger det ene, men mener det andet? Og gud hvor ville vi ønske at han kunne læse vores tanker!

Og så siger de at vi kvinder er besværlige? Hmpf.. Må de længere ud på landet med!

Rigtig god kærlighedsdag til alle imorgen.
Jeg selv satser bare på, at min søn husker mig igen i år, og laver et hjerte til mig, som jeg får når jeg henter ham fra børnehaven.
Ligesom hvis jeg havde en mand, så har jeg allerede gjort ham opmærksom på, hvilken dag det er imorgen. haha..

Ps. Jeg ved godt vi alle er forskellige, og der er helt sikkert også nogen som er ligeglade – men det er jeg bare ikke. 😉